NATURTALENTET I MÅLET
Kasper Hjulmand har vaeret meget tilfreds med Runarssons udvikling.
Selv om Runar Alex Runarsson lavede flere fejl i starten af sin tid som førstemålmand i FC Nordsjaelland, holdt cheftraener Kasper Hjulmand alligevel fast på ham. ”Det korte svar på, hvorfor vi har gjort det, er jo, fordi vi synes, at han er dygtig. Hvis det var en angrebsspiller, der havde lavet et par fejl, havde man jo ikke bemaerket det på samme måde, man havde ikke set de der nervøse fejl. Det koster bare, men en dygtig spiller beholder vi og forsøger at få det bedste ud af, og det som han har manglet, mente vi kunne komme frem.”
”Som type er han jo et naturtalent. Hvis han tager en tennisketsjer, spiller han godt der. Han er en dygtig golfspiller. Og som målmand og fodboldspiller er han også et naturtalent. Men han har manglet lidt hårdhed i sin personlighed, lidt kant og lidt vildskab, fordi han jo bare er en god dreng, der kommer fra en god familie. Men det er derinde, der er helt sikkert noget islandsk i ham, der var bare lidt langt ind til det.” ”Så vi syntes, at han havde og har et kaempepotentiale, for spillet er så naturligt for ham, og så skulle det andet nok komme med modenheden og med at spille flere kampe,” siger Kasper Hjulmand, der også har sørget for at presse den unge keeper med nogle dygtige reserver i truppen.
Og det rent målmandsmaessige udvikler sig hele tiden, mener cheftraeneren, der tro mod sin og klubbens filosofi først kommenterer udviklingen i afspillet, når han bliver spurgt om målmandens kvaliteter.
”Han er virkelig blevet dygtig med fødderne, og det har vaeret meget naturligt for ham at vaere spiller. Han var lidt for langsom, da han kom her som ungdomsspiller, lidt for langsom i afviklingen med lidt for mange berøringer, men nu spiller han på en og to berøringer. Så han er blevet dejlig naturlig i sit fodboldspil med fødderne, og han kan bruge både venstre og højre ben.”
”Så er han også blevet rigtig hurtig. I arbejdet med Inaki kan jeg se, at han er blevet hurtigere i reaktionerne, og det er ligesom vores image, at fremtidens målmand er reaktionshurtig og beslutningshurtig og det synes jeg, at han er blevet. I starten kunne han godt vaere lidt for stillestående, men nu beslutter han sig hurtigere. Og så er han også blevet skraellet lidt til rent fysisk, så han arbejder med det hele, og det synes jeg, at man kan se,” siger Hjulmand, der ikke har nogen problemer med en målmand på 186 centimeter.
”Det er en fin størrelse. Han har gjort, hvad han kunne for at få sit spil i feltet til at blive bedre. Der har vaeret gode kampe, og der har vaeret kampe, hvor han har manglet at gå ud, men igen synes jeg, at det er noget, han kan, han skal bare presses til det,” siger cheftraeneren, der også oplever, at Runarssons kvaliteter bliver bemaerket af andre klubber, for det fine spil med fødderne er noget, der taeller.
”Ja, det er en af årsagerne til, at dem, der nu spørger på ham, er nogle lidt andre hold end dem, der bare har brug for en til at sparke langt. Det er det, der er vigtigt for rigtig mange hold i Europa nu, at man kan det. Det gør en målmand mere komplet, og det åbner nogle muligheder for ham, som er helt anderledes, end hvis han bare kunne stoppe bolden og sparke langt,” siger Kasper Hjulmand om FC Nordsjaellands islandske målmand.