FARENS BERØMTE HOLDKAMMERAT PELÉ
Indtil 1961 spillede Adolfo Sormanis far Angelo sammen med Pelé, oftest som reservespiller i Santos, før karrieren senere tog fart i de italienske topklubber AS Roma og AC Milan. Vejle-traeneren krediterer sin far med glaeden for fodbold, men det var ingen form for pacing i familien Sormani, tvaertimod. Selv anekdoterne om datidens globale superstjerne Pelé skulle vrides ud af den tidligere topspiller, der i dag er 78 år.
”Min far talte faktisk aldrig med mig om fodbold. Han pressede mig ikke og syntes ikke, jeg skulle vaere professionel. Jeg begyndte udelukkende på fodbold, fordi jeg selv elskede spillet. Han er meget indadvendt og taler ikke ret meget. Da jeg blev lidt aeldre, begyndte jeg at udfritte ham om, hvad han havde vundet i sin karriere. Han fortalte aldrig af egen drift, at han havde vundet Serie A, Mesterholdenes Turnering, klub-VM, São Paulo-mesterskabet med Pelé. Jeg skal simpelthen tvinge ham for at få ham til at tale om fodbold. Men jeg kan føle, at han inspirerede mig til kaerligheden og respekten for fodbold. Som sagt er fodbold ikke et job for mig. Det er mit liv, det er i familien, og jeg respekterer det. Man skal more sig og have det sjovt med at spille fodbold, og det er jeg den første til at sige, selvom nogle spillere synes, jeg er streng. Men man skal respektere det. Det har jeg laert blandt andre af min far. Jeg betragter mig som heldig. Jeg laver det, jeg elsker og synes om, og det vil jeg aldrig glemme,” siger Adolfo Sormani.
”Jeg har presset min far til at fortaelle nogle anekdoter. Når min far endelig fortaeller historier om Pelé, så handler det ikke om, hvor helt utrolig han var med bolden. Det handler om, hvor skarp han var herinde [peger på tinden]. Det var ifølge min far det, der gjorde forskellen for Pelé. Jo, han var enestående på alle taenkelige måder, men allervigtigst var hans indstilling og intelligens.”
”Min far fortalte en historie om, at Pelé havde braekket armen og sad på baenken i en kamp, hvor han så var nødt til at komme ind på grund af en skade. Dengang havde man kun to spillere på baenken. Traeneren sagde, at Pelé bare skulle tage den med ro, de var foran 2-0. Den var Pelé med på. Santos fik indkast og sendte Pelé ind, men han var ikke faerdig med at snøre sine shorts. Det var før der kom elastik i alt. Og så blev bolden kastet til ham, før han var faerdig. Pelé var nødt til at modtage den. Han begynde at løbe, afdriblede første mand, og så tog han også lige nummer to, tre, fire og fem, før han rundede målmanden og scorede. Og da han sparkede bolden i mål, havde han shortsene naesten nede om anklerne. Publikum var jo henrykt, og min far og de andre spillere kiggede på hinanden og spurgte, om de virkelig havde set det, de lige havde set.”
➜ Vinicius og dennes offensive kolleger Allan Sousa og Imed Louati af holdet til en kamp mod Fremad Amager.
En beslutning, der ifølge Vejle Boldklub skyldtes dårlig indsats til traening og ”generel slendrian”, som det blev formuleret.
Dominic Vinicius nåede at spille og score i efterårets sidste kamp, en 4-1 sejr over Vendsyssel FF, før han i begyndelsen af januar blev solgt til Kina.
Til gengaeld tabte Vejle Boldklub kampen på Amager 0-1 med de tre profiler i intern karantaene, men for resten af saesonen og for truppen mener Adolfo Sormani, at straffen til de tre spillere og ikke mindst effekten af den vil vise sig at vaere langt vigtigere end udfaldet af Amager-kampen, som muligvis havde vaeret nemmere for topholdet med Dominic Vinicius på holdet.
”Da vi bestemte os for at give tre spillere karantaene, så var det noget, man de fleste steder i Italien aldrig ville have gjort. Jeg var blevet lynchet for det. Men for mig var den handling langt vigtigere end at vinde en fodboldkamp. Vi gav hele holdet en meget direkte besked, nemlig at man her i Vejle ikke bare kan gøre, som det passer en selv, og at det gaelder for alle, uanset hvem de er. Jeg er ansvarlig i Vejle, og jeg tager konsekvenserne og skraldet, hvis det her ikke går. Men alle skal tage ansvar for deres egne handlinger,” siger Adolfo Sormani.
”Det er ikke fordi, vi vil skille os ud eller synes specielt om at vaere hårde. Det er bare helt afgørende, at alle spillere i Vejle forstår, at der ikke findes én eneste spiller, der er vigtigere end holdet og klubben. Klubbens filosofi er, at alle spillere er ligevaerdige og skal leve op til kravene. Der er ikke nogen, der er undtaget. Det her er et af de områder, hvor den danske kerne af erfarne spillere bliver meget vigtig. Unge spillere, både fra udlandet og danske talenter som Agon Mucolli, skal forstå, hvad det vil sige at vaere professionel. At vaere professionel handler ikke bare om at møde til aftalt tid. Det er noget helt, helt andet at leve professionelt, det skal man gøre 24 timer i døgnet. En spiller som Agon er så ung, at man ikke kan forvente, han forstår alt. Han skal have støtte til at finde den rette vej.”
YDMYG KARRIERE, DYGTIGE LAERERE
Fodbold har altid vaeret del af Adolfo Sormanis liv.
Faren Angelo var som helt ung reserve for Pelé i brasilianske Santos og spillede siden for Italiens landshold, AS Roma, AC Milan og Napoli, og da Adolfo Sormani var ved at blev seniorspiller i SSC Napoli, købte den syditalienske klub Diego Maradona.
”Jeg spillede sammen med Diego Maradona i tre måneder, før jeg rykkede til Rimini. Napoli havde brugt mange penge på ungdomsarbejdet, og det første mesterskab blev vundet med ni mand på førsteholdet, der var uddannet i klubben. Dengang var det jo ud af en trup på cirka 20 spillere. Det var en stor succes, og så hentede man Diego Maradona for at løfte sig yderligere. Og han var jo fra en anden planet. Med ham kom man i position til at vinde mesterskabet,” siger Adolfo Sormani.
”Maradona var en helt utrolig spiller. Men han var også mere end det. Når han var i klubben og til kamp, så var han 100 procent engageret i det, holdet skulle. Jeg har aldrig set ham brokke sig. Mange gode spillere himler op og slår ud med armene, når de får en dårlig aflevering. Maradona fik en million elendige afleveringer, og han var altid opmuntrende over for sine holdkammerater og jagtede enhver bold, og fik fat i mange af dem. Når Maradona var sådan, så synes jeg ikke, normale fodboldspillere kan tillade sig at brokke sig. Maradona havde sine problemer, men når han var i klubben, var han 100 procent en holdkammerat. Ydmyg og dejlig fyr.”
”Jeg vandt og opnåede ikke specielt meget i min aktive karriere. Men jeg laerte af nogle fantastiske mennesker. Jeg mødte Arrigo Sacchi, jeg mødte Eugenio Fascetti [italiensk mester med Juventus], og jeg arbejdede med de bedste fysiske traenere, Roberto Sassi, der har vaeret i Real Madrid og Juventus, og Antonio Pintus, der er fysisk traener i Real Madrid i dag. At møde og arbejde med de mennesker har betydet meget for min karriere,” siger Adolfo Sormani.
Isaer Arrigo Sacchi, som Sormani havde i Rimini og derefter i Parma, fylder meget i Vejle-traenerens selvbillede og uddannelse.
”Arrigo Sacchi forvandlede fuldstaendig mit syn på fodbold. Fodbold var noget andet i forhold til professionalisme, man gjorde og vidste ikke så meget som i dag. Sacchi laerte os, at man er fodboldspiller 24 timer i døgnet. Det var helt vildt for os, ingen havde set sådan på fodbold før. Jeg var en intelligent spiller, som måske ikke løb så meget – det må du ikke fortaelle mine spillere! Jeg var god til at hjaelpe de andre. Da jeg mødte Sacchi, stillede jeg ham et spørgsmål. ”Hvorfor købte du mig? Jeg er ikke oplagt til dit system, og hvis jeg var dig, havde jeg foretrukket en anden.” Sacchi havde brug for aggressive, hårdtarbejdende spillere til sit system med pres og løb. Han svarede, at han ville have mig på grund af mine lederegenskaber og mit blik for spillet. Og så skulle han nok laere mig at spille aggressivt. Når jeg senere så vores kampe på tv, kunne jeg i første omgang ikke genkende mig selv, fordi jeg var blevet så aggressiv i mit spil. Det laerte mig jo, at man kan aendre sig og kan andet og mere, end man selv tror,” siger Adolfo Sormani.
”Arrigo Sacchi ville vaere moderne i dag. Han har betydet så utrolig meget for fodbold.”
Efter et par cheftraener-stillinger i mindre italienske klubber blev Adolfo Sormani i 2007 traener i Juventus med opgaver i ungdomsafdelingen og omkring førsteholdet.
I Juventus under skiftende cheftraenere og efterfølgende i SSC Napoli i 2011/2012-saesonen under Walter Mazzarri blev Adolfo Sormanis syn på fodbold destilleret.
”At arbejde med spillere som Alessandro Del Piero, Pavel Nedved, David Trezeguet, Mauro Camoranesi, Fabio Cannavaro, det er noget andet. Man behøver ikke bruge ret megen tid på at motivere dem, for de er så professionelle. Det var voldsomt inspirerende, og de er, hvilket måske lyder skørt, ofte langt mere ydmyge end spillere, der intet har opnået. Topspillere, der hører dig fortaelle noget, de kan bruge, de suger det til sig og lytter. Man skal ikke bruge tid på at overtale dem. Spillere på lavere niveau har det langt oftere med at overvurdere deres egne evner, så de er mere skeptiske. Jeg siger ofte til spillerne, at det ikke er deres medfødte evner, der afgør, om det går godt eller skidt. Det vigtige er, om de er lydhøre og vil forbedre sig, eller om de ikke føler, de har mere at laere eller forbedre,” siger Adolfo Sormani.
”Topspillerne og de dygtige fodboldspillere tager og låner ting hele tiden. Det kan vaere små ting, de får øje på hos andre og så selv afprøver for at se, om det kan hjaelpe dem selv.”
FORÅR I VEJLE
Den nu så berømte sibiriske vinterluft over Danmark flytter kampe i Superligaen og 1. division, og selvom stadion i Vejle har indlagt varme og nok skal vaere klar til fredag aftens topkamp mod overraskelsen Thisted, er forårssaesonen ubekendt uden Dominic Vinicius.
Adolfo Sormani gør en dyd ud af at understrege, at efterårssaesonen er og skal vaere oldtid i Vejle-truppen, og seks nye spillere og et tilsvarende antal spillere ud af truppen kan give et nyt look på et par pladser.
”Jeg fortaeller spillerne igen og igen, at der er enorm forskel på at sige, at man skal opnå noget, og at man gerne vil opnå noget. Skal og vil er to helt forskellige ting. Så vi skal ikke rykke op, fordi folk omkring os siger, at det er noget, vi skal. Vil skal op, fordi vi gerne vil. Så er presset på de andre, for der er ingen tvivl om, hvad vi gerne vil. Jeg tror, mine spillere forstår forskellen. Er der pres på mig? Helt klart. Men det kommer slet ikke fra omgivelserne. Vi er helt fokuserede på det, vi gerne selv vil opnå. Efteråret er et overstået kapitel, vi begynder forfra nu, og vi ved praecist, hvad vi vil opnå,” siger Adolfo Sormani, der griber til en Messi-historie for at godtgøre, vejlenserne kan klare sig uden brasiliansk-nigerianske Vinicius.
”Dominic var en vigtig spiller for os. Men samtidig nød Dominic også megen gavn af den måde, holdet spillede. Han gav noget og fik noget, men Vejle Boldklub er ikke Dominic Vinicius. Vi spillede mange kampe uden ham, isaer i den sidste måned, hvor vi spillede noget flot fodbold uden ham.”
”Se på Messi. Han er altid faenomenalt god, når han spiller for FC Barcelona, mens det er mere svingende og mindre effektivt med Argentina. Og her taler vi altså ikke om en normal spiller, det er en spiller på allerøverste niveau, måske den bedste nogensinde. Når han kan dale i niveau på landsholdet, så giver det ingen mening nede på vores niveau at tale om, at en enkelt spiller er altafgørende. Det er heldigvis en holdsport, og kvaliteten på holdet er langt vigtigere. En god spiller kan vinde en kamp for dig, men ikke ligaen,” siger Adolfo Sormani.
Vejle Boldklub har tidligere haft det svaert fra førerposition, selvom der ikke har vaeret specielt mange af disse det seneste årti sammenlignet med forbruget af dyre spillere og traenere.
”Jeg kan ikke gøre det alene som traener. Jeg kan vise dem vejen, fortaelle og vise, hvad det vil sige at vaere professionel. Men hvis de ikke selv er motiverede eller er sultne og vil vaere bedre, så er det ligegyldigt. De skal tage ansvaret. Jeg minder spillerne om, hvor stort et privilegium, det er at leve af at spille fodbold. De kan kalde livet som professionel fodboldspiller mange ting, men arbejde er det ikke, i hvert fald ikke i traditionel forstand. De lever i en verden med passion og entusiasme, og de opnår ikke succes, hvis de behandler deres rolle som et kontor-job, man bare møder ind til.”
Om Adolfo Sormani formår at holde truppens fokus og vinde ud fra den offensive 4-3-3 formation i foråret får vi et fingerpeg om fredag aften. Selv tror Adolfo Sormani, at han og truppen er på rette vej. ✖