¿QUÉ PASA, ISCO?
” Der er noget galt med Isco.” Sådan lød en overskrift i Marca i den forgangne uge. For mig en faengende overskrift. Faengende, fordi jeg har et glødende hjerte for den lille andaluser fra feriebyen Benalmádena ud for Málaga. Til trods for en årraekke i hovedstaden har han aldrig bare tilnaermelsesvis smidt sin andalusiske dialekt. En dialekt, der hos mange spaniere er kendt som uforståelig, men ikke mindst for de manglende s’er. Andaluserne sluger s’erne. De eksisterer simpelthen ikke i det andalusiske sprog. Nå, det var lidt af en omvej til det, det egentlig skal handle om. Alting gik ellers forrygende for ikke saerlig laenge siden. Isco var i en lang periode bedste mand i Real Madrid, men noget er der galt nu. Han har i det nye år ikke vaeret en sikker starter, som han var i saesonens første halvdel. Marca skriver, at det sagtens kan vaere, at der ikke er noget i det, men at det blot er Zinedine Zidanes måde at forberede opgørene med Paris Saint-Germain, der med stor sandsynlighed kan afgøre den franske traeners fremtid i kongeklubben, men andre sår tvivl.
Isco var fundamental i såvel sidste del af sidste saeson samt den første del af indevaerende, men Gareth Bales tilbagevenden til start-elleveren har gjort hverdagen kompliceret for Isco. Zidane har altid vaeret Iscos talisman. Det var franskmanden, der helt tilbage under sin tid som traener for B-holdet prikkede praesident Florentino Pérez på skulderen og bad ham hente den davaerende Málagaspiller til Madrid, men for at ryste posen og forsøge at rette op på en miserabel saeson, hvor man nu skal kaempe med naeb og klør blot for at sikre sig Champions League-deltagelse, har Zidane altså valgt at køre Isco i baggrunden for en stund.
Isco er en publikumsyndlings. Med hans naermest dansetrin-lignende bevaegelser og hjulbenede løbestil er han både kluntet og elegant på samme tid. Fansene elsker ham. ”Una maravilla,” ville de fleste Madrid-fans beskrive ham. Men ofte ikke direkte og effektiv nok i sin spilletid, og det kan nu koste ham i forhold til Gareth Bale, der stadig er et stykke fra fordoms styrke, men har det direkte og kyniske i sin DNA.
Som Marca skriver det: ”Han var den bedste på holdet i den periode, hvor Real Madrid smed ligaen. Indiskutabelt den bedste. Man kan ikke give ham skylden for, at saesonen blev tabt på gulvet, men hvad han gav var ikke nok til at rejse holdet, der sejlede defensivt, havde dommerkendelser imod sig og manglede skarphed foran mål.”
Marca skriver også: ”Realiteten er, at selvom Isco spiller godt, vinder Madrid ikke altid. Modsat hvis både Modric og Kroos spiller godt, er det svaert ikke at se Madrid vinde.”
Fakta er, at den lille andaluser var med i størstedelen af de kampe, hvor de forsvarende mestre smed point. Sågar også da madrilenerne blev ekspederet ud af Copa del Rey hjemme på Santiago Bernabéu af bysbørnene fra Leganés. Og ondt blev vaerre, da han blev skiftet ud og hverken gad at give hånd til Zidane eller Borja Mayoral, der kom ind i hans sted.
Det spiller dog også ind, at en skade har drillet ham på det senest, men det ser overordenligt svaert ud med en fast startplads til Isco efter, at BBC igen er fit for fight. Dog kom han ind sidste weekends uafgjorte fadaese, efter netop Gareth Bale havde underpraesteret og fandt endda netmaskerne.
Men der stilles til stadighed spørgsmålstegn ved, om hans spillestil egentlig passer ind i Real Madrid. ”En klub, der er mere effektiv på kontraangreb end i positionsspillet,” skriver journalisten Jesús Sánchez og fortsaetter: ”Måske, han i sin tid skulle have fulgt sit hjerte og hoppet til Barcelona. Hans hjerteklub fra barns ben.” Og nu hedder hans hund jo også Messi.
”Der er ingen tvivl om, at Isco på landsholdet har stået for nogle spektakulaere optraedener. Her kan senest naevnes den historiske VM-kvalifikationskamp i Madrid mellem Spanien og Italien, men desvaerre for Isco taenker Zidane nok efterhånden på en anden måde,” skriver journalisten Jesús Sánchez yderligere. Real Madrid vinder fodboldkampe uden ham, og det har Madrid-traeneren noteret sig. ”Men noget er der sket med Isco,” slutter artiklen i Marca.
Og det er ikke kun Isco, der måske sidder og er bekymret over sin situation. Det er den spanske landstraener Julen Lopetegui også. Han har meldt ud, at han er bekymret over både Isco og Marco Asensios manglende spilletid i en saeson, hvor uret taeller ned til VM i Rusland. Et VM, hvor de to spaniere er tiltaenkt hovedroller hos verdensmestrene anno 2010. ✖