SUPERLIGAENS BEDSTE VENNER: EN TABURET ER MEST STABIL MED TRE BEN

På fodboldbanen handler det om konkurrence. Om at tage hinandens pladser. Om at spille. Om at vinde. Om at slå modstanderne. Om at tjene penge. Om at opleve. Og om at få det meste ud af en karriere, der kan vaere kort. Uden for banen handler det om at have det godt, og sådan har fodboldspillerne og vennerne Erik Sviatchenko, Mads Hvilsom og Vito Hammershøy-Mistrati haft det i al den tid, de har kendt hinanden. Nu er de samlet igen i dansk fodbolds bedste raekke.

Vi kender Casper Christensen og Frank Hvam som en et makkerpar, men drengerøvene prøver sig med en trekløver i løbet af ”Klovn”-serien. Det skulle give en bedre dynamik og i øvrigt gøre dem mere internationale.

I afsnittet ”Hejsan Sverige” er Lars Hjortshøj kommet ind i firmaet, og Casper Christensen har en fin metafor på Hjortshøjs betydning fremadrettet.

”Hvis man forestiller sig en taburet med to ben - du kan godt hvile dig på den, men du kan ikke stå fast. Det er det, du er,” siger Casper Christensen tidligt i afsnittet.

Som i alle Klovn-afsnit kører det totalt af sporet, og Frank og Casper finder i stedet ud af, at det er bedre at holde taburetten til de to ben. Om den så står usikkert eller ej.

I Superligaen findes mindst tre store fans af Klovn-serien, og de tre betegner deres venskab som taburetten fra Klovn. Men hvor det hele ender i kaos i Klovn, er taburetten i venskabet mellem Superliga-spillerne Erik Sviatchenko, 26 år, Mads Hvilsom og Vito Hammershøy-Mistrati, begge 25 år, helt stabil. Og det har den vaeret i alle de år, venskabet har holdt ved.

Fordi vennerne holder sammen i tykt og tyndt og har gjort det i en tid, hvor de også presser hver en ressource ud af kroppen i jagten på at få succes med fodboldkarrieren. Det har blandt andet ført til, at de har boet langt fra hinanden.

VENNER SLOG SIG SAMMEN PÅ AKADEMIET

Mads Hvilsom gik hen og blev den yngste debutant i FC Midtjyllands og Superligaens historie, da han en forårsdag i april 2009 fik debut for førsteholdet mod AC Horsens. 16 år og 225 dage gammel. Her var det nye stjerneskud på Heden, var forventningen blandt kendere af klubben.

Han er stadig FCM’s yngste nogensinde, men siden har blandt andre Kenneth Zohore sneget sig forbi som den yngste Superligadebutant, og i de følgende år efter Superligadebuten var der også andre lovende spillere, der sneg sig forbi Hvilsom i angrebshierarkiet i FC Midtjylland. Han gik i stå. Endte med at søge vaek og fik aldrig den succes i Midtjylland, alle håbede på.

Men han fik noget andet ud af tiden i klubben. Et venskab for livet. For den sjaellandske bonderøv, som Erik Sviatchenko kalder ham, kom i 2008 på FC Midtjyllands akademi, og her stødte han ind i en anden person født på Sjaelland, Vito Hammershøy-Mistrati. Og sådan startede venskabet faktisk med at blive født.

”Jeg havde faktisk mødt ham som ungdomsspiller, da jeg spillede i Himmelev, og han spillede i KB, og så var vi samme årgang på akademiet. Vi fandt hurtigt noget sjaellaender-venskab, tror jeg. Det var sådan det startede,” siger Mads Hvilsom om venskabet og får opbakning af ven Vito Hammershøy-Mistrati.

”Mig og ”Hvilo” havde det godt sammen, og vi boede også sammen i to år, så vi har gennem årene haft det grineren sammen. Erik kendte jeg ikke det første år, men jeg kom i samme klasse i gymnasiet som Erik, og da han også boede på samme college som Mads og mig, kom han altid over til os.”

Erik Sviatchenko var altså – sådan lidt groft sagt - Lars Hjortshøj i fortaellingen om de tre bare uden alle skandalerne. Det var ham, der kom sidst ind i vennegruppen, men forsvarsspilleren var i den grad med til at stabilisere taburetten. Og hjaelpe sine venner.

TABURETTENS PLØK

Erik Sviatchenko er blandt de mest talentfulde spillere, der nogensinde er udviklet i akademiet i FC Midtjylland. Navnet Sviatchenko naevner de med stolthed i Ikast og Herning, og navnet kan naevnes i samme saetning som Sisto, Kjaer og Reid. Danskeren, der har fem landskampe på cv’et, er født og opvokset i Viborg af ukrainske foraeldre, hvor faren Sergei er kunstner.

Forskellen på Sviatchenko og de to venner er til at tage og føle på, og det er kun godt.

”Vi jo haft nogle sjove sprogclashes. Jeg siger jo for eksempel ’traels’. og det siger Vito jo ikke. Han siger ’nederen’. Vi er bare tre rigtigt gode venner, der er nogle drengerøve, og det er vi stadig, når vi er sammen. Jeg er blevet far, og Mads skal til at vaere far, og Vito er også blevet aeldre, men vi er bare gode til at falde ind i de gamle roller, og nogle gange er det også bare meget rart ikke at lave så meget andet end at vaere fjollet,” siger Erik Sviatchenko om venskabet.

På fodboldbanen er Sviatchenko en leder og ham, der går forrest, og de selvsamme kvaliteter bringer han til venskabet.

”Jeg er jo storebroren i vores trekløver. Det er mig, der altid skal sørge for de to drenge. Jeg skal arrangere alt og planlaegge alt, og jeg siger til dem ”husk nu at få en varm jakke på”. ”Husk nu et halstørklaede”. Så det er mig, der tager dirigentstokken, og det har det altid vaeret. De to andre er klart de to mest tilbagelaenede i vores taburet, kan man vel sige,” lyder det fra Erik Sviatchenko.

Det bekraeftes af de to andre, der tilmed har fundet måder at udnytte kvaliteterne på.

”Han er den aeldste, så han planlaegger vores rejser og skriver, hvad vi skal tage med og alt sådan noget latterligt noget. Mig og ”Hvilo” følger bare med. Erik har jo altid alle mulige restauranter og butikker, vi skal ind i, og der følger vi bare med. Sådan en som Erik er storebroren, og mig og ”Hvilo” er de irriterende brødre,” siger Vito Hammershøy-Mistrati.

”Meget af venskabet går på, at to af os rotter os lidt sammen mod den tredje, og der går det tit ud over Erik. Han er i hvert fald blevet drillet en del,” konstaterer Mads Hvilsom.

NÅR TABURETTEN ER VED AT VAELTE

I efteråret var Vito Hammershøy-Mistrati sammen med Mads Hvilsom rejst til Glasgow for at besøge vennen Erik Sviatchenko. Der var landskampspause, og ingen af de tre havde landsholdsforpligtelser. Så en friweekend kunne altså bruges i det skotske.

For Vito Hammershøy-Mistrati var det en god periode at spille fodbold i. Han spillede fast i oprykkerklubben Hobro IK, der høstede masser af point, og for første gang nogensinde var han i Danmarks bedste raekke, Superligaen.

Det var på en måde lidt en anden situation, end midtbanespilleren tidligere har vaeret vant til, for hvor han var den, der måtte slide mest i det for at opnå succes som professionel fodboldspiller og har fået succes noget senere end de andre, var det nu ham, der kunne sidde og nyde livet som fodboldspiller, mens Mads Hvilsom var parkeret på baenken i SønderjyskE og Erik Sviatchenko skadet i en laengere periode.

Fordelen ved, at taburetten har tre ben, er nemlig, at der altid er en til at bakke op om de andre, når der er behov for det. For fodbold er et spil, hvor tingene går op og ned.

”Der har vaeret perioder i vores fodboldliv, hvor vi har haft brug for hinanden, fordi man kender de samme mekanismer. Det kan vaere svaert at betro sig til en ven uden for fodboldmiljøet, fordi han ikke helt kender mekanismerne og det pres. Vi har alle vaeret i den situation,” siger Erik Sviatchenko.

Mads Hvilsom fik debut i en meget ung alder og opnåede stor succes, inden nedturen ramte, og han skiftede til Hobro for at få gang i karrieren igen. Siden er han endt i SønderjyskE, hvor det også er gået op og ned.

Erik Sviatchenko er nu vendt hjem til FC Midtjylland i et halvt år for at få gang i karrieren igen. En karriere, der kørte på skinner, og hvor han efter mindre end et halvt år i Skotland var fast mand, på landsholdet og af flere blev anset som vaerende den bedste forsvarsspiller i den skotske Premier League. Men timingen i skaden betød, at han ikke kunne komme tilbage ind på holdet i Celtic.

Og så er der Vito Hammershøy-Mistrati, der aldrig fik kontrakt i FCM, måtte forbi Naestved, HB Køge, Lyngby BK og FC Helsingør, inden han i sommeren 2017 fik chancen i Superligaen sammen med Hobro.

”Noget af det, jeg beundrer allermest ved Vito, er, at han har taget den hele vejen. Han er ikke blevet hjulpet af nogen, selv om tingene ikke altid er gået hans vej. Ikke at der er ➜