EN STILLE OG ROLIG JUL
Martin Spelmann har sammen med kæresten, deres fire måneder gamle søn og parrets to hunde bosat sig i et lukket kompleks et kvarters tid uden for ”et af millionbyens mange centrummer,” som Spelmann selv udtrykker det. Det er et internationalt område med blandt andre basket- og volleyballspillere og ambassade-folk, og det rummer masser af aktivitetsmuligheder, to indkøbscentre og grønne områder. Det er også her, julen fejres, for kampen den 28. december betyder, at den lille familie ikke kan rejse hjem i højtiden. Modsat de engelske traditioner for julefodbold skyldes det, at Tyrkiet er et muslimsk land, men at Martin Spelmann fejrer jul og nytår i et andet land, generer ham ikke. For med pause indtil den 17. januar kunne han rejse hjem og høre dronningens nytårstale i venners lag, men det gør han ikke af praktiske årsager. ”Jeg rejser ikke hjem af hensyn til mine to hunde. De er mine babyer, og de havde det ikke godt i starten. De har været uheldige og været en tur forbi dyrlægen. Der skete alt muligt efter flyrejsen. Det er ikke noget dyreland, så jeg er ikke helt tryg ved, at de skal forbi to tyrkiske lufthavne. Vi flyver nemlig over Istanbul i vinterperioden, da der ikke er direkte fly til Danmark,” fortæller han. ”Havde det nu været England i stedet, så var det ligegyldigt. Men jeg stoler ikke nok på dem bare for fem-seks dage. Så vi bliver hernede, tager det stille og roligt og nyder vores lille dreng.” I stedet fejrer den lille familie en nogenlunde traditionel dansk jul med en kalkun, som de måske ender med at dele med nogle af de andre udenlandske holdkammerater. For dem er der masser af, og derfor føles det da heller ikke så fremmed, som man måske kunne have forestillet sig. ”Vi bor i et område, hvor der stort set kun er udlændinge, og kigger jeg ud af vinduet, så kan jeg næsten ikke se andet end julekranse og nissemænd, og der er et femten meter højt juletræ ovre i indkøbscentret. Der er mere belysning end hjemme på Strøget. Så selvom de ikke fejrer det, gør de alligevel alt for, at vi skal hygge os. Det er ikke noget, jeg tænker så meget over. Det her er min karriere, og det er det, der skal udgøre grundlaget for, at min søn får en rigtigt god opvækst, hvor vi ikke mangler noget. Det er jo også derfor, vi er her. Der er god økonomi i det. Han er alligevel så lille, at han ikke aner, hvad der foregår, så han går ikke glip af noget. Men næste år tager de hjem, selvom jeg ikke har muligheden, og så kommer jeg efter den sidste kamp og holder nytår. Eller også får vi hele familien herned lidt tidligere,” slutter han.