Guldgravere i Californien

Ved et tilfælde fandt man guld. Det ændrede Californien for altid.

Den 24. januar 1848 begyndte som sædvanligt for James W. Marshall, som var arbejdsleder ved savværk i Coloma i Californien.

Hvad er det som skinner?

Men det var ingen almindelig dag. Om morgenen så Marshall noget, der “glødede” i vandet. Det var guld! Marshalls opdagelse førte til en guldfeber, der varede i syv år - fra 1848 til 1855.

Grundejeren, der hed Sutter, må have jublet. Nej, det var omvendt. Sutters drøm var at bruge jorden, og han indså, at hvis det blev kendt, at han havde guld på markerne, ville den drøm blive knust. Han forsøgte derfor at holde opdagelsen hemmelig.

Guldfeber

Rygtet spredte sig dog og kunne ikke stoppes. Aviserne begyndte at skrive om guldfundet.

De første guldgravere kom fra Californien. Mange havde hele familien med og forsøgte at samle så meget guld som muligt.

Først var jobbet ret nemt. Guldet var blevet skubbet op fra jorden og fulgte floderne. Man kunne “vaske guld” i vandløb eller finde spåner

og presse dem sammen. Det var ikke bare dem, der boede i Californien som ville have fingre i guldet. I begyndelsen af 1849 spredtes nyheden over hele verden, og folk valfartede mod vest for at blive rige.

Mange blev rige

De første guldgravere tjente mange penge. De kunne finde masser af guld ganske let. Selv amatører havde succes. Det anslås, at guldet, der blev fundet hver dag, havde en værdi af 10-15 gange en almindelig arbejders løn.

Ingen skat

Californien tilhørte Mexico, men USA belejrede området. Selv om krigen sluttede i 1848 og Californien efterfølgende tilhørte USA, skete der ingen ændringer.

Guldfeltene var “alle-mands-områder”. Dette betød, at der ikke skulle betales skat til staten. Det gjorde Californiens guld ekstra attraktivt.

Fra hele verden

Over hele verden var det kendt, at der var guld i Californien, og det forandrede regionen for evigt. Ca. 90.000 mennesker kom til Californien i 1849, og omkring halvdelen kom fra andre lande.

De fleste var amerikanere, men der var også ivrige guldgravere fra Kina, Tyskland, Frankrig og Italien.

Slut på eventyret

Rejsen mod vest var vanskelig og dyr for mange. De fleste mennesker havde behov for at låne penge eller bruge deres opsparing. Men det var besværet værd - hvis de ankom tidligt nok.

I starten var der meget guld i vandet, men da guldgraverne var så mange, fandt de hurtigt guldet, der var lettest at finde. I 1850 var eventyret ved at være slut for amatørerne. Nu var der brug for andre metoder, som at grave dybt. Man omlagde floderne for at få adgang til guldet i bunden. I 1851 begyndte guldgraverne også at bryde guld i bjergene.

Svært at finde

De, som kom for sent, tjente næsten ingenting, og mistede ofte det, de havde. Skuffelserne førte til fjendtligheder. Amerikanerne så, hvordan folk fra alle verdens hjørner beslagde det guld, de troede var deres. For at afskrække guldgravere udefra indførtes i 1850 en særlig skat for udenlandske guldgravere.

Guldgravere, der kom for sent, tjente næsten intet

Mange som rejste mod vest risikerede at miste livet på den lange vej til guldfelterne.

San Francisco blomstrer

Californien havde glæde af guldfeberen, men det var især San Francisco, der fik det største udbytte.

San Francisco blev hovedstad for guldfeberen. Her blev bygget veje, kirker og skoler.

Landbruget voksede, fordi alle de mange mennesker havde brug for mad. For mange blev landbruget rent faktisk den bedste forretning under guldfeberen. Selvom festen sluttede, blev mange i området og havde brug for mad.

Ødelagt miljø

Da guldet blev sværere at finde, blev der brugt farligere metoder til at finde det. Miljøet blev alvorligt beskadiget. Mange miner blev giftige, og i dag er der farligt høje niveauer af blandt andet kviksølv i fisk visse steder.

Indianerne blev ofret

Da de mange mennesker kom til Californien, blev indianerne tvunget væk. Alle indianerstammer i området blev udryddet. Minearbejderne havde overtaget indianernes jagtmarker, så de, der formåede at overleve kuglerne, døde af sult. Og selv om indianernes områder ikke blev direkte angrebet, dræbte kemikalier fra

”Minearbejderne betragtede indianerne trussel.” som en

I 1857 sank et fartøj med 20 ton guld fra Californien i lasten. Vragets skat er aldrig fundet...

Nogen smeltede guldet om til kopper og tallerkener for at forhindre, at tyve fandt det.