Pony-ekspressen

Pony-ekspressen bragte lynhurtigt posten ud i Det Vilde Vesten. Turen var hård og farlig, men meget vigtig.

Beretningerne om de berømte ryttere har levet videre i generationer.

Ffør internettet, telefonerne og telegrafen var breve den eneste måde at sende beskeder på. Den legendariske Pony-ekspressen var det mest effektive postvæsen i Det Vilde Vesten.

6.000 ansatte

Pony-ekspressen blev grundlagt i slutningen af 1850’erne og var historiens første store firma for ekspresudbringning. Da virksomheden var på sit højeste, havde den ca. 6.000 medarbejdere. Virksomheden fandtes kun i 19 måneder, for så kom jernbanen og telegrafen.

Berømte ryttere

Historierne om Pony-ekspressens berømte ryttere, som Buffalo Bill og Pony Bob, lever videre.

Myten om den ensomme rytter, som riskerer alt for at nå frem, er en spændende del af fortællingen om Det Vilde Vesten.

Småbyer vokser frem

Guldfeberen i 1848 tiltrak tusindvis af mennesker, der søgte rigdom i det vestlige USA. Med menneskerne fulgte penge, veje, skoler og mad. Det blev grundlaget for de byer, der findes i området den dag i dag. I tidligere ørkenområder voksede teltlejre op. De blev afløst af træhuse. Sådanne småbyer i Californien skulle senere udvikle sig til større byer som f.eks. San Francisco. Da befolkningen voksede hurtigt, blev det vigtigt at kunne sende breve og pakker hurtigt og effektivt mellem øst og vest.

Hurtigst

Pony-ekspressen var den hurtigste posttjeneste, der eksisterede. Den bragte breve og pakker fra St. Joseph i Missouri til Californien hurtigere end nogen anden. Tidligere blev post bragt ud af langsomme ryttere og med båd

omkring Kap Horn. Det tog alt for lang tid. Nu kunne en rytter bringe et brev fra Missouri til Californien på 10 dage i stedet for 10 uger. Det var så hurtigt, at mange ikke troede, at det var muligt. For at klare dette var rytterne små og hestene hurtige. Rytterne red korte strækninger med høj hastighed mellem hvilestationer på en omhyggeligt udvalgt rute. Når en rytter ankom, tog den næste over og fortsatte. På denne måde kunne rytteren og hesten hvile, indtil den næste rytter ankom til stationen.

Populært og farligt

Da Pony-ekspressen startede i vinteren 1860 havde den cirka 120 ryttere. Jobbet var godt betalt og populært. Pony-ekspressens ejere antog kun de mindste og de bedste ryttere.

Det kostede 1.000 kroner at sende et brev. Dyrt, men kunderne syntes, at det var pengene værd.

At være ansat her gav penge og respekt, men de var ofte ensomme. De risikerede at blive overfaldet af indianere og røvere. De kunne blive udsat for ulykker og sygdomme. Kun de modigste og dygtigste fik chancen..mændene måtte højst veje 56 kilo.

Helst forældreløse

En annonce beskriver, hvad der krævedes af en rytter: “Søges: unge, slanke, stærke drenge, ikke mere end 18 år. Skal være ekspert i ridning og villig til at risikere livet hver dag. Fortrinsvis forældreløse.

Beskyttede brevene

Det var en lang og ensom tur - omkring 3000 km. svarende omtrent til afstanden fra Danmark til Sydspanien. De fysiske anstrengelser var enorme. Rytterne havde breve og pakker i sadeltasken, og de måtte beskytte lasten med deres liv - om nødvendigt. De red altid med pistol.

Telegrafen tager over

Den planlagte jernbane og telegrafen gjorde rytterne overflødige. Med jernbanen kunne man sende tungere varer både hurtigere og sikrere. Jernbanen blev åbnet i 1869 og telegrafstationen på

Rytterne ville have hurtige heste. Fuldblodsheste, mustanger og morganheste var populære.

Promontory Summit på samme tid. Med telegrafen kunne beskeder modtages næsten straks og meget billigere.

Pony- ekspressen bragte omkring 35.000 breve ud. Men den 26. oktober 1861 var det forbi. De lange ridetures tid var slut.