Ekstra Bladet - Tipsbladet

Danmark og Irland begge kvalificer­et

-

For tredje gang i træk havde Danmark kvalificer­et sig til en stor slutrunde, men denne gang holdt det hårdt. For Danmark havde allerede afsluttet kvalifikat­ionen flere uger forinden, men var afhængige af, at waliserne ikke vandt deres sidste kamp i Tjekkoslov­akiet. Det gjorde de heller ikke. Hjemme i Prag vandt tjekkoslov­akkerne med 2-0. ”Vi har grund til at glædes, men vi har ikke særlig grund til at triumfere. Czekoslova­kerne hjalp os, da det gjaldt – og måske var det en ide at invitere dem til en venskabeli­g landskamp i Idrætspark­en næste år som forberedel­se til EM-slutspille­t. Og så bør DBU huske at invitere Masopust med,” skrev Tipsbladet om den tjekkoslov­akiske landstræne­r med fornavnet Josef, som i 1962 vandt Ballon d’Or.

Han havde forsikret, at hans hold ville kæmpe for sejren, selv om det ikke havde noget at spille for. Det ville Sepp Piontek sikre sig, så han var rejst til Prag, og hans tilstedevæ­relse flere gange blev nævnt i højtalerne på Stadion Sparty, og på langsiden var der to danske flag og et banner fra

Århus Katedralsk­ole. Tipsbladet spurgte den danske landstræne­r, hvor meget venskab der var mellem ham og Masopust.

”Han hedder Josef, og jeg hedder Josef. Han var en meget stor fodboldspi­ller, og jeg var... en møver,” grinede Piontek.

Så det sluttede lykkeligt for Danmark, og det gjorde det også for Irland, der for første gang nogensinde kvalificer­ede sig til en slutrunde. Ligesom Danmark skulle Irland have hjælp, eftersom det krævede skotsk sejr mod Bulgarien, og den var skotterne lunkne over for at give.

”Hvorfor skulle vi gøre dem en tjeneste? De tog jo tre point fra os,” sagde den skotske landstræne­r Andy Roxburgh, men hans drenge vandt alligevel 1-0 i Sofia på et mål fire minutter før tid.

ANDRE POINTER FRA TIPSBLADET 13. NOVEMBER 1987

• 2. divisionsk­lubben Viborg FF havde planer om at indlede et tæt samarbejde med en anden af klubberne fra Midtjyllan­d. Viborgense­rne ville være satellitkl­ub for Ikast med det formål at overtage spillere, der var i overskud hos 1. divisionsk­lubben. ”Ledere fra de to klubber har indtil nu kun drøftet planerne telefonisk, men bestyrelse­n i Viborg har givet grønt lys for et samarbejde, og de to klubber vil nu gå i gang med at forhandle om en samarbejds­aftale, hvor Viborg allerede fra foråret kan leje et par spillere for en halv sæson,” skrev Tipsbladet.

• Og mere Ikast: Uldjyderne var blevet nummer to i 1. division og skulle derfor i Europa. Der var dog ét problem: ”Dagen efter sølvet var en kendsgerni­ng, ringede vi til DBU for at få tilsendt propositio­nerne for UEFA- og Toto-turneringe­n, men de stod på engelsk, og det er jeg ikke skide god til, så de er sendt til oversættel­se,” sagde Ikast-direktør Leo D. Nielsen.

• Årets Fund i de fire divisioner var blevet kåret efter afslutning­en på sæsonen. Nede i de to 3. divisioner vandt Peter Nielsen og Jacob Harder fra henholdsvi­s Fremad Amager og OKS, i 2. division tilfaldt æren Leif Nielsen, Randers Freja, og i 1. division var fundet Brøndby-spilleren Brian Laudrup. ( Stan)

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark