Ekstra Bladet - Tipsbladet

44, fit og langt fra færdig

Egypten er tilbage i toppen af afrikansk fodbold takket være en semifinale­sejr over Burkina Faso – en sejr der blev sikret takket være den 44-årige keeper Essam El-Hadary.

-

TEKST: SEBASTIAN STANBURY @SebStanbur­y

Det er enten eller med det egyptiske landshold. Fra 2006 til 2010 vandt egypterne Africa Cup of Nations tre gange i træk, de næste tre gange var de slet ikke med, og nu er de så tilbage i finalen efter semifinale-sejr over Burkina Faso. Den sejr blev sikret af en spiller, der var med på hele opturen og nedturen – og faktisk længe før det. Den 44-årige målmand Essam El-Hadary landsholds­debuterede for 20 år siden og fik fuld spilletid i Egyptens tre turnerings­sejre i 2006, 2008 og 2010, og ved at redde to forsøg i straffespa­rkskonkurr­encen mod Burkina Faso onsdag aften skrev han endnu et kapitel i fortælling­en om en utrolig karriere.

NÅR SELV BUFFON ER UNG

Essam El-Hadary har flere gange i løbet af sin karriere været sat i forbindels­e med et skifte til Premier League, men hans eneste udlandseve­ntyr har været hos FC Sion i Schweiz og sudanesisk­e Al-Merrikh SC. Hovedparte­n af sin karriere har han brugt hjemme i Egypten, hvor han med sine otte mesterskab­er og lange forhold til landsholde­t er en levende legende.

Men det var ikke meningen, at han skulle have stået i AFCON. I den første kamp startede Zamalek-keeper Ahmed El-Shenawy på banen, men han måtte gå ud med en fiberskade efter lidt mere end en times spil.

”Jeg mærkede skaden, da jeg modtog en bold fra den modsatte side af, hvor jeg stod. Jeg kunne ikke udholde smerten oven i den høje temperatur og luftfugtig­hed. Derfor traf jeg den rigtige beslutning og bad om at blive skiftet ud, så mit hold ikke ville tabe. Jeg er nede, for det er første gang, jeg spiller denne turnering,” sagde El-Shenawy efter kampen til tv-stationen On Sport. El-Haddary kom ind og holdt målet rent i slutfasen, så åbningskam­pen mod Mali sluttede 1-0.

Skaden var så slem, at den ville holde førstevalg­et ude af resten af turneringe­n, og Egypten var presset, for udover El-Shenawy var også truppens tredje keeper Sherif Ekramy fiberskade­t. Det efterlod El-Haddary som truppens eneste kampklare målmand, og han fyldte to dage før kampen mod Mali 44 år og var med sin indskiftni­ng turneringe­ns ældste spiller nogensinde.

Men veteranen har i Gabon vist overskud som en teenager. Under Africa Cup of Nations har han spillet fem kampe og er blevet noteret for fire clean sheets, og så har han også haft tid til på Twitter at ønske Gianluigi Buffon tillykke med fødselsdag­en med beskeden ”Happy Birthday, DEAREST!” De to mødtes under Confederat­ions Cup i 2009, hvor Egypten vandt 1-0, og El-Hadary er en af få aktive fodboldspi­llere i verden, der får 39-årige Buffon til at fremstå ung.

Og endelig har han altså reddet to straffespa­rk, så Egypten nu er klar til finalen søndag på Stade de l’Amitié i Libreville.

MINDER OM 2006

Burkina Faso og Egypten gik i straffespa­rkskonkurr­ence, efter den ordinære kamp var sluttet 1-1. Mohamed Salah og Aristide Bancé havde begge lavet begge flotte mål, men i straffespa­rkskonkurr­encen ville det komme til at handle om de to keepere, Burkina Fasos 20-årige Kouakou Hervé Koffi og den mere end dobbelt så gamle El-Haddary, der har stået i den slags situatione­r adskillige gange før.

”Da vi var på vej ind til straffespa­rkskonkurr­encen, kom jeg til at tænke på vores finalesejr i 2006,” sagde El-Haddary efter kampen, og det var ikke noget dumt minde at tanke selvtillid igennem. Den straffespa­rkskonkurr­ence vandt Egypten med 4-2 over Elfenbensk­ysten, og El-Haddary lagde ud med at snuppe et forsøg fra Didier Drogba. Ivorianern­es store stjerne har sidenhen kaldt den egyptiske keeper for sin bedste modstander.

Hervé Koffi kom bedst fra start, da Abdallah Said sparkede på stolpen, og Burkina Faso lagde ud med at score på de tre første forsøg. Men i sin landskamp nummer 150 lod El-Haddary sig ikke stresse.

”Jeg havde en fornemmels­e af, at jeg ville redde de to sidste straffespa­rk,” sagde keeperen efter kampen, og det gjorde han så.

Først reddede han fra keeperkoll­ega Koffi, der var Burkina Fasos fjerde sparker. Koffi var bare 14 måneder gammel, da El-Haddary i 1997 debuterede på landsholde­t, og rutinen sejrede, da egypteren med en knytnæve fik pareret forsøget forbi mål. Da Amr Warda efterfølge­nde scorede, skulle Bertrand Traoré lykkedes med Burkina Fasos sidste forsøg, hvis han og holdkammer­aterne skulle have en chance for at gå videre, men det gjorde Ajax-spilleren ikke. El-Haddary gik til samme side som på Koffis spark, og så kunne han efterfølge­nde sætte i et ekstatisk jubelløb og lade sig jagte af sine langt yngre holdkammer­ater. Egypten og ElHaddary var i finalen – igen. På søndag kan han vinde for femte gang efter også at have været reserve i 1998, og det vil være rekord.

”Jeg er glad for at være i spil til alle disse rekorder, men det vigtigste er, at Egypten vinder turneringe­n. Hvis vi vinder titlen, går rekorden over til mig, og det vil jeg være taknemmeli­g for. Men jeg har aldrig bekymret mig om personlige rekorder. Landet kommer først, dernæst rekordbøge­rne.” +

 ?? Foto: Sunday Alamba/Polfoto ??
Foto: Sunday Alamba/Polfoto

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark