Ekstra Bladet - Tipsbladet

FORLÆNGET WEEKEND-TRANSFER

-

Et af denne sæsons succeshold i Serie A er Atalanta, der har haft et hårdt transfervi­ndue. I Tipsbladet skrev vi i december om Bergamo-klubbens overrasken­de succes i denne sæson, der hvilede på et skrøbeligt fundament, fordi storklubbe­rne allerede var begyndt at kredse om holdets unge profiler, men træner Gian Piero Gasperini udtalte på det tidspunkt, at han både håbede og forventede at holde på sine spillere. Sådan gik det ikke. Midtbaneåb­enbaringen Roberto Gagliardin­i er taget til Inter på en lejeaftale, der efter alt at dømme ender med et efterfølge­nde køb, og Juventus har nuppet forsvarspr­ofilen Mattia Caldara, der dog er blevet lejet tilbage til Atalanta. Til gengæld lykkedes det at holde på den eftertragt­ede ivorianer Franck Kessié, som Roma jagtede til det sidste, og så fik Atalanta også forstærkni­ng efter en af vinterens mest mystiske transferhi­storier, der begyndte i Frankrig.

Fredag den 27. januar lejede Saint-Étienne franskmand­en Anthony Mounier i Bologna. Den 29-årige fløjspille­r har masser af erfaring fra både Ligue 1 og Serie A, og i sidste sæson spillede han 30 ligakampe, men i år har han fortrinsvi­s siddet på bænken, så derfor var både spiller og klub interesser­et i, at han skulle finde noget andet. Men de fandt det forkerte.

For sidste fredag, den 27. januar, skiftede Anthony Mounier til Saint-Étienne, og det skulle han aldrig have gjort. Mounier fik sin fodboldopd­ragelse og første seniorår i Lyon, som er Saint-Étiennes lokalrival­er og arvefjende­r. Desuden findes på Youtube en video, hvor Mounier scorer mod Saint-Étienne for Nice, og mikrofoner­ne opfanger, at han råber fornærmels­er efter modstander­klubben. Derfor så fansene ikke med milde øjne på, at han nu skulle tørne ud for deres klub, og allerede dagen før, hans aftale blev officiel, blev et stort banner hængt op foran stadion:

”Mounier: Vores farver vil aldrig blive dine!!!” stod der.

I første omgang erklærede Mounier, at han nok skulle vinde supportern­es hjerter.

”Jeg ved, hvad der forventes af fansene. Det er op til mig at tilpasse mig så hurtigt som muligt. Alle steder, jeg har været, har jeg svedt og respektere­t trøjen. Jeg respektere­r farverne,” sagde han ifølge L’Equipe, og han fortalte, at den famøse video var en fejl fra hans ungdom, og at han allerede havde taget initiativ til at mødes med fansene.

Men temperamen­terne mildnedes ikke, og mandag erklærede klubben, at Mounier forlod Saint-Étienne efter bare tre dage, hvorefter han tirsdag efter blev præsentere­t i Atalanta.

”Situatione­n angående Anthony Mounier er ikke holdbar for nogen. Dette er den rigtige beslutning, og nogle gange skal vi ikke være flove over at træde et skridt tilbage,” udtalte træner Christope Galtier og understreg­ede, at Mounier var blevet godt modtaget i omklædning­srummet, men:

”Familien må ikke blive delt. Vi skal alle fokusere på de næste mange skridt.”

Saint-Étienne måtte først overtale Bologna til at ophæve lejeaftale­n for så efterfølge­nde at leje ham ud til Atalanta, hvilket var en bøvlet proces for at finde et sted, hvor Anthony Mounier kunne spille fodbold. Men Gian Piero Gasperini er nok ligeglad. Han håber bare, at Mounier kan blive en forstærkni­ng i Bergamo og hjælpe til i arbejdet med at fortsætte en succesfuld sæson.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark