EN FOKUSERET DANSKER I EN HELT NY FODBOLDKULTUR
Mangt en fodboldspiller har knækket nakken på den korte tyrkiske tålmodighed, og Martin Spelmann har da også oplevet den på nærmeste hold. På bare et halvt år har han spillet under halvt så mange trænere, som han nåede gennem otte år i Danmark. Men han er fast besluttet på bare at dukke hovedet og arbejde ufortrødent videre. Jeg kunne også være blevet i OB, hvor jeg havde det rigtigt godt, men jeg skulle prøve noget nyt. Og det er jo ikke første gang, at jeg har ofret noget som fodboldspiller.” Der er få dage til jul, da Tipsbladet fanger Martin Spelmann på en telefon, men midtbanespilleren er ikke i gang med at pakke tasken til en uges tid i højtidelige rammer i Danmark. Og det er ikke et spørgsmål om, at han udskyder gøremålene, for den 28. december skal han spille efterårssæsonens sidste kamp ude mod Eskesehirspor lidt mere end 200 kilometer vest for den tyrkiske hovedstad Ankara.
Storbyen med omkring fem millioner indbyggere i det centrale Tyrkiet har siden i sommer dannet rammen om Martin Spelmanns nye fodboldliv efter afskeden med OB og Superligaen. Den fynske klub var Spelmanns tredje fodbolddestination i seniorkarrieren, og gennem de to år i Odense havde han været stamspiller og profil på holdet, der begge år havnede på placeringer i den tunge ende af rækken. Så med ét år tilbage på kontrakten trak det op til et skifte. Martin Spelmann fortalte åbent om sin drøm om at stifte bekendtskab med den engelske fodboldkultur i The Championship, men i slutningen af maj blev det offentliggjort, at han havde skrevet en tre-årig kontrakt med hovedstadsklubben Genclerbirligi i den bedste tyrkiske række.
”Jeg ville bare rigtigt gerne prøve noget nyt. Jeg sad med følelsen af at have arbejdet det samme sted i 30 år og have boet i det samme hus i lige så lang tid. Der skulle ske noget. Uanset om Brøndby var kommet på banen, eller OB havde tilbudt mig en stjernekontrakt, så havde jeg ikke drivet på samme måde. Jeg får jo også mange småskavanker på grund af min spillestil og kan misse et par træninger i løbet af ugen, men selvom jeg var på 70 procent, kunne jeg stadig være med. Ikke fordi jeg konsekvent leverede toppræstationer, men folk vidste, hvem jeg var, og hvilken arbejdsindsats jeg var garant for,” fortæller Martin Spelmann.
”Jeg skulle ud et sted, hvor ingen kendte mig, og hvor jeg skulle arbejde for hvert eneste minut på banen, indtil de har lært mig at kende. Også for at lære mit eget niveau bedre at kende. Jeg var sikker på at være fast mand i Superligaen, men jeg var usikker på, om det gik ud over mit niveau. Jeg havde spillet for overlevelse så længe og under så mange forskellige trænere, men alligevel blev jeg ved med at spille, selvom jeg ikke altid syntes, at jeg fik det maksimale ud af mig,” siger han.
ET BRANDVARMT TRÆNERSÆDE
Og Martin Spelmann har fået lov til at arbejde for sagen. Det gjorde han så godt, at han fik spilletid i sæsonens første fem kampe – heraf de første tre fra start – uden at det dog blev til fuld tid i nogen af dem. Men der har været en del forskellige trænere at imponere. Faktisk hele fire af slagsen. Først blev englænderen Stuart Baxter fyret bare to kampe inde i sæsonen, hvorefter assistenten fik ansvaret i et par kampe, inden Mehmet Özdilek blev hyret. Med ham røg Spelmann på bænken, men danskeren fik dog kæmpet sig tilbage på holdet, som til gengæld røg ind i en dårlig stime og aktuelt ikke har vundet i de seneste otte kampe. Men den hårdtarbejdende midtbanespiller har på kort tid lært, hvordan man skal finde orden i det tyrkiske kaos, og det er afgørende, hvis han skal få succes med sin fodbold.
”Det handler meget om at være inde i folden, og det skifter meget. Kommer der en ny træner, skifter han typisk meget ud på holdet, og har