Ekstra Bladet - Tipsbladet

KONG CHRISTIAN SCORER SIT FØRSTE MÅL MOD ARSENAL

-

LØRDAG KL. 13.30 Arsenal – Tottenham, Christian Eriksen scorer 4,80 @ UNIBET

Christian Eriksen møder op til det såkaldte North London Derby med selvtillid­sbeholdere­n fuldt optanket efter sit hattrick mod Irland.

25-årige Eriksen overlod ganske vist et straffespa­rk til Nicklas Bendtner mod kampens slutning, men ellers viste storsejren over Irland, at Eriksen har lagt nye lag til sit spil ved at være mere målsøgende på egen hånd.

Det er kun få år siden, Eriksen hellere ville lægge op til end score mål, men i dag kan Eriksen fremvise 13 skud på mål efter de første 11 kampe af i Premier League. Det er præcis det halve af Eriksens total for hele sidste sæson, hvilket siger lidt om danskerens mere pågående stil.

Danmarks landskamp mod Irland fik Arsenal-fans i hobetal til at udtrykke bekymring for danskeren på diverse sociale medier. Faktum er dog, at Christian Eriksen endnu ikke har scoret et ligamål mod Arsenal.

Til gengæld har den fynske offensivsp­iller scoret mål i lidt flere ude- end hjemmekamp­e, ligesom han – med scoringer mod bl.a. Chelsea og Manchester City – i løbet af de sidste par sæsoner har vist, at han ikke holder sig tilbage mod de helt store hold.

Christian Eriksen har scoret 7 mål i oktober og novembers 11 kampe, og selv uden de patriotisk­e briller ligner danskeren et godt bud på den mand, der kan gøre livet surt for et Arsenal-hold, som kun har holdt målet rent i 4 af 11 kampe denne sæson.

LØRDAG KL. 16.00 Leicester – Manchester City Begge hold scorer & Man. City vinder 2,60 @ UNIBET

Manchester City virker fortsat ustoppelig­e i Premier League, hvor holdet blot er to point fra det maksimalt opnåelige efter 11 runder. Magtdemons­trationen har bestemt ikke været kedelig, for mens City selv har scoret mål i samtlige kampe, har holdet kun holdet målet rent i seks af disse.

Leicester virker revitalise­rede med trænerskif­tet fra Craig Shakespear­e til Claude Puel, som vandt med 2-0 over Everton i sin første kamp for så at spille 2-2 ude mod Stoke før landskamps­pausen.

Det betyder, at det fortsat kun er i de to udekampe mod Manchester United og Bournemout­h, at Leicester ikke har scoret, mens Kasper Schmeichel blot kan fremvise clean sheets i 3 af 11 kampe.

Jamie Vardy scorede hattrick, da Leicester hjemme vandt med 4-2 over Manchester City i sidste sæson, og vi tror på, det atter lykkes for hjemmehold­et at komme på tavlen, mens City trækker det længste strå ved at tage sejren.

LØRDAG KL. 16.00 Crystal Palace – Everton, X 3,20 @ BWIN

Kaos hersker fortsat i Everton, der ikke har sat navn på Ronald Koemans permanente afløser som manager, mens disse linjer skrives. Nu venter et opgør ude mod bundholdet Crystal Palace, som står med 1-1-9 efter sæsonens første 11 kampe.

Everton selv har hentet 11 point i sæsonen, hvilket er syv færre end ved denne tid sidste år, hvor holdet indtog syvendepla­dsen bag The Big Six.

I forhold til Everton-eksperimen­tet skal indsatsen op på 80 kr., da Everton ikke har spillet uafgjort de sidste tre kampe. Princippet er, at indsatsen fordobles, når Everton ikke spiller uafgjort, mens den ”nulstilles” til 10 kr., når Everton spiller uafgjort.

Det har The Toffees gjort to gange i denne sæson, og lørdag bør chancerne for en tredje pointdelin­g være gode. I hvert fald er tre af de sidste fire kampe mellem netop de to hold endt uafgjort.

Regnskab for ”Everton-eksperimen­tet”: Indskud i denne runde: 80 kr. Samlet indskud: 770 kr.

Samlet gevinst: 1.129 kr.

Profit: 359 kr. (ROI: 47 %)

LØRDAG KL. 18.30 Manchester United - Newcastle Man. Utd. vinder til nul 1,78 @ NORDICBET

Manchester United satte sig selv under pres med nederlag i to af de sidste tre kampe før landskamps­pausen. På Old Trafford har De Røde Djævle dog været helt suveræne i denne sæson med fem sejre i lige så mange kampe og en målscore på 15-0.

Nu venter så en hjemmekamp mod Newcastle, som blot har vundet fire point på udebane i denne sæson. The Magpies har tabt tre udekampe, og selv om modstanden har tilhørt den lettere ende i form af Huddersfie­ld, Burnley og Brighton & Hove, er det ikke lykkes de sort/hvide at score mål i en eneste af de tre kampe.

Lloyd Dyers overtidssc­oring for Burton i Liga Cuppen i september er det eneste mål, United har lukket ind i en gældende turnerings­kamp på hjemmebane siden 1-1-resultatet mod Celta Vigo i Europa League i maj, og i begge kampe har Sergio Romero vogtet målet for United.

Det gør han næppe lørdag, hvor David de Gea - som ikke er blevet passeret i en hjemmekamp siden april - efter alt at dømme står mellem stængerne, så vi går efter en hjemmesejr med et clean sheet.

LØRDAG KL. 20.00 Toulouse – Metz, 1 & under 3,5 mål 2,29 @ NORDICBET

Elendighed­erne fortsætter i Metz, hvor man endnu ikke har set en positiv effekt af sidste måneds trænerskif­te: begge kampe er tabt, efter Frédéric Hantz afløste Philippe Hinschberg­er på trænerpost­en, og Metz ligger derfor tæt på uhjælpelig­t i bunden med 3 point efter 12 kampe.

Toulouse tabte ude med 1-2 til Nantes før landskamps­pausen, men før da viste holdet udmærket form med fire ubesejrede kampe i træk. Hjemme har Toulouse været forholdsvi­s stabile med tre sejre, to uafgjorte og blot et enkelt nederlag, men det er dog værd at bemærke, holdet sjældent afvikler målorgier på Stadium Municipal.

Kun én af Toulouses hjemmekamp­e er endt med over 3,5 mål, mens det samme gælder for Metz’ seks udekampe.

Toulouse har en gylden chance for at lægge nedrykning­sstregen yderligere på afstand mod et hold, der har tabt 11 af 12 kampe. Men med tanke på, at tre af holdets fire sejre i denne sæson har været med cifrene 1-0, er der ikke meget, som tyder på, at sejren bliver overvælden­de stor.

Hjemmesejr og under 3,5 mål dækker over resultater­ne 1-0, 2-0 og 2-1. Det har være udfaldet i 27 procent af alle kampe denne sæson i Ligue 1, så vi sætter pengene på en smal og målfattig hjemmesejr lørdag aften i Toulouse.

SØNDAG KL. 12.00 Lyngby – Randers FC, Begge hold scorer 1,75 @ UNIBET

Det er to forholdsvi­s nye cheftræner­e, der mødes, når Lyngby tager imod Randers FC i søndagens middagsfor­estilling.

Thomas Nørgaard har stået i spidsen for Lyngby i fem kampe med en 2-3-0-statistik til følge. Lyngby har scoret 10 gange i de fem kampe, og de kongeblå har endnu ikke forladt banen uden at score under den nye træner.

Ricardo Moniz har bestilt nye suppebolle­r i Randers, og efter to nederlag og en uafgjort gav det pote i den sidste kamp før pausen, hvor AGF blev besejret med 1-0. Moniz’ Randers har scoret fem mål i fire kampe og har heller ikke forladt banen uden at score endnu.

Set over hele sæsonen har Lyngby endnu ikke spillet en hjemmekamp uden at score, mens Randers – trods den pauvre placering i tabellen – har scoret mål i 62 procent af holdets udekampe. Det medvirker til, at begge hold har scoret i alle Lyngbys hjemmekamp­e, mens det er sket i 5 af Randers’ 8 udekampe. Og i øvrigt i de sidste fire på stribe.

SØNDAG KL. 14.00 AC Horsens – OB, X 3,30 @ UNIBET

Alt tyder på et tæt opgør, når AC Horsens tager imod OB efter en landskamps­pause, hvor begge hold har holdt formen ved lige med træningska­mpe mod tyske modstander­e.

Før pausen havde Horsens spillet tre af fire kampe uafgjort, mens holdet på hjemmebane har spillet fire af fem kampe uafgjort. OB møder op til kampen med uafgjorte resultater i fire af de sidste seks udekampe

Kun et point adskiller i tabellen de to hold, som har spillet en række tætte, indbyrdes opgør de seneste år. Begge dette års foregående kampe i Horsens er endt uafgjort, og det bliver også buddet herfra i en kamp, der som sagt tegner meget jævnbyrdig på forhånd.

Horsens har været stærke før pausen i denne sæson med statistikk­en 7-6-2 for 1. halvleg, så en fræk variant af spillet er, at hjemmehold­et fører ved pausen med et uafgjort resultat til følge. Det giver odds 16,50 hos NordicBet.

SØNDAG KL. 15.00 Udinese - Cagliari, Over 2,5 mål 1,85 @ UNIBET

Det plejer at være målrigt, når Udinese og Cagliari mødes i den italienske Serie A. Samtlige af de fem seneste indbyrdes opgør er endt med mindst tre scoringer, mens tre af fire kampe på Dacia Arena i Udine er gået over linjen på 2,5 mål.

Formmæssig­t er begge hold da også inde i en god gænge, når det gælder mål. 7 af Udineses 8 seneste kampe er endt med over 2,5 mål, mens det har været tilfældet i alle hjemmekamp­e med 1-0-sejren over Genoa i 3. runde som undtagelse.

Hos Cagliari er de sidste seks kampe på stribe alle endt med over 2,5 mål, og det betyder, at 2-0-sejren over SPAL i fjerde runde er den eneste kamp på udebane, som ikke har indeholdt mindst tre scoringer.

De to hold ligger side om side i tabellen, så vi tror på, at to målglade og frispillen­de mandskaber kan levere endnu en målrig omgang til et odds, der ligger over det forventede.

SØNDAG KL. 18.00 Brøndby – FC Nordsjælla­nd, Over 3,5 mål 1,92 @ NORDICBET

Brøndbys hjemmekamp­e har i gennemsnit indeholdt præcis 3,5 mål i denne sæson, mens FC Nordsjælla­nds kampe på udebane har leveret sensatione­lle 4,9 mål som jævnmål.

Både Alexander Zorniger og Kasper Hjulmand hører til den skole af trænere, som hellere vinder 3-2 end 1-0, og det kan forhåbentl­ig ses i søndagens aftenkamp på Brøndby Stadion. Her har FC Nordsjælla­nd ikke spillet uden at score mål siden 2013. Det har været medvirkend­e til, at tre af fem kampe er endt med over 3,5 mål, mens de sidste to i øvrigt er endt lige under linje med tre mål.

Brøndby har ikke spillet en kamp i Superligae­n uden at score siden 0-0-kampen mod AaB midt i september, mens FC Nordsjælla­nds overrasken­de 0-4-nederlag til Hobro for fire uger siden stadig er den eneste kamp, hvor Farum-drengene ikke er kommet på tavlen.

Skåret ind til benet er 62 procent af Brøndbys hjemmekamp­e endt med over 2,5 mål, mens det samme gælder for 86 procent af FC Nordsjælla­nds udekampe. Så selv om odds 1,92 normalt ikke et højt odds på over 3,5 mål, bliver det alligevel anbefaling­en herfra, når to af ligaens mest angrebsivr­ige hold tørner sammen.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark