LIVERPOOL
CHAMPIONS LEAGUE-RESULTATER: Vinder i 2005
Finalist i 2007 Semifinalist i 2008
MANAGER: Jürgen Klopp Finalist i 2013
UDLAENDINGE I IDEALTRUP:
11 ud af 18 – 61,1 procent
- britiske spillere: Joe Gomez, Andrew Robertson, Trent Alexander-Arnold, Jordan Henderson, James Milner, Adam Lallana, Alex Oxlade-Chamberlain
KLUBEJER: Fenway Sports Group (USA) Placering på Deloittes Rich List: Nummer 9 - omsaetning 3,16 milliarder kroner
VURDERING:
Spiller 1/8-finale mod Porto, først ude den 14. februar med returkamp på Anfield den 6. marts.
Med 23 scorede mål i seks gruppekampe var kun titel-aspiranterne fra Paris Saint-Germain mere målfarlige, men samtidig vandt Jürgen Klopps mandskab kun tre af de seks kampe, mens 7-0 sejrene i slovenske Maribor og hjemme i den sidste kamp mod Spartak Moskva til gengaeld skaeppede godt i målregnskabet.
”Liverpool mangler stadig den store test. De har slået de her mindre hold, men de har ikke slået nogen, der betyder noget for alvor endnu,” sagde ITV-ekspert og tidligere Manchester United-anfører Roy Keane om bedriften med ord, der ikke vakte speciel jubel på Merseyside.
Om Porto så er den store test, som Keane efterspurgte, og som klubbens gamle midtbanemand Xabi Alonso trak op ad lodtraekningsbowlen, er nok spørgsmålet, for Liverpol må siges at vaere ret store favoritter mod et hold, der godt nok er ubesejrede hjemme i den portugisiske liga, men sluttede efter Besiktas i deres Champions League-gruppe.
Liverpools forsvar er styrket af rekordindkøbte Virgil van Dijk fra Southampton, mens man modsat kan savne Philippe Coutinhos kreative tanker oppe foran, hvis portugiserne stiller sig dybt på Anfield. I Mohamed Salah har man dog en af Europas bedste spillere i denne saeson, så alt andet end en plads til Liverpool i deres første kvartfinale siden 2009 vil vaere en overraskelse, selv om der skal passes på Vincent Aboubakar og lukkes af i den første kamp på Estadio do Dragao.
”De kom videre fra en svaer gruppe og holdt Leipzig, et rigtig staerkt hold, bag sig. Det bliver interessant. Men det er godt, at vi har den første kamp i Porto, for vejret er bedre der i februar,” sagde Jürgen Klopp ifølge Liverpool Echo.