EEN FOR ALLE, ALLE FOR EEN!
Under de givne omstaendigheder kan det forekomme malplaceret at kritisere nogen på det danske hold for noget som helst.
SPILLERKRITIK AF PER HØYER HANSEN
PETER SCHMEICHEL
(Manchester United – 28 år, 52 landskampe, 0 mål):
Skønt han havde den lavthaengende sol lige i øjnene i 1. halvleg, begik han ikke en eneste fejl. Det gjorde han heller ikke efter pausen, og i begge halvlege havde han flotte redninger – isaer af forsøg fra Klinsmann. Schmeichel var stensikker i luftspillet, og han skilte sig af med bolden med omtanke, isaer når han kastede den ud. Med sin ro og udstråling blev han indbegrebet af soliditet i de bageste raekker.
JOHN SIVEBAEK
(Monaco – 30 år, 82 landskampe, 1 mål): Virkede ikke i orden og burde naeppe have spillet. Man kunne se, at han havde problemer i vendingerne, og han fik ikke foretaget sine velkendte fremstød på flanken. Men han fik lukket godt af for Brehme, og selv under pres begik han ikke mange fejl i afspillet. Sivebaeks rutine og overblik kom ham til gode i traengte situationer, og af en skadet mand at vaere spillede han egentlig forbavsende godt. Efter godt en time måtte han dog udgå.
KENT NIELSEN
(AGF – 30 år, 54 landskampe, 3 mål):
Vendte tilbage i topform og markerede sig navnlig i luften, hvor den ellers hovedspilstaerke Riedle blev neutraliseret. Nielsen var ligeledes enormt sikker i sine indgreb langs jorden, hvor tacklingerne faldt med smaeld og praecision. Før pausen var han med fremme foran modstandernes mål en enkelt gang, og i 2. halvleg var han ved en enkelt lejlighed redningsmand lige foran den danske målstreg. Det var måske den store stoppers bedste landskamp overhovedet.
LARS OLSEN
(Trabzonspor – 31 år, 62 landskampe, 3 mål): Fortsatte den opadgående tendens, hans spil har betegnet siden midten af EM-slutrunden. Denne gang var han praktisk taget fejlfri, omend han havde lovlig mange tilbagelaegninger og først i anden periode for alvor sås hinsides midterlinien. Kaptajn Olsen styrede offside-traekningerne, og med sin store erfaring fik han lukket en del huller på sin forudseenhed og fine placeringsevne. Selv under meget hårdt pres forekom han fuldstaendig iskold.
TORBEN PIECHNIK
(B 1903 – 29 år, 7 landskampe, 0 mål): Fraset en enkelt halvvild tilbagelaegning spillede han med meget stor koldblodighed og afslørede sig som en fremragende tackler, hvad enten han skulle bremse Klinsmann eller Riedle i fremstød. Hans overblik og sikre sans for, hvornår han skulle gribe ind, var imponerende, og en enkelt mislykket pasning i fremspillet efter pausen hører til normal spildprocent. Trods sit beskedne antal landskampe leverede Piechnik en kamp med international autoritet.
KIM CHRISTOFTE
(Brøndby – 31 år, 16 landskampe, 1 mål):
Var ikke haemmet af at vaere rykket ud på flanken, men det gjorde hans fremlaegninger mindre vaerdifulde. Han havde det vanskeligt, når Hässler var hans umiddelbare modspiller, men han var dygtig til at støde med frem på kanten i det danske kontraspil. Christofte svigtede ikke sine defensive pligter, og hans udsøgte teknik kom ham til gode, både når han var med i de hurtige bandekombinationer, og da han helt sublimt i en glidende tackling pillede bolden fra en modstander.
KIM VILFORT (Brøndby – 29 år, 46 landskampe, 7 mål):
Var impliceret i begge de danske mål – først ved at tackle bolden fra Brehme, siden ved selv at score. Dermed kronede den lange løber en holdindsats med individualistiske numre, og på den måde blev det en af de bedste landskampe i hans karriere. Vilfort var oppe og nede og yderst vaerdifuld, hvad enten han satte modangreb i gang efter lange fremløb, eller han defensivt var med til at skaerme sin side af. Han var også medansvarlig for, at Sammer blev taget ud i pausen.
JOHN JENSEN
(Brøndby – 27 år, 48 landskampe, 2 mål): Hans andet landskampmål blev et af dansk fodboldhistories allervigtigste, men det var ikke eneste gang, denne superfighter forsøgte sig. I 1. halvleg stod han for samtlige fire danske afslutninger, og efter scoringen syntes hans traethed som blaest vaek. ”Faxe” var med til at nulstille Effenberg højt oppe på banen, og han var gennemgående god i kombinationsspillet, hvor han fik uventet megen plads. I sin kampindsats personificerede han hele holdet.
HENRIK LARSEN
(Lyngby – 26 år, 22 landskampe, 4 mål):
Var ikke så dominerende som i de foregående kampe, men var også overbelastet med defensivt arbejde. ”Store” havde dog kraefter til at vaere bindeled, når de danske modangreb skulle ivaerksaettes, og han kom til at løbe mange skridt i halvanden time. Hans aktionsradius var stor, og der var bid i hans tacklinger, når det tyske opspil skulle standses. Det fik ham impliceret i mange naerkampe, som han ofte slap godt fra.
BRIAN LAUDRUP
(Bayern München – 23 år, 30 landskampe, 5 mål):
Så hullerne i den tyske defensiv og placerede sig fint til boldmodtagelse. Dermed gjorde han livet surt for Buchwald, selv om han ikke kom helt igennem, når han indledte sine stort iscenesatte dribleture. Laudrup spillede ikke en af sine allerbedste landskampe, og han nåede ikke frem til afslutninger, men han havde denne gang kraefter til en hel kamp. Han tog sin del af slaebet, når bolden skulle hentes op, og han viste ofte ansatser til meget smukt spil.
FLEMMING POVLSEN
(Borussia Dortmund – 25 år, 50 landskampe, 17 mål):
Var ene om at presse tyskerne helt oppe foran deres eget straffesparksfelt, og det var svaert. I Kohler havde han en uhyggeligt sikker oppasser, og Povlsen nåede kun frem til en enkelt afslutning. Men han lagde med overblik op til det første mål. Hans offervilje var uudslukkelig, og han løb og løb, som havde han aldrig bestilt andet. Selv om han undertiden forivrede sig, bidrog han bestandig til at forstyrre det tyske opspil.
CLAUS CHRISTIANSEN
(Lyngby – 24 år, 4 landskampe, 0 mål):
Blev kastet ind i kampen som afløser for Sivebaek, da der manglede 25 minutter, og denne gang måtte han traede ind i forsvarets højre side. Men modsat semifinalen havde han nu ingen omstillingsproblemer i forhold til sin normale position som stopper, og han nåede at levere solidt defensivt arbejde. Han var også med i opspillet til det andet danske mål og viste sig dermed som en fuldgyldig substitut.