KASPER FISKERS NYE DRØMMEKLUB
Kasper Fisker er kommet flot fra start i sit nye fodboldliv i Brøndby, hvor han er ubesejret mod FC København, og hvor han kan se frem til søndagens kamp mod FC Nordsjælland fra toppen af Superligaen. Men hvorfor forlod han sin barndoms drømmeklub, hvorfo
Rammerne for det gode liv var på plads. Efter nogle år, hvor Kasper Fisker skulle lære, at fodboldkarrieren ikke bare blomstrede af sig selv, men krævede hårdt arbejde på og uden for banen, rykkede talentet fra Skives andethold i Jyllandsserien over nogle år med succes i den næstbedste række med Hobro til et comeback i Randers FC, som altid har været hans drømmeklub, siden han voksede op i Nørager på Djursland godt 30 kilometer fra det forjættede fodboldland.
Egentlig skiftede han allerede til Randers som 12-årig og blev rykket op i førsteholdstruppen som 18-årig, men i første omgang blev det kun til to minutter for favoritklubben i Superligaen, før han begyndte sin seks-ethalvt år lange rundrejse, der endte med at sende ham tilbage igen som en meget bedre og stærkere spiller. Og med en fjerdeplads som det tabelmæssige højdepunkt og nogle sæsoner som en profil i klubben skrev den dengang 28-årige midtbanespiller i sommeren 2016 under på en fem-årig aftale med den klub, som han havde holdt så meget af fra de helt unge dage i den lille by på Djursland.
Så tingene var i den grad faldet i hak. Fisker var fast mand på Randers-holdet, og uden for banen var han blevet gift med sin Stephanie, der ventede parrets andet barn, mens den lille familie havde købt en lejlighed på havnen i Århus som ramme for det gode liv nu og i fremtiden.
Men så kom der en henvendelse til Randers fra Brøndby, og nu sidder vi så her på den københavnske vestegn, hvor midtbanemanden ligner sig selv med det lange hår og store skæg, men hvor logoet på træningstrøjen nu viser en brønd i stedet for en hest.
”Jeg havde jo fire år tilbage af min aftale med Randers, så hvis de ville beholde mig, og klubberne ikke kunne blive enige, så var der ikke noget at sige til det. Men da jeg hørte om det, var jeg ærlig over for Randers og sagde, at det var noget, som jeg rigtig gerne ville, og så lykkedes det så.”
”Da jeg var 18 år gammel, havde jeg måske drømt om det her og måske også om noget, der var endnu større, for jeg havde store drømme og ambitioner, men så var der en lang periode, hvor det gik ned ad bakke, og jeg fandt ud af, hvor hårdt det er at være fodboldspiller. Hvor meget det kræver.”
”Så da jeg skiftede tilbage til Randers, var det virkelig et drømmeskifte for mig at komme tilbage til min gamle klub. Det var rigtig fedt dengang, og det er lidt den samme historie nu, for jeg er virkelig stolt over og glad for at være skiftet til Brøndby.”
”Det er en stor klub i Danmark, og også en klub som jeg virkelig føler passer rigtig godt til mig. Den måde man gerne vil være fodboldspillere på. Man arbejder hårdt og er ydmyg omkring tingene. Og så er der klubbens historie, tilhængerne og selvfølgelig også, at man vil spille fodbold. Jeg synes, det er et megafedt skifte,” fortæller 29-årige Kasper Fisker om nogle af tankerne bag at forlade rammerne i Randers og
Århus og søge nye udfordringer.
For selv om han spillede for Randers, havde han også altid set frem til kampene mod Brøndby.
”Det har altid været den fede modstander at møde. I min første Superliga-tid præsterede Brøndby ikke særlig godt, så dengang var det ikke, fordi man skulle møde et tophold, men man skulle møde et stort hold. Så når vi spillede i Randers, kom der både mange udefans og hjemmetilskuere, og når vi skulle til Brøndby, så... Jeg tror, alle fodboldspillere synes, det er fedt, første gang de spiller på Brøndby Stadion. Og man har altid misundt de rammer, man havde her i klubben lidt. Så Brøndby var den kamp, jeg glædede mig mest til at spille i løbet af en sæson,” siger midtbanemanden, der i kalenderåret 2014 spillede tre kampe i Brøndby foran i alt 55.000 tilskuere, blandt andet den kamp, hvor Daniel Agger skulle have gjort comeback, men hvor forsvareren aldrig kom på banen, og hvor gæsterne i øvrigt også vandt 2-0.
På det tidspunkt var begejstringen og optimismen dog ved at vende tilbage efter nogle hårde år, og det er kun blevet endnu bedre med implementeringen af Strategi 6.4 og ansættelsen af Alexander Zorniger.
”Jeg var jo ikke Brøndby-fan på den måde, men jeg har altid været inspireret af klubben og af fællesskabet, der er herude. At man kan samle så mange mennesker og den energi, det kan give. Og især efter den nye strategi med Zorniger og Troels Bech i spidsen,” siger Kasper Fisker, der nu aldrig havde den store snak med den tyske cheftræner, før skiftet faldt på plads.
”Jeg kan faktisk ikke huske, om det var lige inden eller lige efter, jeg skrev under, at jeg snakkede med Zorniger, men jeg var aldrig i tvivl om, at jeg passede godt ind herovre med den måde, de spiller på. Det havde jeg snakket meget med Troels [ Bech] om, og Zorniger havde også tidligt, efter han kom til Danmark, været ude at sige i et interview, at han syntes, at jeg var en spændende spiller.”
”Så vi havde ikke nogen samtaler på den måde, og jeg vidste jo også, at det var det, jeg ville. Jeg skulle ikke overtales til det. Det var bare at få det overstået så hurtigt som muligt, så jeg kunne komme i gang,” siger midtbanemanden.
ÆRGERLIGT TAB I SPLIT
Og han kom selvfølgelig i gang, så det kunne mærkes, for grundarbejdet i Brøndby er hårdt med to træningspas om dagen, hvilket Kasper Fisker nu håndterede ganske fornuftigt, da en af grundene til hans fremgang i de seneste sæsoner har været, at han har selvtrænet meget ved siden af. Det er der ikke længere overskud til, men det gav ham en fordel, da han skulle lære sin nye klub og den nye træningskultur at kende.
”Jeg var klar til at træne så meget, som vi gør, fordi jeg selv havde sat min egen træningsmængde op tidligere. Det hjalp mig meget på vej. Der er jo nogen, der kommer og er fuldstændig smadrede i starten, men jeg syntes godt, at jeg kunne være med.”
”De 10 dage af opstarten, som jeg nåede, var med to træninger hver dag, men selv om det selvfølgelig var sindssygt hårdt at træne så meget, så var jeg samtidig også så imponeret over det hele. Over omgivelserne og den måde som staben arbejder på.”
”Når vi kommer ud på træningsbanen, så er alt timet og tilrettelagt, fra vi starter, til vi afslutter træningen. Man hopper fra den ene træning til den anden, og man er bare på hele tiden. Og når man så kommer ind efter træning, så er det fys’erne, der tager over. Det hele er bare så struktureret og fungerer rigtig rigtig godt. Det gør jo, at man kan præstere godt som fodboldspiller og træne så meget, som man kan.”
”Så jeg følte med det samme, at det var fedt at komme her. Det var hårdt, men det var fedt at komme til, og jeg blev vild med det lige fra starten,” fortæller Kasper Fisker, der 17 dage efter skiftet fra Randers til Brøndby debuterede i den gule trøje – og det endda med mål. For selv om han var en stor profil i Randers og præcis nåede 100 Superliga-kampe for klubben, så blev det kun til otte scoringer undervejs, så det var ikke typisk, da han uden nærmere betænkningstid halvflugtede Pukkis oplæg i nettet til 2-0 i sæsonens første Europa Cup-kamp mod finske VPS.
”Ja, hvad fanden skete der lige der! Jeg laver jo ikke mange mål, men jeg fik scoret i min debut, så det var fedt og en god start.”
”Det var jo nyt for mig at spille det her overfaldsfodbold, men specielt under Colin Todd i Randers kunne vi også godt lide at lægge et højt og aggressivt pres, og det er jo også min spillestil. Jeg kan rigtig godt lide at lægge tryk på modstanderne.”
”Men det var stadig en ny spillestil. Det her kaos og ”aktion, aktion, aktion.” Det var spe- cielt, og det var hårdt, men det var dejligt at komme ind og få en god start, og jeg synes, at det gik rigtig godt med at implementere mig i spillet,” siger midtbanemanden, der også åbnede Superligaen med at vinde 4-0 over FC Midtjylland, før hans europæiske ambitioner led et tidligt skibbrud mod kroatiske Hajduk Split.
”Jeg skiftede jo også til Brøndby for måske at få nogle europæiske eventyr på en eller anden måde, og der havde jeg selvfølgelig håbet, at vi i hvert fald kunne være kommet videre mod Hajduk Split. Det var en skuffelse, da vi tabte dernede, også fordi vi følte, at hvis vi havde spillet på vores højeste niveau, kunne vi godt være gået videre. Det var en god modstander, og at spille foran 30.000 kroater var også en vild oplevelse, men vi kunne godt have fået mere med fra den kamp, så det var ærgerligt.”
”Så havde vi trukket Everton efterfølgende, så det var nok ikke blevet til så meget mere måske, men så havde vi også fået den oplevelse med. Det var lidt ærgerligt, at vi ikke gjorde det, men det ved jeg også, at der er meget fokus på herinde. At hvis man vil være et storhold, så er det også de kampe, man skal kunne vinde for at få de der store europæiske resultater, som man også gerne vil på sigt i hvert fald. Det er det, vi skal måle os med, siger Zorniger.”
”Vi skal ikke måle os med at, undskyld mig, vinde i Helsingør. Det er rigtig godt, at vi kan vinde 1-0 deroppe og få tre point i kassen. Det er superfint, men vi skal altid sørge for, at når vi spiller vores kampe, så skal vi ikke bare være lidt bedre end modstanderne, vi skal være på vores maksimum. Det er det, vi arbejder ud fra,” siger Kasper Fisker, der ikke køber argumentet om, at den tidlige europæiske exit kan vise sig at være god, hvad angår præstationene i Superligaen, når man ikke har midtugekampe, der tærer.
”Da FCK spillede Champions League sidste år, havde de aldrig nogensinde været bedre i Superligaen. Så jeg tror mere på, at hvis man skaber gode resultater i Europa, som FCK har gjort, så er det også med til at højne niveauet i hele truppen, samtidig med at det giver en masse ekstra energi og selvtillid i holdet, så man faktisk også præsterer bedre i Superligaen.”
UBESEJRET MOD FCK
Men det er nu også gået ganske godt for Brøndby uden Europa. Forrige søndag besejrede man ærkerivalen fra FC København i Parken for første gang siden 2004, så landskampsugen har været holdt med god udsigt til tabellen med Brøndby på førstepladsen, 11 point foran FCK og med seks sejre i træk i Superligaen. Og da det også blev 1-0 over FCK i den første kamp på Brøndby Stadion, er Kasper Fisker faktisk ubesejret i Brøndby-trøjen mod den store rival. t
”Ja, jeg har vundet to ud af to over FC, men det er jeg så heller ikke den eneste, der har, og dem der har gjort det, de praler også lidt med det. Det er meget sjovt, at alle os nye spillere ikke har prøvet at tabe til FCK,” siger midtbanemanden, der på det punkt er i selskab med Simon Tibbling, Lasse Vigen, Besar Halimi og Anthony Jung.
Men sejrene smitter selvfølgelig af på hele klubben.
”Ja, man kan også mærke det på spillerne fra sidste år. ”Nør” [ matchvinder Christian Nørgaard], Hany [ Mukhtar], Röcker og så videre. De brændte virkelig efter at slå FCK, for hele sidste år kunne de mærke, at de var tæt på, men det lykkedes bare ikke. Og når jeg selv så FCK-Brøndby kampene sidste år, kunne man mærke, at Brøndby gjorde det godt, men at det nok ville blive FCK, der vandt. Den fornemmelse har man bare ikke længere,” fortæller Fisker, der sammen med resten af holdet blev modtaget af 4000 begejstrede fans, da de vendte hjem til Vestegnen efter sejren i Parken.
”De havde stået uden for og var så blevet lukket ind på stadion, og den modtagelse viste jo også, at det betød meget for fansene. Vi er godt klar over, at vi ikke har vundet noget endnu, vi har bare vundet en kamp i FCK. Men det var vigtigt at fejre den, for det betød meget for fans, og det betød meget for klubben, men vi har ikke vundet noget endnu,” siger midtbanemanden, der da også hurtigt kom ned på jorden, da han kom hjem til familien.
For her går halvandet år gamle Elva ikke op i, at hendes far lige har været med til en historisk bedrift, og selv om det vakte en del begejsting i fankredse, da Kasper Fisker fejrede fødslen af nu en måned gamle Baldur med et billede på Instagram og hashtagget ”Født på Vestegnen,” så er det freden og roen, der tæller indenfor hjemmets fire vægge.
”Det er jo det, som børn kan, frem for hvis man bare går hjem og lægger sig på sofaen. Så er det utroligt dejligt at have noget at komme hjem til på den måde, så man får tankerne væk fra fodbolden. Og når de små er lagt i seng, plejer jeg gerne at se vores kampe igen om aftenen. Så sidder jeg og evaluerer dem lidt derhjemme, så man får en føling af, hvordan kampen var rent taktisk, for fornemmelsen på banen er ikke altid den samme, som når man ser den bagefter.”
”Det kan jeg godt lide, og jeg fornemmer også, at der faktisk er flere og flere fodboldspillere, der gør det efterhånden,” siger Fisker, der også havde et vanskeligt udsyn til kampen mod FC København i den første time, for der sad han på bænken.
”Man kan nu godt se lidt fra bænken, men når man først begynder at varme op, bliver det noget skidt. Så det er rart lige at se det bagefter, og når man så snakker om kampen senere, kan man være med i snakken,” lyder det fra midtbanemanden, der efter en god periode med seks kampe fra start har været henvist til bænken i de seneste tre og slet ikke kom ind i hjemmekampen mod sin gamle klub.
ET KRAV OM SEJR
Så fra at være et af de første navne på holdkortet i Randers er der nu virkelig kamp om pladserne, specielt på den centrale midtbane, hvor sommerkøbet af Fisker straks blev fulgt op af lejeaftalen med Besar Halimi og siden indkøbene af Lasse Vigen og Simon Tibbling.
”Da jeg skiftede, var jeg godt klar over, at der ville komme nogle flere spillere. Jeg vil selvfølgelig gerne være fast mand, og det er også det, jeg går efter. Jeg spillede også seks kampe i træk på et tidspunkt, men så kom kampen mod Silkeborg, hvor jeg blev skiftet ud, fordi jeg ikke gjorde det godt nok. Det var fair nok, og de, der så kom ind, gjorde det godt i stedet for mig, og så har jeg så været på bænken siden i nu tre kampe i træk.”
”Det er vilkårene, når man spiller i Brøndby. Hvis man ikke præsterer, så kan det være, at der er nogle andre, der kommer ind og overtager ens plads. Det, der så er fedt nok ved det, det er, at man ved, at man får chancen. Det er jo ikke sådan, at han spiller med de samme 11 fra start i træk. Det gør han meget
sjældent. Så man ved, at man bare skal være klar, når den næste chance kommer, og det er så det, man arbejder på hver evig eneste dag, for der skal nok komme en chance.”
”Jeg er en af de ottere, der har fået meget spilletid, så jeg er godt tilfreds, men jeg vil jo spille hver kamp. Det ved Zorniger også godt, men han ved jo også, at det vil de andre også. Sådan er det, så det må man kæmpe for,” siger Kasper Fisker om en konkurrence-situation, der inspirerer og presser.
”Ja, selvfølgelig gør den det, og så er det fedt at vide, at når man så spiller, så er det ikke fordi, der ikke er andre. Så er det fordi, man har gjort det rigtig, rigtig godt,” lyder det fra midtbanemanden, der trives med konkurrencen og er faldet godt til i et omklædningsrum, hvor han godt nok er næstældst (efter Kamil Wilczek) og desuden den eneste spiller med børn, men hvor fællesskabet er stærkt.
”Det har været et superfedt omklædningsrum at komme ind til. Jeg var selvfølgelig en stor del af omklædningsrummet i både Randers og Hobro, og har altid været det, men det har også været danske omklædningsrum, så jeg var utrolig spændt på at komme til et virkeligt internationalt omklædningsrum med folk fra hele Europa, hvor hovedparten ikke er danskere.”
”Og det har været superfedt. Der bliver gjort rigtig meget ud af, at vi er en enhed og en trup, at alle snakker med alle, og der er jeg faldet rigtig godt ind og er superglad for at være her. Jeg har altid elsket at være en del af det fælleskab.”
”Så er der nogle forskellige grupper, som man er sammen med. Det kan være de tre tyskere, som jeg spiller noget two-touch med inden træning, så kan det være en kop kaffe med ”Nør” og Vigen, eller det kan være en nede-på-jorden snak med Kevin [ Mensah]. Det er meget forskelligt, men vi hygger os alle sammen,” fortæller Fisker.
Så omklædningsrummet lever, som han har været vant til gennem karrieren, mens der til gengæld er en markant forskel i presset. For i Brøndby er det ikke nok at spille uafgjort.
”Her skal man vinde hver gang, og det er den helt store forskel. Hvis man er bagud 1-0 hjemme mod Silkeborg i halvlegen, som vi var, så bliver der skiftet to mand. Vi skal vinde hver kamp, uanset hvem vi møder. Selv i Parken skal vi vinde – specielt med den situation vi er i lige nu – og så er det også fedt, når det lykkes. Så kan man virkelig mærke stemningen om truppen og fra fansene.”
”Og med den måde vi angriber kampene på, så synes jeg, at det er et positivt pres. Rent fysisk presser vi modstanderne på deres banehalvdel og går virkelig til den. Det giver en masse energi til truppen, og det er det samme, om vi spiller ude og hjemme.”
”Fansene kan også godt lidt den måde, vi spiller fodbold på, så det er rigtig fedt. Nu har jeg selvfølgelig også kun oplevet det i gode tider, så jeg er ikke lige ekspert på, hvordan det er at spille under presset, hvis det går dårligt, men det har været fedt at være med til,” siger Kasper Fisker fra toppen af Superligaen.
FIRE KAMPE FRA EN FØRSTEPLADS
Søndagen byder på endnu et topopgør, denne gang på hjemmebane mod FC Nordsjælland, og når man tænker på Brøndbys høje pres og Nordsjællands vilje til at spille sig ud af alle vanskeligheder, så er der virkelig lagt op til en spændende kamp.
”De er gode til det, de gør, men ligesom vi har respekt for deres måde at spille på, så har de det samme for vores. Man kan godt se, at de er lidt mere afventende i spillet de gange, de har mødt os, men de er stadig det hold, der klart mest spiller bolden mod os. Det er der ingen tvivl om. Og vi har revanche til gode, efter vi tabte deroppe, så det bliver spændende. Det er en kamp, vi vil vinde. Vi gider ikke at tabe to gange til Nordsjælland, og slet ikke på hjemmebane,” siger Kasper Fisker før efterårets fjerdesidste kamp.
Efter Nordsjælland venter Silkeborg og SønderjyskE ude, før vinterferien kommer ovenpå hjemmekampen mod AGF, så det virker inden for mulighedens grænser, at man kan holde fri med en tabel, hvor Brøndby indtager førstepladsen.
”Der er fire
kampe til - bage, og hver gang vi går ind til en kamp, så går vi ind for at vinde den. Så vi går ind for at vinde alle fire kampe, og det synes jeg også, at vi skal, men man må tage en kamp ad gangen. Nordsjælland er en kamp, som vi vil og skal vinde, og de andre kampe skal vi jo også vinde, og så ligger vi nummer et, hvis vi vinder resten, men det er også svært at gøre, for så har vi pludselig vundet 10 kampe i træk, og det er meget voldsomt at præstere det.”
”Men sådan er fodbolden jo så sjov, for når man er tophold, vil man vinde alle kampe, selv om man godt ved, at det ikke kan lade sig gøre. Så for os handler det meget om at holde skruen i vandet og være stabile i de her fire kampe, spille vores eget spil. Det starter på søndag, og så må vi se, om vi ligger nummer et eller nummer to efter den,” siger midtbanemanden, der lige som resten af Brøndby ikke vil snakke om mesterskab, selv om ordet fyldte meget blandt medierne i mixed zone i Parken efter den historiske sejr forrige søndag.
Men hvordan føles det så at høre den snak. Lægger det et pres på spillerne?
”Der er i hvert fald ro på herude. Det er ikke sådan en træls ting at have hængende over hovedet. Hver gang vi kommer ind ad døren derovre, kan vi se, at Brøndby vandt det seneste mesterskab i 2005, og det ville selvfølgelig være fedt at prøve at vinde et mesterskab, men det er ikke noget, som vi går og snakker om nu. Det er det ikke,” siger Kasper Fisker med et blik over på væggen, hvor Brøndbys mange titler er listet årstal for årstal.
”Det er virkelig en ting ad gangen, det her hårde arbejde, som der er blevet skubbet ind i hovederne på os.
Først arbejder man, og så kommer belønningen bagefter. Man starter ikke med belønningen. Man starter med at arbejde først,” siger midtbanemanden midt i den rigtige gode start med sin nye drømmeklub.