SKIHOPPEREN DER BLEV SUPERLIGA-TOPSCORER
Hobros norske angriber Pål Alexander Kirkevold kan ikke bare lave mål. Han kan også saette ord på fornemmelsen i kroppen, når bolden rammer nettet, og på hvorfor det lige pludselig går så godt for den snart 27-årige topscorer og for hans hold i toppen af Superligaen. Tipsbladet tog en tur til Hobro og stoppede også en bordtenniskamp mellem sportschefen og den skarpe angriber. ”Hvordan havde du det, da du scorede det mål?”
Et klassisk spørgsmål efter en kamp, men samtidig også et spørgsmål der er vanskeligt at svare ordentligt på. For hvordan føles det egentlig at score et mål? Man kender følelsen fra sig selv, men derfra og så til at saette ord på. Det handler om glaede og forløsning, om eufori og begejstring hvis det er et vigtigt et af slagsen, men det bliver alligevel altid lidt fattigt i beskrivelsen i forhold til hvor fedt, det egentlig er. Men ikke for Hobros og Superligaens topscorer Pål Alexander Kirkevold. Han har det perfekte billede at sammenligne med.
Det dukker op, da vi et stykke ind i samtalen ved bordet med udsigt over det stadion, der ligger så smukt ude i en skov, snakker lidt om det liv, han levede som knaegt på en gård i Ramnes mellem Oslo og Larvik i det allersydligste Norge. For hernede minder naturen en del om den danske. Der er ikke fjelde hele vejen rundt i horisonten, hvilket nu ikke forhindrede familien Kirkevold i at rejse ud og gå på fjeldet, som man jo gør, når man er nordmand.
Og når vinteren ramte, og det blev umuligt at spille fodbold, dyrkede angriberen også skisport, bare ikke som man umiddelbart ville forvente det med alpinski ned ad bakkerne i fuld fart. Jo, det gik hurtigt, men skiene var noget laengere og noget bredere.
”Jeg har gået til skihop i mange år om vinteren. Fra jeg var seks, til jeg var 15, og det føler jeg faktisk også har givet mig noget til fodbolden, for vi traenede jo meget med balancen og med benene, som jeg ellers ikke ville have gjort i den alder.”
”Der er skihop mange steder i Norge, og vi skulle bare køre 20-30 minutter, så var vi fremme ved det sted, hvor vi traenede. Jeg har også sprunget fra 90 meter bakke, og min rekord er 89 meter. Jeg var faktisk ret god til det og blev nummer 25 ved det norske mesterskab for U/16. Jeg løb også langrend, fordi jeg overvejede at vaere med i det, der hedder nordisk kombineret, så jeg har prøvet det meste.”
”Men da jeg blev de der 14-15 år, begyndte jeg at blive tung, som jeg er nu. Før det var jeg lille og spinkel, og det skal man helst vaere som skihopper. Men jeg savner det. Det er sindssygt at gøre, og jeg får helt lyst til at hoppe igen. Jeg har jo stadig mit udstyr stående hjemme i Norge.”
”Man ligger der bare og er helt vaegtløs i et par sekunder. Det er en dejlig følelse. Det er ligesom at score mål. Hvis man laver et godt hop, så giver det den samme fornemmelse, som når man scorer et mål. Man føler sig bare fri, mens man taenker ”YES!”” siger den store angriber på den anden side af bordet, mens han smiler ved tanken om at svaeve fri som fuglen fra de store hopbakker hjemme i Norge.
Men det er nu heller ikke så dårligt at svaeve på toppen af topscorerlisten og Superligaen, som Kirkevold og Hobro sensationelt gør det efter otte spillerunder. I weekenden blev hullet til FC Nordsjaelland endda formindsket med et par point, da Hobro hjemme besejrede SønderjyskE med 3-2, selvfølgelig på sejrsmål af den 26-årige nordmand fire minutter før tid. Og det var lige som, Kirkevold havde taenkt det.
”Ja, det gjorde jeg i den kamp. Man må bare taenke, at man scorer, og det gjorde jeg lige før målet, hvor vi havde fået det der indkast. Der taenkte jeg, at nu skal jeg bare løbe igennem mod bolden, bare lukke øjnene og hamre igennem. Og så ramte jeg den. Jeg løb naesten for staerkt, for den lå lidt bag mig.”
”Man må bare tro på det, og nu har jeg jo fornemmelsen af, at det går godt. Selvtilliden er der, og så føler man, at man kan score hver gang, man går ud på banen, og det er jo en rigtig god fornemmelse,” siger manden, der før kampen blev kåret til Månedens Spiller i Superligaen i august efter at have scoret seks mål i fire kampe, mens han fortsatte i samme spor mod SønderjyskE.
FAST SELVTRAENING PÅ FRIDAGE
Men det har ikke bare vaeret i august, at Pål Alexander Kirkevold har vaeret farlig. Efter endt lejemål i 2016-saesonen i Sarpsborg vendte angriberen tilbage til Hobro i starten af 2017 med en mission.
”Min første tid i Hobro blev jo ikke så vellykket. Jeg kom ned, da Jonas Dal var cheftraener og havde nogle gode kampe i Superligaen og scorede også nogle mål, men det blev aldrig rigtig helt succesfuldt. Det var ikke bare min skyld, for der var det jo begyndt at gå den forkerte vej for Hobro også, vi tabte for eksempel tre point, fordi vi brugte en spiller, der ikke var spilleberettiget [Hobro besejrede AGF med 2-1, men havde brugt Adama Tamboura uden at have fået hans spillerbevis fra Randers FC og blev dermed taberdømt med 3-0].”
”Alt gik bare den gale vej, og så kom der en ny traener, der for min del var helt skidt, så da jeg så kom tilbage, var jeg meget motiveret for at bevise noget over for Hobro, der jo havde købt mig. Jeg ville gerne give noget tilbage. Det har vaeret meget vigtigt for mig at bevise det, og det har givet mig motivation,” siger Kirkevold, der i forårets kamp om oprykning scorede ni gange i 14 kampe for Hobro, ikke mindst sejrsmålet i den deciderede oprykningsfinale mod Vendsyssel, der i hvert fald daekkede Hobros transferudgift på en lille million kroner i købet af angriberen fra Sandefjord i august 2015.
”Jo, det kan du sige. Det var den del, men så var der også dem derhjemme. Når man kommer til Danmark, vil man jo gerne lykkes i udlandet. Der er mange, der rejser ud af Norge, og så sidder de på baenken, og man hører ikke noget fra dem. De går bare rundt derude, men jeg ville gerne, at det skulle lykkes, og det har vaeret en god følelse, at det endelig er løsnet,” siger matchvinderen fra kampen mod Vendsyssel den 27. maj foran 5607 tilskuere.
Hobro kunne nøjes med uafgjort for stadig at fastholde den førsteplads, de lå til før en afsluttende formkrise, og 10 minutter før tid faldt tingene så endeligt på plads.
”Når jeg taenker tilbage, så er det stadig en af mine største dage i karrieren. Det var selvfølgelig om oprykning fra divisionen til Superligaen, men det var også hele stemningen rundt om kampen. Hvis Steven Spielberg havde skullet lave en film om det, så havde den vaeret lige praecis sådan.”
”Det var den sidste kamp, og der var bare blevet bygget noget stort op. Vi overnattede samlet på et hotel her uden for Hobro, og man følte presset lidt. Man var spaendt, og det kunne vaere gået skidt. Hvis de havde scoret et mål og havde vundet, var de rykket op, og vi skulle have vaeret ude i playoff-kampe.”
”Så det var en presset situation, men solen skinnede, og det var 30 grader varmt, sikkert den eneste sommerdag i Danmark i år. Og at score sejrsmålet i sådan en kamp... Det var jo noget, man sad og taenkte på aftenen før. Man sad bare og visualiserede det og drømte om det – og så sker det. Det var sindssygt,” siger nordmanden og taender telefonen, så Tipsbladets udsendte kan se det mål, der ikke lige var til at finde på nettet. For Kirkevold har det selvfølgelig liggende.
”Her er det. Du kan se, at jeg vender rundt om forsvareren her otte-ti meter ude og banker den op i hjørnet. Det var i orden,” siger angriberen, mens fortidens speaker-stemme råber hans navn ud af telefonens højttaler.
Og den succesoplevelse tog han selvfølgelig med hen over den korte sommerpause og ind i den nye saeson.
”Ja, jeg brugte det som motivation et par gange i starten af saesonen. Jeg taenker ikke så meget tilbage på det nu, men i starten prøvede jeg at finde den gode følelse, som man får efter sådan en kamp, for den sad der laenge. Man kan lave en god scoring nu, og så sidder den måske en uge, måske bare et par traeningsdage og så forsvinder den, men den her sad der laenge, så jeg kunne gå tilbage og genkalde mig den følelse.”
”Jeg har set det mål mange gange, og jeg får stadig gåsehud, når jeg ser det igen og taenker på, hvor dejligt det var,” siger Kirkevold, der nu ikke bare sugede naering fra fortidens succes. Han arbejdede og arbejder stenhårdt videre.
”Jeg har jo lidt gået den hårdere vej. Jeg har ikke vaeret på U-landshold og den slags, og jeg har aldrig rigtig vaeret i de store klubber. Det har vaeret klubber af samme type som Hobro, der arbejder meget med indsatsen.”
”Så jeg har fundet ud af tingene på egen hånd, og jeg er blevet mere bevidst i kraft af, at jeg er blevet aeldre. Den måde jeg skal traene på, spise på og bare leve på. Det er jeg blevet dygtigere til jo aeldre, jeg er blevet. Man bliver jo klogere.”
”Tidligere blev jeg traenet. Jeg mødte op til traening, gjorde det som traeneren sagde, fuldførte traeningen, tog hjem og så levede jeg mit liv. Og når jeg havde fri, så holdt jeg helt fri, men her i det sidste års tid har jeg ikke rigtig haft nogen fridage. For når vi har fri, taenker jeg ”okay, nu har jeg fri, hvad skal jeg så gøre for at få det bedste udbytte af dagen i forhold til mit job.””
”I går søndag havde jeg for eksempel fri, og der kørte jeg fra Århus, hvor jeg bor, til Hobro. Så hentede jeg en bold og lavede nogle forskellige afleveringsøvelser op ad en mur, nogle forskellige tekniske øvelser, og det har jeg lavet laenge i mange fridage. Det er ikke noget hårdt, men det fungerer godt for mig.”
”Jeg er her alene, men vi har et rum med nogle forskellige ting, kegler, maend til muren og den slags. Så tager jeg nogle ting ud og traener en time til halvanden. Det er faktisk noget at det sjoveste, jeg ved. Så saetter jeg noget musik i ørerne og løber rundt alene og hygger mig.”
”Nogle gange øver jeg afslutninger på et tomt mål. Så saetter jeg en mur op, tager et touch og skyder, men i går havde jeg bare lyst til at traene nogle tekniske ting. Det er sådan efter, hvordan jeg har det. Der er ikke nogen traener, der fortaeller mig, hvad jeg skal gøre.”
”Det har jeg gjort, siden jeg kom tilbage i vinter, så min krop er blevet vant til det. At det ikke bliver for meget traening, det ligger jo lidt på graensen. Man skal holde øje med kroppen og maerke efter, så man ikke føler sig for traet. Men det fungerer godt for mig, og det er noget, jeg har fundet ud af, efterhånden som jeg er blevet aeldre. Så føler jeg mig skarp og frisk, og det kan jeg så også maerke dagen efter til traening,” siger den selvtraenende angriber og griner, da han bliver spurgt om, hvad den fysiske traener siger til den slags arbejde uden for nummer.
”Jeg fortaeller ham det ikke... Nej, jeg har sagt, at jeg traener lidt ekstra, og han siger bare ”okay, du kender din egen krop, så...” Jeg tror, at det er meget individuelt. Jeg kan godt forstå, at en 18-19-årig ikke skal stå og tyre til boldene før traening, men nu har jeg spillet fodbold laenge, og jeg kender min krop.”
”Jeg har jo også vaeret heldig med skader, for jeg har aldrig haft en laengere skadesperiode i hele min karriere. Det gør også, at jeg har kunnet arbejde på den måde og har haft succes med det. På den front har jeg vaeret heldig,” siger Kirkevold. t
SMÅ TING OG STORT SAMMENHOLD
Så både fysisk og mentalt kører det optimalt, og samtidig har han det også rigtig godt i Hobro, der er en klub efter hans hoved.
”Jeg har vaeret i mange forskellige klubber, men der er et rigtig godt sammenhold i Hobro. Her er lidt anderledes, end der er andre steder, jeg har vaeret. Det er en lille og hyggelig klub, og der er ikke det samme pres her. Folk er bare vaeldig tilfredse i omklaedningsrummet, der er ingen, der har trukket skuldrene op om ørerne, der er ingen stress. Men til traening bliver der givet alt og arbejdet rigtig hårdt hver dag,” siger angriberen efter et pas med få deltagere, da reserveholdet skulle i kamp, hvilket gjorde, at målmandstraener Martin S. Jensen tog en tørn mellem staengerne og nu er på skadestuen for at få syet en flaenge under knaeet.
Og imens dukker sportschef Jens Hammer Sørensen op for at høre, hvor laenge det interview nu kan vare, for der er aftalt en bordtenniskamp mellem ham og topscoreren, hvilket lader til at vaere ret vigtigt, men aldrig bliver til noget på denne mandag.
”Ja, sportschefen er jo heller ikke den typiske sportschef. Det er bare anderledes her. Der er en hel masse små ting, der bare passer sammen og gør, at det hele lykkes.”
”Jeg har vaeret i mange klubber, hvor det er gået skidt, og der leder man efter, hvor man kan finde den ekstra energi. Så bliver der holdt møder om, hvor man kan finde de forbedringer, de små ting der kan gøres. Møder vi for tidligt til kamp, møder vi for sent? Man graver efter problemer, man kan løse, men sådan er det ikke her, og det er bare dejligt,” siger en tilfreds topscorer, der også fungerer rigtig godt med Thomas Thomasberg som cheftraener.
”Han har sat gang i noget godt, og det er ting, der er blevet arbejdet laenge med. Det har vaeret en lang proces, men der er blevet arbejdet i den rigtige retning, og vi har haft spillere, der har vaeret de rigtige typer.”
”Jeg synes, at det defensive er blevet rigtig godt, og det har vi også arbejdet hårdt på. Så har vi en del boldbesiddelse i spillet, og vi spiller som et ganske voksent og modent hold. Vi spiller bolden, men vi kan også godt slå den langt. Vi prøver at vaere direkte i stilen, så vi har fundet en rigtig god balance. Vi ved, hvornår vi skal holde på bolden, og hvornår vi skal satse. Thomasberg vil gerne have, at vi skal spille, men vi skal også sparke den vaek, hvis der er en presset situation.”
”Det er lidt mere frit, der er mere åbent for egne valg, selvfølgelig inden for en ramme. Det er nok den største forskel. Man bruger sin egen dygtighed og kreativitet, og så ser man, hvor der er rum på banen,” siger angriberen, mens man selvfølgelig taenker tilbage på den korte tid, han havde under Jonas Dal-afløser Ove Pedersen, som han siden leverede en ordentlig bandbulle imod i et interview med Nordjyske i foråret.
For han kaldte simpelt hen Ove Pedersen den vaerste traener, han havde haft, og de ord har han ikke fortrudt.
”Det var jo sandt. Det var simpelt hen måden, han ville traene og spille bold på. Det var meget simpelt. Den måde traeningen var lagt til rette på. Jeg så ingen udvikling i den type traening, eller hvordan vi skulle spille.”
”Han taenkte søndag-søndag-søndag. Det gør jeg også, men jeg taenker også et år laengere frem. Jeg skal udvikle mig videre, så det var jeg bange for ikke ville komme til at ske under Ove. Han taenkte resultater, jeg taenkte udvikling, og det fine er jo så at have en mellemting. Men jeg følte ikke, at vi kunne komme overens,” siger Kirkevold om baggrunden for udlejningen til Sarpsborg kort ind i foråret 2016.
Ove Pedersen trak dengang kraftigt på smilebåndet af kritikken og sagde, at han pillede angriberen ud af startopstillingen, fordi han kom tilbage fra vinterpausen i meget dårlig form, hvilket nu ikke er et billede, som den nuvaerende Superliga-topscorer kan genkende.
”Nej, det var jeg ikke. Jeg er jo tung, og ikke meget tungere dengang. Måske et par kilo, men der var jo to måneders opstart, og det var helt saedvanligt for mig, at jeg skulle have lidt at gå på. Men jeg var ikke specielt tung eller fed. Jeg følte mig ikke anderledes end, at jeg var klar,” siger den fysisk staerke angriber, der fordeler 89 kilo på 185 centimeter.
”Men jeg fik tidligt en skade i knaeet, og derfor var jeg lidt ude i starten og kunne ikke vaere med i bip-testene. Det var en slagskade, der gav en masse vaeske i knaeet. Det blev kaempestort, så jeg måtte tømme det en gang om ugen. Det havde jeg lidt problemer med, men jeg ved ikke, om Ove helt forstod, at det var et problem, der holdt mig tilbage. Det var lidt frustrerende,” siger Kirkevold om situationen for halvandet år siden.
Man skal dog ikke tro, at der er lagt op til hårde ord og skaenderier i spillertunnellen, når Hobro på søndag skal en tur til FC Midtjylland, hvor Ove Pedersen nu arbejder som assisterende sportschef.
”Jeg har mødt Ove siden da. Jeg var for eksempel nede og se dem spille Europa League-kvalifikation, og der hilste jeg på ham, så jeg har ikke noget imod Ove. Det er bare sådan en periode, der kan ramme i fodbolden, en periode som jeg følte ikke fungerede godt med den type for hverken Hobro eller mig,” siger angriberen før den vigtige kamp i Herning.
Og hvor står det overraskende tophold så før sådan en opgave?
”Nu har vi jo sat os selv i en rigtig god position. Vi ligger nummer to, og det var der nok ingen af os, der havde regnet med, så der er heller ikke nogen af os, der er stressede over, at vi skulle ryge lidt ned ad tabellen. Det er lidt mere ”fuck, vi ligger nummer to, hvad sker der!”
”Men man drømmer da. Lad os nu sige, at vi vinder på søndag, så er der faktisk slået et hul ned til nummer tre, fire og fem, og så må vi se. Vi går i hvert fald efter at vinde hver kamp, og hvem kan egentlig slå os, når vi er i den her form? Sådan er fornemmelsen, for vi har jo bevist gang på gang på gang, at vi kan spille mod de bedste,” lyder det fra topscoreren.
Og hvad så, hvis han drømmer lidt videre? Hvad taenker han så på?
”Jeg vil gerne prøve et niveau til. Nu snakker jeg ikke det helt høje niveau. Jeg ser jo meget fodbold, og når man for eksempel ser Bundesligaen, er det jo et sindssygt højt niveau med mange gode spillere. Så jeg er realistisk, men måske kunne man prøve sig af i The Championship eller i 2. Bundesliga. Det er klart en drøm at prøve sådan noget.”
”Der er også mange store klubber i for eksempel 2. Bundesliga. Og er man virkelig heldig, så havner man i en klub, der rykker op. Sådan kan det starte, og det ville vaere virkelig sjovt at møde nogle af de helt store hold,” siger Kirkevold, der har kontrakt med Hobro saesonen ud og ikke har så travlt med at få den forlaenget.
”Man vil selvfølgelig gerne have tingene lukket, og vi snakker også om det, men jeg stresser ikke over det. Jeg er i en god situation,” siger angriberen, der aldrig kom på udvalgt hold og i stedet tog den lange vej fra en talentkontrakt i Molde over den første rigtige kontrakt i den tredjebedste norske raekke med HamKam, før han efter fire saesoner blandt de naestbedste debuterede i Tippeligaen som 24-årig.
Nu er han på toppen i Danmark, så måske kunne en landsholdsdebut lure om hjørnet?
”Der er jo mange, der spørger. Det bliver naevnt af medierne hjemme i Norge, og selv om jeg ikke har taenkt på det på den måde, så taenker jeg da, at det kunne vaere naturligt, når nu jeg er topscorer i Danmark, og hvis jeg kan holde skarpheden og formen. Der bliver jo desvaerre ikke scoret så mange mål på det norske landshold netop nu,” siger skihopperen, der blev topscorer, før topkampen mod FC Midtjylland, der også er en direkte konkurrence mod en af de landsmaend, der har en plads i landsholdstruppen, nemlig den tidligere Rosenborg-angriber Alexander Sørloth. +