NÅR WOZNIACKI KAN, KAN FODBOLDSPILLERNE OG DBU OGSÅ

Ide kommende to uger og igen til november i playoffkampe ude og hjemme finder vi ud af, hvem der skal til VM i Rusland. Det er og vil fortsat vaere dybt fascinerende at følge skaebnerne i verdens mest prestigefyldte fodboldturnering. Men før vi kaster os ud i floden af fed og medrivende fodbold, håber jeg, fans og isaer fodboldspillere og ledere vil tage en smuttur med til USA. Sidste fredag offentliggjorde New York Times en opsigtsvaekkende tekst skrevet af Grigorij Rodtjenkov, tidligere chef for antidoping-laboratoriet i Moskva.

Rodtjenkov var en af hovedforcerne bag afsløringer af systematisk, statskontrolleret doping i Rusland, foretaget efter samme mønster som i Sovjet-tiden, som afsløret i McLaren-rapporten.

Selvsamme rapport, som afslørede over 1000 angiveligt dopede sportsudøvere i russisk sport, herunder et betydeligt antal fodboldspillere.

I sin tekst i New York Times fortalte Rodtjenkov om IOC og sportsverdenens forsøg på at se bort fra doping-afsløringerne, der ifølge mange kritikere, herunder mange nationale sportsforbund, burde betyde, at Rusland bliver udelukket fra vinter-OL i Sydkorea til februar.

Rodtjenkov beskrev et system, der bygger på frygt, som tvinger mange sportsstjerner til at dope sig mod deres egen vilje, praecis som Rodtjenkov i sin egen udlaegning handlede på ordrer, der stammede fra en af sportsverdenens mest magtfulde figurer, Vitaly Mutko, der ud over at vaere en af Vladimir Putins naermeste betroede også spillede hovedrollen politisk og organisatorisk, da Rusland sikrede sig VM ved den kontroversielle dobbeltafstemning med Qatar i december 2010. I sidste uge var der UEFA-kongres. Praesidenten Aleksander Čeferin var i byen med et forslag om, at europaeiske lande og EU burde indføre lovgivning, der begraenser størrelsen på transferbeløb i fodbold.

For mig vakte den idé minder om Jakob Haugaards 1994-pakke som nyvalgt folketingspolitiker om medvind på cykelstierne og Nutella i feltrationerne – letkøbt, da det ikke har nogen gang på jord.

Til gengaeld var der ikke ét pip om kritikken mod Ruslands VM, herunder brug af nordkoreanske slavearbejdere på stadion i Sankt-Petersborg, og doping-afsløringerne. Måske fordi Čeferin er i spidsen for den FIFA-komité, der skal holde øje med, tingene går rigtigt til i Rusland? Eller er det fordi, Čeferin blev valgt på Ruslands nåde, i øvrigt med de nordiske fodboldforbund som ivrige støtter?

I juni i år kunne Daily Mails dygtige, undersøgende journalist Nick Harris afsløre, at Ruslands VM-hold ved slutrunden i Brasilien i 2014 var i kikkerten, i FIFA-systemet, for mistanke om, at det hold også havde vaeret del af det statsstyrede dopingprogram.

Kan DBU leve med at komme til VM i Rusland og blive trukket mod vaertsnationen Rusland, uden at FIFA har handlet på McLaren-rapporten og fået tilfredsstillende svar fra de russiske vaerter om de enorme doping-skygger, der haenger over russisk topsport?

Og måske endnu vigtigere: Kan I, spillere på Danmarks A-landshold? Og jeres fagforening Spillerforeningen?

Der findes flere spillere derude, der ligesom norske Tom Høgli ikke gider korruption, snyd og forskelsbehandling. Men få som Høgli taler højt om det, selvom det ikke tjener ekstra penge eller flere point til Høglis hold FC København og Norges landshold. Sig fra. Råb op.

Caroline Wozniacki, der om nogen ikke har noget at vinde økonomisk med hendes portefølje af sponsorer, gjorde det op til Indian Wells-turneringen, hvor Maria Sjarapova fik lov at stille op, selvom hendes doping-karantaene endnu ikke var udløbet. I fodboldspillets navn er IOC og FIFA ved at begrave dopingsagen mod de russiske myndigheder.

Hvis nogen har brug for inspiration, kan de kaste blikket tilbage til USA, hvor Rodtjenkovs offer er at vaere gemt vaek i vidnesbeskyttelsesprogram med familien siddende i Rusland. Eller se de NFL-spillere, der protesterer mod forskelsbehandling, overgreb og i nogle tilfaelde mord på sorte, selvom landets praesident på Twitter skaber sig tosset over den fredelige protest.

Spillerne har den perfekte ramme til at sige fra og stille krav, isaer det lykkes Danmark at komme med til slutrunden efter det lange, snørklede forløb, kvalifikationen har vaeret.

Giv lyd – det vil fungere langt bedre, end når en sur chefredaktør som undertegnede brummer sig haes og får skrivekrampe i afmagt over alt det, der er i vejen med det fodbold-VM.