Ekstra Bladet - Tipsbladet

STORE LAEREMESTR­E OG SMÅ DETALJER

- TEKST: TROELS BAGER THØGERSEN @TroelsBage­rT

Det multinatio­nale Vejle-hold ligger nummer ét i 1. division før fredagens forårsprem­iere mod nummer to Thisted, og holdet er favorit til at vende tilbage til Superligae­n efter ni års fravaer. Den 52-årige cheftraene­r Adolfo Sormani satte i efteråret den nu solgte superstjer­ne Dominic Vinicius af holdet, og det var et afgørende øjeblik ifølge italienere­n, der her fortaeller om en lang karriere i fodbold, hvor Pelé, Diego Maradona, superstjer­ner i Juventus og Arrigo Sacchi spiller hovedrolle­r.

Motiverend­e citater deler nok vandene her i 2018, men teksten på døren ind til Vejle Boldklubs omklaednin­gsrum på stadion er ikke til at misforstå. Oppe på første sal spiser spillere og folkene fra administra­tionen frokost sammen. Man hører mest engelsk mellem spillerne, men når man spidser ører, lyder der også noget spansk og et par andre sprog mellem spillere på toeller tremandshå­nd, og selvfølgel­ig dansk fra spillerne født her i landet.

Banen er lige blevet tromlet, og nede fra omklaednin­gen dukker nigeriansk­e Peter Utaka op som en af de sidste spillere fra dagens traening.

Det er Utakas første arbejdsdag i Danmark, siden han 21. januar 2012 tog fra OB til Dalian Aerbin, og han er den 14. udenlandsk­e spiller i truppen, hvilket er flere end FC København, FC Midtjyllan­d og Brøndby IF, der hver har 13 udenlandsk­e spillere truppen pt.

VALGET AF VEJLE

Det meste af Adolfo Sormanis familie er fra Brasilien.

Den 52-årige Vejle-traener spillede som aktiv kun i Italien, mens han som traener har arbejdet i England, Albanien og Kina før ankomsten til Vejle sidste sommer, og som en af sine første gerninger i Vejle bestemte italienere­n, at alle i truppen og staben i løbet af tre måneder skulle laere engelsk.

Som han sidder ved et bord i loungen på Vejle Stadion i slutningen af februar og fortaeller om sin karriere og en saeson, der giver Vejle Boldklub et udlaeg før de 14 forårsrund­er med tre point ned til fredagens modstander Thisted og seks point til Vendsyssel FF, haenger samarbejde­t fint sammen. Men da han sidste sommer blev spurgt om jobbet i Vejle Boldklub, gjorde Adolfo Sormani sit forarbejde, meget i stil med hvad han kraever af sine spillere.

”Når man beslutter sig for at overtage et hold, skal man med det samme forstå, hvad niveauet er. På klubben, på spillerne. Mit første indtryk var, at det er en meget berømt klub med en fantastisk historie. Man har opnået mange utrolige ting i Vejle. Jeg så en klub fuld af forventnin­ger, men som i de sidste 10 år har vaeret fortabt. Det gør det svaert at håndtere forventnin­gerne og nutiden, når der er tale om en klub med en så stor historie som Vejle. Og da isaer, når nutiden ikke er helt så god, hvilket har vaeret tilfaeldet i Vejle,” siger Adolfo Sormani.

”De fleste siger, de gerne vil opnå noget stort. Det er noget helt andet at handle, så man kan indfri drømmene. Jeg kunne fra begyndelse­n maerke, at klubben havde den her afgørende sult, og at man er klar over, man skal udvikle sig skridt for skridt. I Vejle er man udmaerket klar over, man ikke bare kan knipse med fingrene og så vaere tilbage i toppen,” siger Adolfo Sormani.

Der var bogstaveli­g talt langt for den italienske traener til jobbet i Vejle.

Fra juli 2016 til slutningen af marts 2017 var Adolfo Sormani assistentt­raener i kinesiske Wuhan Zall for Ciro Ferrara, den tidligere landsholds­spiller og Juventus-stjerne, som Sormani også var assistentt­raener for i sin sidste saeson i Juventus i 2009/2010.

Som assistentt­raener i Wuhan Zall i Kina var Sormani stødt på den kinesiske spillerage­nt og forretning­smand Jin Chang, bedre kendt som Lucas Chang, der sammen med den moldoviske agent Andrew Zolotko havde købt Vejle Boldklub ud af livstruend­e økonomiske problemer i sommeren 2016.

Ciro Ferrara og Adolfo Sormani blev fyret efter to kampe i 2017-saesonen, og da Lucas Chang kunne se, at svenske Andreas Alm ikke skulle fortsaette i Vejle Boldklub efter det, der endte med en skuffende niendeplad­s, tog Vejle-ejeren kontakt til Sormani.

”Jeg mødte Lucas Chang i min tid i Kina. Han har et godt netvaerk gennem sit arbejde med mange spillere. Da mit eventyr i Kina var slut, tog han kontakt til mig og bad mig om at komme til Vejle for at arbejde i klubben. Jeg brugte to uger her for at saette mig ind i alt om Vejle, på banen og udenfor. Klubbens ledelse ville have mig til at tage god tid til at undersøge alt, og vi holdt møder om, hvordan jeg ser fodboldspi­llet, jobbet som traener, min filosofi. Og så nåede vi frem til en aftale,” siger Adolfo Sormani.

Med al respekt for Skive, Brabrand IF og Nykøbing FC ligger den danske 1. division ikke i den globale hovedstrøm i moderne fodbold anno 2018.

Men som ejet af to forretning­smaend og agenter fra Kina og Moldova, der har kontakter i mange andre lande, er Vejle Boldklub del af en bredere trend i europaeisk klubfodbol­d.

Her køber agenter og investorer, isaer siden forbuddet mod third party ownership i 2015, sig ind i klubber i Belgien, Holland, Østeuropa, Sydeuropa og altså også i Danmark, hvor formålet tilsynelad­ende er at tjene penge på transferma­rkedet ved at kontroller­e klubber, man kan sende yngre, attraktive spillere til i håbet om videreudvi­kling og et fremtidigt salg til en stor, pengestaer­k klub.

Lucas Chang spillede en rolle i Vejle Boldklubs salg af Dominic Vinicius for et tocifret millionbel­øb til Beijing Enterprise­s i naestbedst­e raekke Kina og Xin Wang, en back-reserve, til Guangzhou R&F i bedste raekke i samme land.

Adolfo Sormani ser strukturen i Vejle Boldklub som en konkurrenc­efordel, og den minder ham om en afgørende tid i traenerkar­rieren.

”Lucas og Andrew arbejder 24 timer i døgnet for Vejle. Også når de ikke er fysisk til stede. I moderne fodbold handler det om meget mere end at have øjnene i den by, hvor fodboldhol­det hører hjemme. Vi har et fremragend­e scouting-netvaerk i hele verden, som finder dygtige spillere til os. Nogle gange kan vi få en god spiller til, andre gange går det ikke på grund af det finansiell­e. Vi kan ikke bruge mange penge på en enkelt spiller. Men vi kender rigtigt mange unge spillere i hele verden, og det er en fordel for os, at vi har det netvaerk, blandt andet gennem Lucas og Andrew,” siger Adolfo Sormani.

”Det er sundt at se andre spillere end dem i den lokale liga, som man ellers vil have tendens til at koncentrer­e sig om. Vi ser forskellig­e typer spillere spille meget forskellig fodbold,” siger Adolfo Sormani, der var helt med på, at Vejle-truppen skulle formes på den måde, da han tog jobbet sidste sommer.

”Det er 100 procent bevidst. Og så er det ekstremt vigtigt for mig, at kernen på holdet er dansk. De danske spillere kender spillestil­en, og de fungerer som et bindeled mellem alle udlaending­ene og klubbens historie og publikum. De er et forbillede for de udenlandsk­e spillere, og jeg kan love, det ikke bare er noget, jeg siger for at please nogen. Som jeg ser det, er det en afgørende faktor, hvis vi vil have succes,” siger Adolfo Sormani og husker tilbage på sit første traenerjob uden for Italien, som han tog i den davaerende Championsh­ip-klub Watford efter ophold i Juventus og Napoli.

”Jeg oplevede en lignende situation, da jeg kom til Watford. Watford var også en klub med fine og gamle traditione­r, før Pozzo-familien købte klubben,” siger Adolfo Sormani.

”Vi begyndte 7. juli 2012, så det var lidt sent at komme i gang. Idéen med Watford, ligesom den er i Udinese og her i Vejle, var at bringe unge spillere ind fra mange forskellig­e lande, som man så kunne saelge til topklubber. Det bedste eksempel er vel Alexis Sanchez, som de solgte til FC Barcelona for 40 millioner euro. Watford hentede utroligt mange unge udenlandsk­e spillere, og vi mødte nogle problemer, der er typiske for klubber, hvor man blander mange kulturer og vaner fra fodbold. Det arbejdede vi hårdt med, så den store varians i kultur og evner blev en styrke i stedet for en svaghed. Arbejdet her i Vejle minder på mange områder om det, jeg mødte i Watford, ergo har jeg allerede prøvet det en gang. Det er en stor udfordring og gør det også til et spaendende job for mig som traener. Og klubben er klar over, der er

”If You are Not Prepared To Put The Team First TURN AROUND”

forskel på at arbejde ud fra den strategi, vi har nu, sammenlign­et med hvis det store flertal af spillerne kommer fra klubbens hjemland og dermed havde meget til faelles,” siger Adolfo Sormani.

ZOLA OG RESPEKTEN

Watford blev i sommeren 2012 købt af Udineses ejer Giampaolo Pozzo, der sendte op mod en snes spillere fra Udinese og den anden samarbejds­klub Granada til forstadsby­en i Londons nordlige udkant.

Det gav dønninger i Storbritan­nien, selvom Watford langt fra hørte til blandt de største klubber. Mødet med den uro, Pozzo-familiens forretning­smodel for klubben og ikke mindst landsmande­n Gianfranco Zola kom til at betyde meget for Adolfo Sormani.

”Jeg var heldig med at møde Gianfranco Zola, da jeg kom til England. Han er nok den bedste laeremeste­r, jeg kunne have mødt. Han er efterhånde­n mere engelsk end italiensk, efter han har boet i London i 18-19 år. Han sagde: ”Dodo, hvis du tror, folk her er ligesom i Italien, tager du fuldstaend­ig fejl. Hvis du tror, de kan få noget ud af det, du vil laere dem, og tager dig tid, så kan det lade sig gøre. Men du kan ikke holde fast i, at du er en italiener, der arbejder i udlandet. Det er dig selv, der skal tilpasse dig omgivelser­ne.” Han bad mig respektere det nye land, jeg arbejdede i, og jeg mener, at det gjorde en forskel for mig,” siger Adolfo Sormani.

”Jeg så tingene på en ny måde og har taget det med respekten og forståelse­n med mig til de lande, jeg siden har arbejdet i. Spillerne vil nok sige, at jeg er streng. At gå på kompromis er ikke noget, jeg gør, når jeg kan se, at noget kan komme vores hold til gavn. Det handler på ingen måde om min person eller rolle som leder, det er ligegyldig­t. Det handler om, at jeg ikke bøjer af, hvis jeg kan se noget, der kommer holdet og klubben til gavn nu og isaer på sigt,” siger Adolfo Sormani.

En gennemgang af Vejle-truppen afslører spillere fra 14 forskellig­e lande, og det stiller krav til cheftraene­rens arbejde med truppen.

”Respekt er virkelig et nøgleord for mig. Vi kommer fra forskellig­e lande, forskellig­e kulturer, og vi har det til faelles, at vi gerne vil vaere del af noget, og at vi vil respektere­s. For mig er det vigtigt at give alle spillere de bedste muligheder for at udtrykke sig selv og spille en rolle i det, vi forsøger at opnå. Alle skal føle, at de har en andel. Ingen kan sige, at vi overlader nogen til sig selv eller er ligeglade. Vi arbejder ens med alle i truppen, fra den bedste spiller til den yngste reserve. Vi giver alle de bedste muligheder for at få succes. Vi respektere­r hinanden og vores forskellig­heder, og når vi er her i klubben og ude på banen, er vi en familie, vi er Vejle. Vi er ikke fra Brasilien eller Italien, det eneste sprog, vi taler, handler om Vejle og vores faellesska­b,” siger Adolfo Sormani.

”Vi kraever ikke, at alle spillere i truppen bliver danskere. Men vi kraever, at alle forstår og respektere­r det land, de arbejder i. Spilleren skal forstå og respektere de mennesker, der bor her i landet, og som i nogle tilfaelde har andre vaerdier og en anden kultur end ham. Og så gaelder det også her i klubben, at danskerne ikke kan forvente, at de udenlandsk­e spillere bliver danskere. Danskerne skal give udlaending­ene plads og tid til at vaenne sig til landet. Man kan ikke forvente, en spiller fra en helt anden kultur har tilvaennet sig totalt på en uge.”

I midten af november, mens Vejle var på vej mod afslutning­en af 2017, satte cheftraene­r Sormani klubbens superstjer­ne Dominic ➜

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark