DE BEDSTE AF DE ANDRE
Gary Neville på en managerpost i en af Spaniens mest historierige klubber. Naesten lige så utopisk en tanke som Donald Trump i spidsen for den vestlige verden. Ikke desto mindre skete begge dele. Nevilles ansaettelse i Valencia blev symbolet på en historisk dårlig og kaotisk årraekke i den klub, der i mange år blev anset som “den bedste af de andre”. Med det mener man i Spanien den bedste klub, når man ikke taeller de giganter med, som vist ikke behøver videre beskrivelse.
13 gange på fem år og fire gange alene i sidste saeson. Det er så mange gange, Valencia har skiftet ud på traenerposten. Dette forår var der igen udskiftning på den post, men den nye mand i saedet ligner en herre, der får lov til at sidde markant laengere end sine nylige forgaengere. Navnet er Marcelino García Toral. I folkemunde blot Marcelino. Oven på to år, hvor den traditionsrige klub er sluttet som nummer 12 i begge saesoner, har han stået i spidsen for en sand revolution, der indtil videre marcherer mod sejr. Holdet er netop nu nummer to efter urokkelige FC Barcelona.
Men hvad er det, denne traener fra Asturien har gjort for at tangere klubbens bedste saesonstart nogensinde med 21 point efter ni spillerunder?
Han har gjort dem sultne. Bogstaveligt talt. Marcelino har altid haft et rygte som en traener, der er besat af sund kost og nøje tilrettelagt fysisk traening, og det er praecis, hvad han har indført. Specielle diaeter har revolutioneret klubben, skriver The Guardians spanske fodboldskribent Sid Lowe. Ligger en spillers fedtprocent over 9,5, så er han ude af truppen. Så simpelt er det. Lowe skriver sågar, at der er gået historier om spillere i nogle af Marcelinos tidligere klubber såsom Villarreal, Sevilla, Racing Santander og Zaragoza, der har sultet sig selv og er gået i sauna, fordi de var bange for at komme til traening og veje bare ét gram for meget.
Udover at sulte sine spillere sådan rent kostmaessigt, så har Marcelino også valgt at satse på sultne spillere i overført betydning. Simone Zaza fx var der allerede før Marcelino. Zaza kom i januar fra et mislykket lejeophold i West Ham og blev i sommer solgt fra Juventus til Valencia efter et halvt år til leje. Han var ivrig efter endelig at vise sit fulde potentiale og kronede sin iver med at blive kåret til september måneds bedste spiller i La Liga. Rodrigo er en anden, der også fik lov at blive i klubben trods sommerens store oprydning i truppen. Han var nemlig en af de sultne. Seks kasser indtil videre og indkaldelse til det spanske landshold er det blevet til i denne saeson for ham. Zaza og Rodrigo var nogle af de få spillere, der fik lov at blive efter sommerens udrensning i truppen, hvor 16 spillere røg, herunder velkendte navne som Álvaro Negredo, og kun syv kom ind. En stringent plan, som er udarbejdet i et taet samarbejde mellem Marcelino og klubbens nye administrerende direktør Mateu Alemany med en fortid som praesident for Real Mallorca.
Af de spillere, der kom ind, var det også sulte drenge, der blev valgt. Efter at vaere trådt vaek fra storklubbens skygger, er den blot 20-årige Paris Saint-Germain-ejede Goncalo Guedes blomstret i fuld flor i Valencia. Målmanden Neto og midtbanespilleren Geoffrey Kondogbia er andre navne på listen over spillere, der har fundet eller genfundet formen i Valencia. Det samme gør sig gaeldende for klubmanden Dani Parejo, der var på vej til at forlade kystbyen, men til syvende og sidst blev overbevist af Marcelino om at blive og vaere den hjørnesten, han er på holdet.
Valencia sluttede transfermarkedet med to signinger på den sidste halve time inden lukketid, men det var ikke vidne om en febrilsk sommer fra Valencia, som tilfaeldet ellers har vaeret så mange gange før, siden Peter Lim fra Singapore gaflede aktiemajoriteten i klubben tilbage i 2014. Med den nye ledelse i form af den tidligere singaporske diplomat Anil Murphy som ny praesident og førnaevnte Mateu Alemany som direktør virker Valencia mere seriøst, end man laenge har set dem. Marcelino er det perfekte match til at bevare disciplinen på banen i en klub, der har virket uorganiseret såvel på som uden for banen i flere år.
Sidst gang, de sluttede lige efter de to tophold Real Madrid og FC Barcelona, var i 2012. Men tingene virker overraskende positive på Valencia-egnen i disse dage. Stemningen er endda så euforisk, at man nu begynder at tale om at bygge det nye Mestalla faerdigt. Det nye stadion, man pludseligt stoppede bygningen af, da finanskrisen kradsede. Måske Valencia, ligesom resten af Spanien, er på vej ud af krisen med kurs mod nye storhedstider. Stadigt ubesejrede ni spillerunder inde i saesonen til trods for, at de både har vaeret forbi de to Madrid-klubber, Sevilla og Athletic Bilbao. Så lige nu er de i hvert fald de bedste af de andre.