FLERE UDENLANDSKE CHEFTRAENERE I SUPERLIGAEN, TAK!

For mig har debatten om udenlandske og danske spillere altid vaeret svaer og praeget af, at begreberne blandes sammen. Superligaen havde ikke nået det nuvaerende niveau eller flotte praestationer i Europa uden topspillere som Marcus Allbäck og Dame N’Doye i FC København eller Rade Prica og Tim Sparv i AaB og FC Midtjylland. Der har så også vaeret alt for mange lottokuponer, som er kommet til ligaen på en dvd og en god forbindelse mellem en agent og sportsdirektøren i en Superliga-klub, men det haenger mere sammen med manglende strategisk arbejde og manglende kompetencer i rekrutteringen, end at det skulle vaere problematisk at hente fodboldspillere i udlandet.

På samme måde er der efter min vurdering nogle alvorlige mangler i debatten om de danske spillere.

Der er en tendens til at overvurdere isaer unge danskeres niveau og ikke mindst deres fremtidsmuligheder voldsomt.

Skåret lidt hårdt til findes der en idé om, at unge danskere mange steder bare mangler at få chancen oftere i stedet for aeldre udenlandske spillere, før det ene Ajax-agtige Superliga-hold efter det andet stryger til tops på en cocktail af lokale drenge og sunde vaerdier.

For mig at se er det utopi, at man i andet end helt ekstreme, enkeltstående tilfaelde kan ryge til tops uden baerende spillere fra udlandet.

På samme måde bør Superliga-klubberne i de kommende år som minimum skue mod udlandet, når der skal hyres cheftraenere.

Det bliver jeg naeppe populaer på i Dansk Traener Union, men selvom der er solid faglighed i Danmark, sker den taktiske, tekniske og sportsvidenskabelige nytaenkning altså i større ligaer og fodboldlande end Danmark.

Ingen siger, at en ny traener fra Argentina, Tyskland eller Belgien absolut skal have 14 landsmaend med i traenerstaben og spillertruppen.

Til gengaeld er det en rigtig god idé at lade sig inspirere af det, der sker i større fodboldlande end Danmark – både ved at danske traenere og klubber systematisk rejser til udlandet og formaliserer flere samarbejder, og ved at hyre cheftraenere, der ikke kender Superligaen og Danmark på forhånd, men som til gengaeld kan noget nyt.

Alexander Zorniger har muligvis sine begraensninger, som det i hvert fald virkede til i RB Leipzig og VfB Stuttgart, men taktisk og menneskeligt har tyskeren taendt bål under en klub, der havde brug for netop det.

I dagens udgave af Tipsbladet belyser vi brugen af udenlandske traenere i Superligaen og de fordele og ulemper, det giver at rekruttere i og udenfor Danmark.

Som Mads Davidsen i kinesiske Shanghai SIPG er inde på i artiklen, er det mest vigtige overhovedet at have en sammenhaengende, kvalificeret strategi for arbejdet i en klub. Og der kan det vaere en rigtig god idé at skrue strategien sammen, så man også kan rumme en af de tusindvis af traenere i Europa med den højeste traenerlicens i stedet for at holde sig til de 135, der ifølge de seneste tal er i Danmark.

Selvfølgelig er det en god idé at kunne relatere sig til både spillere og traenere i en dansk Superliga-klub, men i Ståle Solbakken og Alexander Zorniger har vi to gode eksempler på, at man ikke behøver tale dansk for at vaere en god Superliga-traener.

Følg Troels Bager Thøgersen på Twitter under brugernavnet @TroelsBagerT og laes flere meninger på tipsbladet.dk/blogs.

Få også de seneste fodboldnyheder på facebook.com/tipsbladet