I KAMP FOR DANMARK SOM 55-ÅRIG

Ijuli fik John Sivebaek comeback i den røde trøje. Godt nok var det ikke officielle landskampe, men sammen med blandt andre Stig Tøfting, Martin Jørgensen og Chris Sørensen var vejlenseren en del af det danske hold, der deltog i indendørsturneringen Star Sixes i O2 Arena i London. Den stjernespaekkede turnering fik masser af opmaerksomhed på et tidspunkt, hvor alle turneringerne lå stille, og danskerne nåede hele vejen til finalen – også selv om de ikke helt vidste, hvad de var gået ind til.

For John Sivebaek startede det ved Dansk Fodbold Award i Horsens i marts. Han faldt i snak med Frits Ahlstrøm, som ledte efter spillere til ”noget hyggeindendørs i London”. Han vidste, at Sivebaek stadig spillede old boys-fodbold i Vejle, så var det ikke noget, han havde lyst til at deltage i? Sivebaek mente selv, at han nok var for gammel, men Ahlstrøm insisterede.

”Så for at gøre Frits en tjeneste sagde jeg, at jeg gerne ville med. Da vi så kom taet på, fandt vi pludselig ud af, at det var en hel turnering – hvad var nu det for noget? Og så fik vi programmet, og vi fik at se, hvem der skulle med,” fortaeller John Sivebaek om en turnering, der blandt andet havde deltagelse af Rivaldo, Steven Gerrard, Michael Ballack, Alessandro Del Piero, Carles Puyol og mange andre. Den danske veteran var med sine 55 år turneringens aeldste (Nigerias keeper Peter Ruffai var 53), og nogle af de andre spillere var mere end 20 år yngre.

”Jeg sad og kiggede på de navne og taenkte, at der da var et eller andet, jeg var gået helt galt i byen med, for kunne jeg vaere med til det? Jeg snakkede med min kone om at melde afbud, men det syntes hun ikke, for det ville da vaere en udfordring, og det kunne da vaere sjovt. Det endte så også med at blive. Det var en superfed oplevelse.”

Danskerne hyggede sig med de andre spillere, og når der ikke var kamp, kunne de tage ind til London og opleve byen. Men når de gik på banen, spillede de for at vinde.

”Man taenker, det skal vaere lidt sjovt, men når man kommer i sådan et miljø, og man først er inde på banen, er det ikke sjovt. Så vil man vinde. Når vi spillede, var der temperament og vindermentalitet. Det synes jeg er fedt.”

”De fleste på vores hold havde spillet indendørs og vidste, det handlede meget om taktik. Jeg tror, det overraskede mange fra starten, at vi stod godt placeret og prøvede at fordele kraefterne. De andre hold troede, man bare kunne klø på, men det kan man altså ikke. Selv om det kun var 20 minutter, var det hårdt, fordi man er koncentreret hele tiden, og det er en forholdsvis lille bane.”

Og selv om det bare et uofficielt indendørsstaevne, var det stort igen at vaere i kamp for Danmark.

”Ja, det betyder alt. Følelsen af at repraesentere sit land ude i verden er kaempestor, og det har altid betydet meget for mig. Det er også derfor, jeg har det rigtigt svaert med de konflikter, der er meget snak om i øjeblikket. I min verden er det en aere at spille for et landshold, uanset om det er et kvinde- eller et herrelandshold. Det kan ikke vaere økonomi, regler eller paragraffer, der afgør, om man kan det eller ej.”

Skulle der komme flere landsholdskonflikter og -strejker, er Star Sixes-drengene klar til at traekke den røde trøje over hovedet igen.

”Det er vi parat til. Det kan jeg sige dig,” griner Sivebaek.