SIMEONES ÆLDSTE SØN SCORER SIG TIL NY FAMILIEHÆDER I STØVLELANDET

Selv om søndagens kamp mellem Fiorentina og Genoa ikke på papiret var den mest interessante i den 22. spillerunde af denne sæsons udgave af Serie A, var der stadig masser af grund til at holde øje med udviklingen på det gamle Stadio Artemio Franchi, hvor solen skinnede på både spillere og den smukke udsigt til de toscanske bakkedrag bag den ene kurve. Godt nok lå hjemmeholdet et godt stykke væk fra de europæiske placeringer, men de var inde i en fin periode før Europa League-kampene mod Gladbach og havde fortsat ikke tabt på hjemmebane i denne sæson, og godt nok lå modstanderen fra Genoa i det store ingenmandsland over de tre næsten sikre nedrykkere fra Pescara, Palermo og Crotone og midt i en alvorlig formkrise med et point i de seneste fem kampe, men der var stadig interessante spillere at følge på gæsternes mandskab.

Selvfølgelig måtte man kigge langt efter den dygtige men uheldige målmand Mattia Perin, der sprang korsbåndet et par måneder før EM og derfor gik glip af en reservetjans for Italien ved slutrunden og nu havde ødelagt det andet knæ for resten af sæsonen. Der var heller ikke nogen Pietro Pellegri på bænken, selv om han blev historisk før jul, da han fik et par minutter på banen og tangerede rekorden som den yngste spiller nogen sinde i Serie A med sine blot 15 år og 290 dage, men så var der til gengæld debut til både den svenske landsholdsmand Oscar Hiljemark (fra Palermo) og marokkanske Adel Taarabt på lån fra Benfica som den seneste klub i en karriere, der ikke har levet op til forventningerne fra de bedste perioder i QPR.

Desuden fik den chilenske angriber Mauricio Pinilla, der er mest kendt for at ramme overliggeren til allersidst i den tabte 1/8-finale mod Brasilien ved VM i 2014 for få dage senere at få tatoveret et billede af forsøget på ryggen, sin anden start siden den frie transfer fra Atalanta, hvor han nu heller ikke scorede ret mange mål, så det var ikke den aldrende angriber, der skulle løfte den opgave. Den faldt i stedet på Genoas bedste indkøb i sommer, den 21-årige argentiner med de gode fodboldgener Giovanni Simeone, og det levede han op til igen på fornem vis.

For selv om hjemmeholdet kom foran med både 1-0 – på mål af den slovenske kant Josip Ilicic, der brød ud i tårer, da hans indlæg sejlede i mål på hans fødselsdag – 2-0 og 3-2, var det ikke nok til at sikre den ventede sejr, for Simeone slog for tredje gang i sæsonen til med to mål i samme kamp. Og selv om det ikke var lige så spektakulært, som da han var med til at sænke Juventus med 3-1 for et par måneder siden, var det stadig bemærkelsesværdigt og endnu et bevis på et hurtigt gennembrud for den unge angriber, der nu har rundet de 10 mål i Serie A. Og det har den italienske klub med det engelske navn Genoa Cricket and Football Club også brug for.

”Jeg trængte til et tegn på, at vi var på vej tilbage til, hvordan vi var tidligere på sæsonen. Vi skal finde tilbage til den fodbold, der begejstrede alle. Men skader, nye spillere, spillersalg... Det har ikke været nemt,” sagde Genoas kroatiske cheftræner Ivan Juric efter 3-3-kampen og det ene point, som Simeone sikrede på et sent og sikkert udnyttet straffespark, for det faldt på et tørt sted.

I løbet af januar har Genoa nemlig mistet angriberen Leonardo Pavoletti til Napoli, kanten Lucas Ocampos, hvis lån fra Marseille blev ændret til en aftale med AC Milan, og midtbanemanden Tomás Rincón, der er skiftet til Juventus, så selv om der er kommet nye folk ind, er der også brug for en hård og målrettet indsats fra de tilbageværende stamspillere, og det står Giovanni Simeone for. Anderledes kan det vanskeligt være, når man er søn af Atletico Madrid-træneren Diego Simeone, der i sin egen aktive fortid nåede 106 landskampe for Argentina som en mere end hårdfør midtbanemand.

”Hans far var en hård fyr, som jeg fik mange albuer af, og jeg kan tydeligt se på hans udstråling, at Giovanni er Diegos søn,” som den tidligere AC Milan-forsvarer Alessandro Costacurta sagde til Sky Italia tilbage i december.

GODT BLOD I ÅRERNE

Giovanni Simeone blev født den 5. juli 1995 i Madrid, da hans far spillede for Atletico efter tidlige ophold i Pisa (med Henrik Larsen) og Sevilla, og det var også faderens karriere, der prægede hans opvækst, for da han var to år gammel, skiftede Diego til først Inter og siden Lazio, og efter et mellemspil i Atletico vendte familien hjem til Argentina, da Giovanni var 10. Men selv om han på grund af sit fødested har spansk pas, nævner han Italien som det land, han voksede op i, mens faderens spil på banen leverede de første fodboldminder.

”Det var at se min far spille for Inter og for Lazio i Italien, men også for det argentinske landshold. Det er nok kampene med landsholdet, der er mit tidligste minde. Han har altid inspireret mig, og han var så vigtig en spiller for Argentina og sine klubber. Så jeg vidste tidligt, at fodbold skulle være mit liv.”

”Og da min familie flyttede til Argentina, sørgede mine forældre for, at jeg blev del af en fantastisk klub, River Plate,” fortalte Giovanni Simeone til det newzealandske netmedie Stuff i sommeren 2015, da han var med Argentina til U/20 VM.

Diego Simeone var kun træner for River Plate i 2008, mens den 13-årige Giovanni var en del af ungdomsafdelingen, og herfra fulgte han selvfølgelig førsteholdet og specielt den colombianske angriber Radamel Falcao, der fik sit store gennembrud med 20 mål i 45 kampe under ledelse af Diego Simeone. Ifølge World Soccer analyserede den unge Giovanni Falcaos bevægelser, positionering og viljestærke spil i boksen, for han var selv blevet angriber.

Som 18-årig blev han rykket op på førsteholdet, hvilket kostede ham en sjælden frisure med barberet isse og langt hår i siden og nakken, der altid bliver trukket frem, når forskellige internet-sider morer sig over nye særprægede frisurer i fodboldverdenen, men desværre for Giovanni Simeone blev det også hans mest bemærkelsesværdige bidrag til storklubben i Buenos Aires, for gennem tre sæsoner blev det kun til tre indhop i den bedste række. Men han voksede og lærte, og i januar 2015 dukkede han for første gang op i de internationale overskrifter for andet end sin frisure.

Han blev nemlig udtaget til de sydamerikan- ske mesterskaber for U/20-landshold i Uruguay, hvor han sammen med Atletico Madrids Ángel Correa var den store argentinske profil, for han blev topscorer i turneringen med ni mål i ni kampe, og selv om han ikke scorede i den afgørende kamp mod værterne fra Uruguay, fik han selvfølgelig også en hilsen fra sin far, da mesterskabet var i hus.

”Vilje og arbejde belønnes, min søn. Nyd det med dit hold,” skrev Diego Simeone på sin Twitter-profil.

Et halvt år senere gik det dog helt skidt for Argentina, da der skulle spilles U/20-VM i New Zealand, for mens Serbien slog Brasilien i finalen, og Hany Mukhtar imponerede med fire mål for Tyskland, røg Argentina allerede ud i gruppespillet, da de sluttede efter både Ghana og Østrig, men vel tilbage i hjemlandet igen tog Giovanni Simeone et nyt skridt frem i karrieren.

Efter manglen på spilletid i River Plate fik han et år på græs i forstadsklubben Banfield, og her viste han for første gang målnæsen blandt seniorspillere med 12 mål i 31 kampe, og sammen med topscorerværdigheden i Uruguay blev han derfor et varmt navn i Europa, hvor Lazio og Napoli tidligt blev nævnt som interesserede.

Efter et skuffende OL, hvor han med tre indhop ikke fik mange muligheder for at løfte Argentina, endte det dog med Genoa, der lavede en tre-årig aftale for 22,5 millioner kroner med den unge angriber, der var købt til at starte stille op som reserve bag holdets angrebsstjerne Pavoletti.

”Jeg er glad for, at han er kommet til Italien. Her kan han lære og forbedre sig. Det er ikke nemt, men han har de rigtige kvaliteter og der løber godt blod i hans årer,” sagde hans far fra Madrid kort efter skiftet, men det skulle vise sig, at fremskridtene kom hurtigt.

EN AMBITIØS TATOVERING

Efter to kampe på bænken og et indhop spillede han fra start mod Napoli i den 5. spillerunde, og i de to næste scorede han både mod Pescara og Bologna, mens Pavoletti havde problemer med fiberskader og forstrækninger.

”Det har altid været min drøm at spille i Europa,” sagde Giovanni Simeone oven på den flotte start, hvor han fik vist skarpheden foran mål, hurtige fødder, fornuftige driblinger og en vilje til også at arbejde defensivt, mens sammenligningerne med hans berømte far selvfølgelig fulgte hver en kamp. For Diego Simeone rundede i sin tid de 200 kampe i Serie A, vandt UEFA Cuppen med Inter og både mesterskab og pokal med Lazio, blandt andet via en sjælden og berømt scoring mod Juventus, så omtalen blev enorm, da hans søn gjorde det et hak bedre og scorede to mål, da Genoa slog Juventus i slutningen af november.

”Jeg tænkte nok, at I ville snakke med mig om andet end min far i dag,” sagde Giovanni Simeone efter de to mål, der dog selvfølgelig også blev sat i forbindelse med det fædrende ophav, som på Twitter lagde jubelbilleder af sig selv og sin søn mod Juventus op under overskriften ”EMOCIONANTE.”

”Før hver kamp snakker jeg med min far, men det handler ikke om fodbold. Han sagde dog til mig, at jeg ville score mod Juventus,” sagde Giovanni Simeone efter den store sejr, der desværre for Genoa blev fulgt op af en skuffende periode med kun en enkelt sejr i ni kampe – i øvrigt på pudsig vis hjemme mod Fiorentina med tre måneders forsinkelse. Den første kamp blev nemlig afbrudt efter 28 minutter på grund af uvejr, men i de sidste 62 minutter var Genoa bedst og vandt med 1-0.

Trods de dårlige resultater fortsatte Simeone dog med at lave mål. Han scorede to hjemme mod Palermo i det skuffende 3-4 nederlag, han lavede et enkelt i lige så skuffende 1-4 på Sardinien mod Cagliari, et mere i runden efter hvor det kun blev til 2-2 hjemme mod Crotone, før han satte trumf på i søndags med mål for tredje kamp i træk. Og det blev altså til hele to mål mod Fiorentina, så Genoa endelig fik et godt resultat, og Simeone selv rundede de 10 ligamål i de første 20 kampe af sin debutsæson i Serie A, så der nu ligger en argentiner mere på topscorerlisten udover de kendte Mauro Icardi fra Inter og Gonzalo Higuain fra Juventus.

De mange mål har selvfølgelig vakt forøget opmærksomhed om den unge angriber med snak om interesse fra både Villarreal og Lazio, men Simeone skal ingen steder – endnu. For han har ambitioner om mere, hvilket han også viser med tatoveringen af Champions Leaguelogoet på sit ene håndled.

”Jeg ville elske at spille for Atletico en dag. Ikke kun på grund af den måde klubben har behandlet min far på, men for den måde de har behandlet hele min familie. Det er en stor og en ydmyg klub,” som Diegos søn Giovanni Simeone sagde det til den spanske radiostation Cadena Ser for et par måneder siden.