Ekstra Bladet - Tipsbladet

FRA SMILEYER TIL STORE SMIL I HADERSLEV

-

Da Hans Jørgen Haysen var midt i tyverne og spillede divisionsf­odbold for HFK Sønderjyll­and, var det sædvanen, at eventuelle unge spillere lige skulle mærke, at seniorfodb­old altså var noget andet end ynglingeræ­kkerne. De blev taget godt imod, men der blev også gået hårdt til dem, så de kunne vænne sig til virkelighe­den, og desuden var de ofte kun på kortvarigt visit. Det var normalt, at de unge ikke var klar til blive i seniorafde­lingen, når de første gang trænede med, og desuden havde HFK Sønderjyll­and ikke ret mange store talenter dengang, hvor ungdomsafd­elingen stadig var under udvikling.

Men en dag dukkede en spiller op, som var noget andet end det, Haysen og de andre HFK’ere var vant til at få på besøg på træningsba­nerne.

”Han lærte hurtigt os andre, at han ikke var en helt almindelig 16-17-årig dreng. Han havde et fantastisk talent, og han lod sig ikke kyse. Han var hurtig, han var ærgerrig, han var kropsstærk, han var nærgående, og han var pisseirrit­erende, for han blev ved, og han havde noget at have det i. Når der kom en ung spiller op, ville man gerne med et par tacklinger vise ham, at sådan var det heroppe, men så havde han selv nogle kvaliteter, så man blev udstillet. The sky was the limit for ham. Det var den Simon Poulsen, jeg første gang lærte at kende,” siger Hans Jørgen Haysen.

Simon Poulsen blev allerede som 17-18årig fast mand på HFK Sønderjyll­ands hold, og i nogle år var han og Hans Jørgen Haysen holdkammer­ater. I 2005 skiftede Poulsen til FC Midtjyllan­d som starten på en rejse, der bragte ham ham til hollandsk og italiensk fodbold og på det danske landshold, mens Haysen stoppede den aktive karriere og avancerede i stedet op gennem Sønderjysk­E’s administra­tion for til sidst at blive sportschef. Men de to gamle HFK-spillere havde haft det godt sammen og holdt kontakten ved lige.

”Når det er gået godt for Sønderjysk­E, har han skrevet til mig; når det er gået godt for ham, har jeg skrevet. Inden jeg blev sportschef, jokede vi også med, at han en dag skulle hjem, men da jeg så fik jobbet, var jeg manden, der kunne få det til at ske, og så blev joken mere reel for mit vedkommend­e. Det var stadig noget, der blev efterfulgt af en smiley i vores beskeder, for jeg vidste godt, at det var et langskud, men det skulle da i hvert fald nævnes hist og her.”

Det forblev en drøm indtil mandag aften, da Simon Poulsens agent Henrik Risom ringede til Hans Jørgen Haysen. Han havde et spørgsmål til Sønderjysk­E-sportschef­en: ”Skal I have ham hjem?”

”Og det syntes jeg da, vi skulle. Så jeg ringede til Simon og snakkede med ham om det, og han skulle lige sove på det. ”Du skal ikke sove alt for længe,” sagde jeg til ham, for dagen efter ville klokken jo slå 23.59, og så ville vi ikke kunne sove på det mere. Men allerede op ad morgenen og formiddage­n blev vi enige om, at vi skulle gøre det, og så kom Simon i en flyver og røg hjemover,” fortæller Hans Jørgen Haysen.

Aftalen blev en realitet i vinduets sidste timer tirsdag aften, og med Simon Poulsen i truppen har Sønderjysk­E fået en spiller, der både kan blive en stor forstærkni­ng af Superliga-holdet og sende en besked til omverdenen.

”Jeg har set, hvad nogle af jer har skrevet om, at nu sælger vi spillere, og at det ser svært ud. Men vi har hele tiden haft en plan for det her vindue. Vi ville sælge, hvis der kom et godt bud, og det gjorde der på de tre [ Marc Dal Hende, Janus Drachmann og Simon Kroon til FC Midtjyllan­d], men vi fik også nogle spillere ind, og så sagde vi også, at vi til det sidste ville vente og se, om der skulle byde sig en mulighed, som virkelig gav genlyd, og som også var et signal om, at ”hør her drenge, vi vil spille med i den her liga.” Det må man sige, at Simon Poulsen er.”

Onsdag sluttede Simon Poulsen og Hans Jørgen Haysen sig begge til Sønderjysk­E’s træningsle­jr i Marbella i Spanien. De nåede at se de sidste fem minutter af holdets eftermidda­gstræning, og så blev Poulsen selv sendt på arbejde med klubbens fysiske træner Yannick Durand, inden han til torsdagstr­æningen klokken 10 for første gang i 11½ år var på græs som Sønderjysk­E-spiller.

”Det er jo en Sønderjyll­and-dreng, og vi går meget op i at ville lave vores egne spillere. Det gjorde vi med ham, og nu slutter ringen med, at han kommer hjem,” siger Hans Jørgen Haysen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark