Apa­che­kri­gen

1849– 1886

Det Vilde Vesten Junior - - Indhold -

Da USA vok­se­de mod vest, kæm­pe­de apa­che­in­di­a­ner­ne for de­res fri­hed, men de tab­te de­res hjem­land.

Apache be­ty­der fjen­de el­ler kri­ger. Selv kald­te apa­cher­ne sig Nde, ”fol­ket”.

Da USA vok­se­de mod vest i 1800-tal­let, blev de lo­ka­le in­di­a­ner­stam­mer dre­vet væk. Ef­ter bo­sæt­ter­ne kom den ame­ri­kan­ske re­ge­ring og hær, og der blev krig. Det be­gynd­te med en be­slut­ning i ho­ved­sta­den Was­hin­g­ton D.C.

Slags­mål om Te­xas

I marts 1845 be­sat­te den ame­ri­kan­ske præ­si­dent Ja­mes Polk den selv­stæn­di­ge re­pu­blik Te­xas. Polk for­søg­te og­så kø­be me­re land af Me­xi­co. Må­let var at gø­re Te­xas stør­re og åb­ne for fle­re ame­ri­kan­ske ny­byg­ge­re.

Me­xi­co kun­ne ik­ke ac­cep­te­re, at USA be­sat­te Te­xas og ac­cep­te­re­de ik­ke Polks til­bud om at kø­be jord. Polk re­a­ge­re­de ved at sen­de en 3.500 sol­da­ter til græn­sen.

I april 1846 er­klæ­re­de Me­xi­co krig mod USA - og tab­te end­nu me­re land.

Co­chi­ses søn Nai­che lå i strid med Geroni­mo og var chi­ri­ca­hua-apa­cher­nes sid­ste “are­ve­høv­ding”.

Me­xi­co pres­ses ud

Den syd­li­ge græn­se Usa-græn­se blev truk­ket langs Rio Gran­de-flo­den. Me­xi­co for­lod de om­rå­der, der blev til sta­ter­ne i Ca­li­for­ni­en, New Me­xi­co, Ne­va­da og Utah, samt de­le af Te­xas, Okla­ho­ma, Kansas og Wy­o­m­ing. For det­te be­tal­te USA 15 mil­li­o­ner dol­lars til Me­xi­co - min­dre end halv­de­len af, hvad Polk først hav­de til­budt lan­det.

Kon­flikt med ny­byg­ge­re

Nu bo­e­de der plud­se­ligt man­ge in­di­a­ne­re i USA. Apa­cher­ne flyt­te­de rundt på jagt ef­ter mad. Da bo­sæt­ter­ne kom til, steg kon­flik­ter­ne mel­lem dem og in­di­a­ner­ne.

Gul­det lok­ker

Ji­ca­ril­la-apa­cher­ne hav­de gjort det mu­ligt for ame­ri­kan­ske sol­da­ter at rej­se frit gen­nem Apache-om­rå­der­ne, men da der blev fun­det guld i San­ta Ri­ta-bjer­ge­ne og guld­gra­ve­re strøm­me­de til, blev der bal­la­de.

Hævn og krig

I lø­bet af de næ­ste 10 år an­greb apa­cher­ne ny­byg­ger­nes dyr, og bo­sæt­ter­ne tog hævn ved at an­gri­be in­di­a­n­er­lej­re­ne. En grup­pe apa­cher kid­nap­pe­de en far­mers søn. Løjt­nant Ge­or­ge Ba­scom for­søg­te at for­hand­le - men star­te­de i ste­det en krig ved at til­fan­ge­ta­ge og dræ­be apa­cher.

Apa­cher­ne med de­res le­de­re Man­gas Col­ora­das og Co­chi­se gik i krig. De øn­ske­de at dri­ve ame­ri­ka­ne­re og me­xi­ca­ne­re ud.

Man­gas død

Apache-le­de­ren Man­gas Col­ora­das tog til Fort Mcla­ne for att for­hand­le om fred i ja­nu­ar 1863. Men ge­ne­ral Jo­seph Rod­man West sør­ge­de for, at han ik­ke kom le­ven­de der­fra.

Jag­ten på Co­chi­se

Som svar drog høv­ding Co­chi­se op i bjer­ge­ne og fort­sat­te kri­gen. Hæ­ren jag­te­de Co­chi­se og hans folk, ind­til kun et par hund­re­de var til­ba­ge. Ober­st­løjt­nant Ge­or­ge C. Crook star­te­de en krig mod de re­ste­ren­de Apa­che­stam­mer i om­rå­det. Han vil­le tvin­ge dem ind i det nye Whi­te Mo­un­tain-re­ser­vat.

Apa­cher­ne bo­e­de i wigwams med træram­mer dæk­ket af kvi­ste og bla­de.

Br­ud­te løf­ter

Crook lyk­ke­des al­drig med at fan­ge Co­chi­se, men han gav op i 1872 ef­ter et løf­te om at få et styk­ke jord. To år se­ne­re dø­de Co­chi­se af kræft. Før det­te ud­nævn­te han sin søn, Ta­za, til ef­ter­føl­ger, men li­vet blev ik­ke let­te­re for apa­cher­ne. Chi­ri­ca­hua-apa­cher­ne fik al­drig det smuk­ke re­ser­vat, de var ble­vet lo­vet. De fle­ste af dem flyt­te­de med Ta­za til en San Car­los-re­ser­va­tet. Det var ik­ke et godt sted at bo. En apache sag­de: “Det er kun et godt sted at dø.”

Me­di­cin­man­den Geroni­mo

Man­ge chi­ri­ca­hua-apa­cher gjor­de mod­stand mod land­mænd og ran­che­je­re, der hav­de ta­get de­res jord. Om­kring halv­de­len af dem tog til Me­xi­co med de­res le­der, den be­røm­te l Geroni­mo. Løjt­nant Brit­ton Da­vis, der for­fulg­te Geroni­mo i åre­vis, kald­te ham “en ond skurk”. Geroni­mo og 700 an­dre blev fan­get i 1877,

Da Geroni­mo til sidst gav op i 1886 be­stod hans grup­pe kun af 36 mænd, kvin­der og børn.

men de flyg­te­de i 1881. To år se­ne­re over­tal­te Ge­or­ge Crook, nu chef for re­ser­va­tet i Arizo­na og New Me­xi­co, ham til at ven­de til­ba­ge. Ef­ter et år flyg­te­de Geroni­mo igen og end­te i Me­xi­co. Han gav op for sid­ste gang i 1886. Han blev bragt til Florida som krigs­fan­ge og så al­drig sit hjem Arizo­na igen

Kri­gen slut­ter

Geroni­mo dø­de i fan­gen­skab i Okla­ho­ma i 1909. Apa­cher­nes sid­ste an­greb på ny­byg­ge­res dyr fandt sted i 1924, og de skyl­di­ge blev straf­fet. I 1933 gav de sid­ste apa­cher op i Me­xi­co. Så­le­des slut­te­de apache-kri­gen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.