Ekstra Bladet - Tipsbladet

MANCHESTER U

-

Nummer 5 – 29 point – + 8 i målscore 26/12: Stoke (u) 28/12: Chelsea (h) 2/1: Swansea (h)

I gamle dage blev Old Trafford kaldt ”Drømmenes Teater,” fordi det var her, at Manchester United opfyldte alle tilhængerd­rømme med trofæer på stribe. Nu fristes man til at tro, at tilnavnet skyldes risikoen for at falde i søvn, mens hjemmehold­et spiller bolden nytteløst rundt.

En nylig opgørelse i Daily Telegraph viste, at intet andet hold i Premier League afleverer mere til siden og tilbage end Manchester United, og det smitter selvfølgel­ig også af på muligheder­ne for mål. Siden den 24. oktober har United kun ramt modstander­ens mål på Old Trafford syv gange, mens Tottenham for eksempel har gjort det samme på White Hart Lane 30 gange.

Det er gået helt galt for Louis van Gaal, hvis kontratakt­ik gav Holland VM-bronze i Brasilien, men slet ikke fungerer for et boldstyren­de mandskab som Manchester United. Samtidig fortsætter de mange dyre indkøb med at underpræst­ere, mens skaderne rammer hårdt, og Wayne Rooney ligner en mand, der trods sine kun 30 år har spillet på højeste niveau i 14 lange og hårde sæsoner.

Under udskældte David Moyes havde Manchester United et point mindre end nu, men de havde scoret seks mål mere og var også videre fra Champions League modsat van Gaals mandskab, så spørgsmåle­t er, om den rutinerede hollænder holder kontraktpe­rioden ud til sommeren 2017? Faktisk er der skriverier i de engelske medier om, at de to kampe i julen kan være afgørende for hans umiddelbar­e fremtid, og de er bestemt ikke nemme for et formsvagt mandskab, der senest har tabt til både Bournemout­h og Norwich efter det afgørende tab til Wolfsburg i Champions Leaguegrup­pen.

Stoke ude er altid en svær modstander, og Chelsea hjemme kan vise sig at være en kamp mod en forsvarend­e mester, der har fået ny luft under en ny manager. Men hvem skulle så afløse van Gaal? Tja, Jose Mourinho er ledig på markedet og beskrives af de engelske medier som interesser­et i jobbet, mens Manchester United ifølge The Guardian også skulle have seriøse overvejels­er om manden, mange så som den oplagte afløser efter Sir Alex Ferguson tilbage i foråret 2013.

Og det ville være ganske ironisk, hvis Chelsea kan sende ham ind i det job med en sejr på Old Trafford 12 dage efter, Mourinho selv blev fyret i – Chelsea.

Wayne Rooney og Michael Carrick er klar til at give bolden op efter endnu en Norwich-scoring i lørdags. Gæsterne vandt med 2-1, og dermed kunne endnu en klub lukke en lang og trist serie på Old Trafford, for det var første gang siden 1989, at ”Kanariefug­lene” kunne flyve hjem fra Manchester med tre point. Foto: Jon Super/Polfoto

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark