AFMATNINGEN AF EN GYLDEN GENERATION
Iløbet af det forgangne år har flere historier vist, at chilenerne er positive angående VM-slutrunden i 2018.
I juni fortalte en chilensk rejsearrangør det russiske nyhedsbureau Sputnik, at man regner med, antallet af chilenere i Rusland vil overstige det, der var til slutrunden i Sydafrika i 2010. Der er 14.000 kilometer mellem Moskva og Santiago, men det er ikke noget problem for fodboldsultne chilenere. ”Fodbold tiltraekker altid mange følelser, så folk fokuserer ikke på pengene. Folk har altid haft penge nok til at rejse til fodboldbegivenheder, det har vi set i 20 år,” sagde Maria Jose Cabrera del Rio fra rejsebureauet Mundo Tour til Sputnik.
Og ifølge landsholdsprofilen Arturo Vidal er der noget at rejse efter. Han tror, at Chile kan blive verdensmester.
”Vi er meget kraevende med, hvad vi ønsker. Det er meget svaert at blive verdensmester, men vi kan blive det. Med en indsats kan man opnå meget. Hvis vi står sammen, kan I forvente noget stort,” sagde Vidal i december 2016 til fifa.com.
Hvorfor skulle Vidal og hans landsmaend ikke vaere optimistiske? Efter 105 år uden landsholdstrofaeer vandt Chile i 2015 Copa América med finalesejr over Argentina, og året efter gentog La Roja bedriften mod samme modstander. I år nåede holdet finalen i Confederations Cup. Ved både VM 2010 og 2014 gik Chile videre fra gruppen, og det har ikke vaeret hverdagskost i landets 87 år lange VM-historie – det er kun sket før med bronzen på hjemmebane i 1962 og ottendedelsfinalen i Frankrig i 1998. Udover Vidal råder chilenerne over yderligere en verdensstjerne i form af Alexis Sánchez, og truppen er sammenspillet og rutineret. De 24 spillere, der for cirka en måned siden mødte Bolivia, havde tilsammen spillet 1211 landskampe – i gennemsnit 50 kampe per spiller.
Men i FIFA-interviewet sagde Vidal også: ”Først skal vi kvalificere os godt; efterlade et godt indtryk.”
Begge dele har Chile haft svaert ved.
DÅRLIGT 2017
Den sydamerikanske VM-kvalifikation er som bekendt en langvarig affaere. 10 hold møder hinanden ude og hjemme, så alle lande skal spille hele 18 kampe, inden stillingen ligger fast. Og når store fodboldnationer som Argentina, Brasilien, Chile, Colombia og Uruguay skal spille om kun fire direkte pladser, vil der unaegtelig blive kamp om at komme med.
For Chile startede det fremragende, da VMkvalifikationen gik i gang i efteråret 2015. To måneder efter finalesejren i Copa América på hjemmebane indledte chilenerne med at slå Brasilien med 2-0 og fulgte op med en kaotisk 4-3-sejr over Peru i Lima. Men derefter haltede det. Chile tabte blandt andet 3-0 i Uruguay, og manden bag så stor en del af fremgangen, landstraener Jorge Sampaoli, sagde op. For fjerde gang i traek valgte fodboldforbundet en argentiner som ny traener, og Juan Antonio Pizzi forsvarede det sydamerikanske mesterskab, men i VM-kvalifikationen fortsatte resultaterne med at svinge frem og tilbage, og chilenerne tabte hjemme til Argentina og ude mod Paraguay. Det hjalp lidt i regnskabet, da 0-0 i Santiago mod det notorisk dårlige udehold Bolivia blev forvandlet til en 3-0-sejr, fordi gaesterne havde brugt en ulovlig spiller, men det resultat blev fulgt op af et 3-0-nederlag i Ecuador.
Helt skidt har 2017 vaeret. Chile har tabt tre ud af fire VM-kvalifikationskampe, og i seneste landsholdsuge for cirka en måned siden tabte landsholdet hjemme med 3-0 til Paraguay og 1-0 i Bolivias højder. Før de to kampe lå Chile nummer fire, nu er de rutsjet ned under playoff-pladsen som nummer seks.
TRAET OVERFALDSFODBOLD
I en årraekke har det ligget fast, hvordan Chile har spillet fodbold. Der har vaeret fuld fart over feltet med højt pres og hidsige sprinter, og holdet er altid gået offensivt til vaerks. Men som Tim Vickery, sydamerikansk korrespondent for blandt ESPN og World Soccer, har skrevet om, er produktiviteten gået ned ad bakke. Godt nok nåede Chile finalen i Confederations Cup, men det var først og fremmest takket vaere målmand Claudio Bravos aktioner i semifinalens straffesparkskonkurrence. Holdet fik kun én sejr i turneringen, og chilenerne har ikke scoret i de seneste fire landskampe. La Rojas gyldne generation har opnået store resultater, men nu er spørgsmålet, om der er mere energi tilbage i de spillere, der har spurtet, tacklet og sparket sig til fremgangen. I 3-0-nederlaget til Paraguay havde de fem bagerste spillere alle rundet 30 år. Og Arturo Vidal taler ikke laengere om at vinde verdensmesterskabet.
”Situationen er frygtelig. Men det vigtigste er, at vi stadig har chancen, og vi kommer til at fighte til det sidste. Med en måned mere under baeltet burde vi vaere i stand til at tage seks point. Jeg er trist og slået ud, men jeg har en hel del håb,” sagde Vidal efter de seneste landskampe til La Tercera.
Den 30-årige Bayern München-stjerne har allerede erklaeret, at han stopper landsholdskarrieren efter slutrunden i Rusland. En stor sten i den mosaik, der har udgjort det skinnende chilenske landshold forsvinder, og flere kan følge efter. Men det kan blive endnu tidligere, hvis Chile ikke kvalificerer sig.
Aktuelt har Chile ét point op til både Peru og Argentina, der ligger á point på fjerde- og femtepladsen. Og programmet for de sidste to kampe er vanskeligt: Torsdag den 5. oktober møder Chile Ecuador på hjemmebane, tirsdag den 10. skal de til Brasilien. Specielt kampen mod brasilianerne bliver uhyre svaer. De femdobbelte verdensmestre har badet sig gennem kvalifikationspuljen med en målscore på 38-11, og de har ikke tabt, siden de mødte chilenerne i allerførste kamp. Desuden har Brasilien aldrig tabt en VM-kvalifikationskamp på hjemmebane.
Andetsteds i dette blad kan man laese, hvordan Juan Antonio Pizzis forgaenger Jorge Sampaoli har rejst i Europa for at tale med de argentinske landsholdsspillere og undervist dem i, hvordan landsholdet skal spille. Efter de dårlige resultater mod Paraguay og Bolivia har også Pizzi brugt september på en europaeisk rundtur, hvor han har mødtes med sine profiler, men den chilenske landstraener har ikke behøvet at forklare dem, hvordan de skal spille. Det ved de godt, for de har spillet på samme måde i årevis. Nu er spørgsmålet bare, om de stadig kan.