UDVIST FØR KAMPEN
Engang imellem kan man godt få fornemmelsen af, at der sidder en lille lovdjaevel med horn i panden og griner nede foran det store ildsted i underetagen - samtidig med, at han styrer, hvilke maerkvaerdigheder der denne gang skal få panderynkerne frem hos os andre. Og man kan også sagtens fristes til at tro, at han har speciel glaede ved at bundte tingene paent, således at der efter en vanvittig situation kommer en beslaegtet, som er endnu mere vanvittig. Det er kun et par uger siden, jeg på dette sted havde gang i AGFs Mikanovic-udvisning i pausen, som var så tilpas usaedvanlig en tildragelse til, at den bragte tingene og medierne voldsomt i kog. Det er nu engang lettest og mest fatteligt for alle parter, hvis udvisninger sker dér, hvor man skulle forvente det, inden for de 2 x 45 minutter. Det kan man ligesom forholde sig til. Men i sidste uges Europa League-kampe fik skruen en tand mere, da Patrice Evra, som nu er blevet 36 år og havnet i Marseille, praesterede at få en raget en udvisning til sig under opvarmningen til kampen mod Guimaraes- før vi overhovedet var nået frem til at skulle spille fodbold. Én ting var selve tidspunktet - men forseelsens art var om muligt endnu mere kuriøs, nemlig at sparke en af holdets egne fans i hovedet med et regulaert karatespark.
Selvfølgelig er der ingen tvivl om, at hvis man gør sådan noget, skal man ikke have lov til at spille fodbold den dag, men for at få det rent lovmaessige grundlag på plads, skal forseelsen jo have et navn. Og det bliver i dette tilfaelde ’voldsom adfaerd’ - måske ikke så overraskende, men lovteknisk er den i skarp konkurrence med en anden udvisningsforseelse, nemlig ’ spil, som i alvorlig grad er utilladeligt’. Spilleren er nok ligeglad med, om han bliver udvist for den ene eller anden forseelse, og de er også i familie med hinanden på den måde, at de begge omfatter handlinger, som udføres med brutalitet eller unødvendig stor voldsomhed. Men der er den forskel, at ’spil, som i alvorlig grad er utilladeligt’ daekker over noget, som foretages mod en modspiller, mens man er i kamp mod bolden, mens den voldsomme adfaerd i princippet kan foretages mod hvem som helst enten på banen eller uden for den. Det behøver altså ikke at vaere en spiller, som det går ud over, og bolden er slet ikke et issue - faktisk behøver den ikke engang at vaere i spil.
Voldsom adfaerd kan efter lovteksten udføres mod ’en hvilken som helst person’, men tager vi spillets ånd med ind, gaelder det et hvilket som helst levende vaesen (’alt der har en puls’, som vi ynder at sige). Det kan ikke vaere rimeligt, at det skal vaere billigere at sparke den hund, som har forvildet sig ind på banen, end det skal vaere at sparke en medspiller, modspiller, tilskuer eller fysioterapeut. Men at det skal vaere et levende vaesen, giver vi ikke køb på. Den spiller, som i arrigskab -
eller i scoringsjubel, som jeg sågar har set det - smadrer et par ruder i udskiftningsboksen (ikke et ord om havestole i denne uge !), opfører sig måske godt nok voldsomt, men det kvalificererer ikke til at pådrage sig et direkte rødt kort.
Det kuriøse her er selvfølgelig, at det sker, før kampen overhovedet er gået i gang - og at det sker mod en tilskuer. Tilskueren først: det kan vaere helt ligegyldigt, hvilket levende vaesen det går ud over: udvisning bliver der under alle omstaendigheder. Man har set tilfaelde, hvor en tilskuer er løbet ind og er gået til angreb på en spiller, som så til gengaeld har jaevnet tilskueren med jorden og er blevet udvist. Jeg husker en situation fra den hollandske AEresdivision for en håndfuld år siden, hvor en målmand gik hårdt til en tilskuer, som løb ind og generede ham. Man kan lide det eller ej, men udvises skal han (tilskueren skal nok få sin straf på anden vis), og det spiller smukt sammen med et af de andre temaer, der har vaeret forbi for nylig, nemlig at man ikke på banen får rabat, fordi man har vaeret provokeret. Her ses handlingerne som isolerede tilfaelde, og så kan det da godt vaere, at elementet af provokation kan betyde noget ved karantaeneudmålingen, men det er fodboldloven sådan set helt ligeglad med. Også på dansk grund har vi prøvet noget lignende i en divisionskamp i Roskilde, hvor udeholdets målmand blev forulempet af en tilskuer (så vidt jeg husker, var det noget fyrvaerkeri, der blev kastet ind), hvorefter målmanden forcerede hegnet op til tilskuerpladserne og havde solidt fat i synderen, inden det lykkedes at få skilt parterne ad. Han blev også udvist, som han skulle - og så blev der i øvrigt ikke idømt karantaene. Ikke just en ønskesituation for en dommer at skulle tage stilling til, for selv om loven er klar nok, ligger en stor del af sympatien uden tvivl hos spilleren.
At det hele sker, før kampen er gået i gang, er heller ikke uinteressant - og virkelig usaedvanligt. Jeg har set en spiller, som under kampen varmede op bag den ene linjedommer, blive udvist, før han overhovedet kom i spil, fordi han brokkede sig helt vildt over en offside-kendelse (som han selvfølgelig også var udmaerket placeret til at kunne vurdere) - men før kampen er sjaeldent og naermest uhørt på dette niveau. Evra var da også den første spiller i Europa Leagues historie, som praesterede det. Ét af de telegrammer, som jeg så omtale haendelsen, gjorde et maegtig stort nummer ud af, at Evra kun var skrevet på som udskiftningsspiller, og dermed fik Marseille stadig lov til at starte med 11 spillere på banen. Det er selvfølgelig ikke objektivt forkert, men det er heller ikke helt rigtigt - for uanset hvor på kortet Evra havde stået, ville holdet have startet med 11 spillere. Spillere, som bliver udvist, før kampen starter, kan erstattes med én af de navngivne reserver. I princippet kunne de to anførere komme op at slås, fordi de ikke kunne finde ud af at vaelge plat eller krone ved lodtraekningen før kampen, blive udvist - og holdene ville stadig vaere 11 spillere på hver side. Det ville heller ikke påvirke antallet af tilladte udskiftninger under kampen - det ville typisk stadig vaere tre - men det ville reducere antallet af spillere på baenken som udskiftningsmuligheder, eftersom den navngivne reserve, som nu er blevet forfremmet til spiller, ikke må erstattes på baenken.
I den knap så voldsomme, men ikke mindre lovkuriøse afdeling var en haendelse, der skete under noget mere ydmyge former i en skotsk League Two-kamp mellem Berwick og Cowdenbeath i lørdags. Ved stillingen 0-0 kastede en Cowdenbeath-spiller sig ned i en Berwick-angriber - men han gjorde det yderst utraditionelt med overkroppen forrest og drejede sig rundt, så han ramte angriberens ben med ryggen. Det hele foregik i Cowdenbeaths straffesparksfelt, så der kom et straffespark ud af det - og det vandt Berwick 1-0 på. Men hvor er vi henne lovmaessigt, for det er heller ikke just noget, der sker hver weekend ?
Der er jo de 11 forseelser, som der kan dømmes straffespark for, hvis de begås forsaetligt mod en modspiller i synderens eget straffesparksfelt - og mens man ret hurtigt kan eliminere en del af dem som muligheder, bliver der nogle få tilbage. Teknisk kan man f.eks. sagtens spaende ben med kroppen ved at bøje sig foran eller bag ved en modspiller. Det er det, som vi af og til ser i luftdueller, og hvor kommentaren typisk er, at spilleren bliver underløbet. Udmaerket udtryk, som meget praecist fortaeller, hvad der rent faktisk sker men lovteknisk et benspaend, selv om det ikke bliver begået med benene. Der er også en anden mulighed, som blev introduceret sidste år, da man skruede en anelse på formuleringen af én af de 11 forseelser. Før hed den ’tackle en modspiller’ - nu hedder den ’tackle en modspiller eller angribe med en anden del af kroppen’. Idéen med det var at få de tilfaelde med, hvor kontakten sker f.eks. med et knae, hvad man dårligt kan kalde en klassisk tackling. Og endelig er der den spritnye mulighed, som også kom til sidste år, nemlig ’bremser en modspiller med fysisk kontakt’ Typisk set, når et farligt spil eller en obstruktion resulterer i en kontakt og dermed bliver til direkte frispark - men den kan man såmaend også godt bruge.
Jan Carlsen er dommer-observatør og en af Europas mest velansete fortolkere af fodboldloven.