Ekstra Bladet - Tipsbladet

DEN STORE MAND I EUROPA

-

Rundens optur:

Umiddelbar­t var det en vanskelig opgave, 18-årige Anthony Ralston stod over for i sin bare niende kamp for Celtic og første i Champions League. Højrebacke­ns direkte modstander var verdens dyreste fodboldspi­ller Neymar, der oven i købet havde scoret fire gange og givet seks oplaeg i sine fire kampe mod skotterne.

Og aftenen gik, som man kunne forvente. I Glasgow vandt Paris Saint-Germain med 5-0, og brasiliane­ren både scorede og assistered­e. Ralston fik et gult kort, og efter kampen ville Neymar hverken bytte trøje eller give hånd til sin oppasser. Tilsynelad­ende var han utilfreds med, at Ralston havde grinet af ham, da han fik en advarsel for at filme. Men teenageren var ligeglad.

”Jeg gik bare forbi, og Verratti var der også. Det var bare en situation. Han sagde, hvad han sagde, jeg sagde noget igen, og det var det (...) Jeg vil ikke dvaele for meget ved det,” sagde Ralston efter kampen ifølge BBC.

”Jeg nød at spille imod ham. Jeg frygtede ham slet ikke. Jeg vidste, jeg skulle over for ham, og jeg gik ud og mødte ham med åben pande. Det var en god test for mig, så jeg kunne se, hvor jeg står. Jeg er min egen største kritiker.”

Ralston fylder 19 år den 16. november og debuterede som 16-årig for Celtic, som han har spillet for hele karrieren, bortset fra en udlejning til Queens Park FC. Han er skotsk U/21-landsholds­spiller og har allerede traenet med A-landsholde­t. Men PSG-kampen var hans hidtil største kamp.

”Det var en ganske saerlig aften, vanvittig, en fantastisk stemning. Som livslang Celtic-fan var det for mig personligt en drøm, der gik i opfyldelse, at jeg har fået lov til at spille på en Champions League-aften.”

 ?? Foto: Kirsty Wiggleswor­th/Ritzau Foto ??
Foto: Kirsty Wiggleswor­th/Ritzau Foto

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark