Det store krig mod siouxerne

I 18 månederder kæmpede dendn amerikanske hær mod siouxer og cheyenner om kontrollen over Black Hills i South Dakota.

To tredjedele af siouxerne blev i reservatet. De deltog ikke i den store krig.

Den store siouxkrig fandt sted i 1876-1877 og var en del af en længere konflikt mellem USA og indianerstammerne. Efter krigen blev næsten alle siouxer og cheyenner tvunget til at bo i reservater. Man afskaffede rettigheder, der tidligere var aftalt.

I foråret 1868 havde USAS regering og indianerstammerne et møde. Det blev aftalt, at Black Hills jagtområde, der var vigtigt for siouxerne, forsat skulle være indianernes. Høvding Red Cloud formåede at holde de hvide på afstand i lang tid - men 10 år senere blæste mange på aftalen.

Nybyggerne flyttede mod vest og trængte ind i området. Guldgravere strømmede til i modstrid med det, der var aftalt. Man var ligeglad med, at Black Hills var helligt land for indianerne - der var jo guld i området! I foråret 1875 syntes guldfeberen i Black Hills at være helt ude af kontrol. Red Cloud, Lone Horn og Spotted Tail - alle højt respekterede høvdinge - appellerede til USAS præsident Grant om, at aftalen blev respekteret. Men som svar fik de tilbudt en lille sum penge for deres hellige land - forudsat at de ville flytte til et reservat langt sydpå.

Spotted Tail var chokeret: “Du taler om et andet land, ikke om mit land. Hvis landet, du vil sende os til er så godt, kan du tilbyde det til de hvide - og lad os være i fred”.

1876– 1877

Blev tvunget

Præsident Grant og hans generaler var enige om, at det var umuligt at stoppe de hvides invasion af indianernes områder. Der var ikke andet alternativ end at tvinge indianerne væk. De skulle bo i deres reservater, og hvis de ikke ville, skulle hæren tvinge dem.

Mange samarbejdede

De fleste indianere samarbejdede nu med USA. Der var omkring 7.000 siouxer, cheyenner og arapahoer. Af disse var 3.000 krigere, og der var ikke mange af dem, der frivilligt ville flytte.

Hæren angriber

Midlertidige mindre konflikter var ikke noget nyt. Den amerikanske hær og indianerstammerne havde kæmpet tidligere. Men denne gang skulle den endelige afgørelse falde. Den 8. februar 1876 beordrede regeringen hæren til at angribe.

Tidligt på foråret angreb hæren på tre fronter. Den 17. juni udkæmpede general Crook et slag mod en indianerstyrke under ledelse af høvding Crazy Horses. Efter seks timer blev omkring 60 soldater fra hæren og omkring 100 indianere dræbt eller såret. Så vendte Crook og hans mænd tilbage.

Hvis indianerne nægtede at leve i reservaterne, skulle hæren tvinge dem.

Indianerne slår tillbage

Den 25. juni 1876 tabte general Custer slaget ved Little Bighorn, da han blev overmandet af en styrke af siouxer, cheyenner og arapahoer. Kampen er den mest berømte under den store Siouxkrig i USA. Du kan læse mere om det senere.

Grusomt overfald

En anden general, Crook, blev chokeret over nederlaget ved Little Bighorn, men forsøgte sig igen efter et par dage. Crook kom ikke i kontakt med indianerne og drejede mod syd for at genopbygge fødevaredepoterne.

Da høsten nærmede sig, overfaldt Crooksoldaterne en indianerby. De plyndrede landsbyen for mad og brændte hytterne ned. De dræbte krigerne og tvang resten til at give op.

Det sidste store slag

I slutningen af oktober havde hundreder af indianere givet op efter mindre slag, og Sitting Bull førte sit folk nordover til Canada.

© En gruppe af siouxer, ledet af Lame Deer, fortsatte modstanden. Det sidste store slag i den store krig fandt sted den 7. maj i Lille Muddy Creek. Hæren angreb om morgenen. Lame Deer og flere andre krigere blev dræbt. I sommeren 1877 sluttede krigen. Protesterne ophørte ikke helt, men livet for præriens indianere blev aldrig mere som før.