”DET HAR VIRKELIG VAERET DEJLIGT AT FØLE SIG SOM EN FODBOLDSPILLER”
Alexander Scholz har i denne saeson fået vendt karrieren op og ned og tilbage igen. Den 25-årige danske midterforsvarer gik fra at vaere anfører til baenkevarmer i Standard Liège, men så skiftede han til Club Brugge, hvor de godt kunne bruge ham – og nu venter måske et belgisk mesterskab senere på foråret.
Den 29. januar i år forlod Alexander Scholz Standard Liège. Midtstopperen havde spillet tre år i klubben, han havde vaeret med til at vinde pokalfinalen i 2016, og han havde vaeret anfører, men han havde fået sparsomt med spilletid efter sommerferien, så på transfervinduets tredjesidste dag skiftede han til Club Brugge og forlod Liège. To dage senere var han tilbage.
Tilfaeldet ville, at han rejste til en klub, der havde trukket Standard i pokalturneringen, så den 25-årige dansker nåede dårligt at sige farvel til byen, inden han var der igen.
”Det er typisk, sådan er det altid for mig,” fortaeller Alexander Scholz om tilfaeldets magt.
Han sad på baenken i hele kampen, og hans nye klub tabte 4-1 til hans gamle, men Scholz var alligevel godt tilfreds med, at Standard var modstanderen i hans første kamp efter skiftet.
”Så kunne vi få det overstået. Se alle mine gamle holdkammerater igen, se stadion, maerke alle de følelser, der går gennem en, når man er med i sådan en kamp. Heldigvis kom den hurtigt, for jeg tror, man kan opbygge flere følelser og mere melankoli, eller hvad ens personlighed nu har hang til, når der går laengere tid. Jeg skiftede en mandag, og onsdag var jeg tilbage i Liège. Det var egentlig fint. Det var det samme, da jeg kom til Standard. Første kamp var mod Anderlecht, som også havde vaeret interesseret i mig dengang.”
De to klubber mødtes også i weekenden, hvor de spillede 1-1. Heller ikke denne gang var Scholz på banen på Stade Maurice Dufrasne, da en mindre skade holdt ham ude, men alligevel er danskerens vintertransfer et bevis på, hvor ulogisk og uforudsigelig fodbolden kan vaere. Han gik fra at vaere profil til baenkevarmer i Standard Liège, og så rejste han til en ny klub, der ni pladser laengere oppe i tabellen lå på en ganske suveraen førsteplads.
Og i Club Brugge spiller han igen fodbold.
BELGIENS AGF
Alexander Scholz sammenligner Standard Liège med AGF. Det er en af landets store traditionsklubber og blandt de mest succesfulde og populaere hold i den bedste raekke, som Standard har befundet sig i siden 1921 – den bedste statistik i Belgien. Det er blevet til 10 mesterskaber, og holdet var i Europa League så sent som i sidste saeson. Standard gik ikke videre fra puljen, men tabte kun én gang mod Panathinaikos, Celta Vigo og de senere finalister fra Ajax. Alexander Scholz spillede samtlige minutter i de seks kampe.
Men det er også en klub, hvor resultaterne ikke altid matcher de store ambitioner. Kun i én af Scholz’ tre saesoner nåede Standard Liège med i mesterskabsslutspillet, og den danske stopper havde syv forskellige traenere, mens han var der.
”Der er høje forventninger og stor opmaerksomhed. Klubben budgetterer med en høj løn og mange transfers. Jeg var den, der havde vaeret laengst tid i klubben. Det siger ikke så lidt, at en dansker havde vaeret der laengst. Vinder man en kamp, snakker man om mesterskabet, og når man taber, snakker man om at fyre traeneren og sportschefen, og at ingen af spillerne er gode nok.”
I sommer var det Alexander Scholz’ tur til at blive vejet og fundet for let. Klubbens nye traener, den tidligere portugisiske landsholdsspiller Ricardo Sá Pinto, satte ham af holdet.
”Jeg kunne med det samme maerke, at han ikke satte mig lige så højt som de andre cheftraenere. Jeg spillede godt nok i starten af saesonen, men allerede fra start var jeg ikke laengere anfører, som jeg havde vaeret i forrige saeson. Så fik vi en mindre god start. Sjovt nok spillede jeg decideret dårligt mod Club Brugge, hvor vi tabte 4-0. Så blev jeg sat ud på baenken, og jeg prøvede at komme ind igen, men det var ikke muligt. Når man bliver sat af holdet som midterforsvarer, er det svaert at komme ind igen. Jeg startede én kamp på midtbanen i starten af januar, men det er jo ikke min position.”
”Der er forskellige måder at vaere på baenken. Man kan vaere på baenken, hvor man føler, man er taet på holdet, men min situation var naermere, at der ikke var noget, som ville aendre sig. Det var også derfor, jeg aktivt søgte klubskiftet. Allerede tidligt i forløbet var jeg indstillet på, at jeg skulle vaek fra Standard, og derfor kiggede jeg mig om efter noget andet. I løbet af efteråret byggede jeg min form op, så jeg var klar til det her moment. For mig er hele forløbet logisk. Jeg røg på baenken i august-september, og så skiftede jeg klub i januar.”
AT KOMME NEDEFRA
For at opveje for den manglende kampform løb Alexander Scholz ekstra ture efter traening og brugte tid i styrkelokalet.
”Jeg ville selvfølgelig hellere spille fodbold, men det var egentlig rart at gøre igen. Jeg har haft et par år, hvor jeg har haft rigtig meget succes. Så glemmer man, hvordan det er at arbejde hårdt, og at komme nedefra og bagfra. Det er en følelse, jeg godt har kunnet lide.”
”Jeg var mere irritabel, end jeg normalt er, men samtidig havde jeg mere energi. Det var en ambivalent følelse, for når man spiller kampe og lever for det, har man kun fokus på én ting. Når man så ikke spiller, lever man kun for en anden ting, og det er at komme til at spille igen. Men efter et stykke tid accepterer man situationen og slapper mere af. Jeg forsøgte at danne mig et større overblik og sige, at de seneste år har vaeret fine, og at hvis jeg ikke kunne komme på holdet, måtte jeg prøve at finde noget i januar. Spillere skifter klub i ét vaek, så hvorfor skulle jeg ikke også kunne finde en klub?”
”Jeg havde trods alt vaeret i Standard i tre år, og da jeg skrev under, sagde jeg, at jeg vidste, jeg ville få udfordringer i den klub. De første to et halvt år var det gode udfordringer. Vi kunne godt have fået bedre resultater, men personligt var det godt, og så fik jeg lidt hug de sidste halve år, men det tager jeg ikke så tungt. Jeg har forsøgt ikke at tage det personligt, at jeg røg ud af holdet. Gør man det, bliver det svaert. Standard er en speciel klub, og hele sommeren havde jeg en fornemmelse af, det kunne komme til at ske, så det kom ikke som en overraskelse for mig heller.”
Han gik fra at vaere anfører, regnet som en af den belgiske ligas bedste forsvarere og en spiller, der indimellem blev sat i forbindelse med klubber i Premier League og Bundesligaen, til kun at spille 54 ligaminutter fra september til og med december.
”Heldigvis har jeg ikke så stort et ego, at det var et problem. Den tvivl havde jeg før, og den
har jeg også bagefter. Den hype, der var, da jeg kom til Standard, var overdrevet. Så god er jeg ikke. Og så dårlig, som de gjorde mig i perioden, da jeg røg ud, var jeg heller ikke. Jeg tog lidt afstand fra det hele og arbejdede for mig selv for at bevare nogle tanker omkring mig selv som fodboldspiller.”
December blev til januar, 2017 blev til 2018, og transfervinduet åbnede. Det var nu, noget skulle ske, og det gjorde der også. Alexander Scholz fandt en klub, der ville give ham spilletid, og det var ingen ringere end raekkens førerhold Club Brügge.
”Hernede kom skiftet som en stor overraskelse, men det gjorde det ikke for mig, for jeg var med i forløbet. Brugge var tidligt ude med interessen. Jeg kender traeneren [Ivan Leko] fra Lokeren, hvor jeg spillede sammen med ham, jeg kender assistenten [Rudi Cossey] fra Lokeren, jeg kender et par af spillerne, en fra Standard [Guillaume Hubert], en fra Lokeren [Hans Vanaken]. Ham fra Lokeren er deres store profil, som jeg snakker med løbende.”
”Da jeg skiftede fra Lokeren til Standard, var jeg lidt for hypet, og de gjorde mig bedre, end jeg var. Nu gjorde de mig lidt dårligere, og så var det et lidt nemmere skifte. Nu spiller jeg på mit normale niveau, og så siger alle, at ”Scholz er tilbage, og han kan godt spille fodbold igen”, men Scholz er den samme, han hele tiden har vaeret. Nogle gange gør nogle omstaendigheder bare, at det går op og ned.”
FOR NEMT AT SLAPPE AF
Efter at have vaeret på baenken på sin gamle hjemmebane spillede Alexander Scholz fuld tid i de naeste fire kampe, deraf en sejr i returkampen mod Standard, inden han altså måtte sidde over i sidste weekends kamp.
”Det er skønt for mig at spille. Det er en første laengere periode i min karriere, hvor jeg ikke har vaeret på holdet, og fire måneder føles som lang tid, når det eneste, man er udlandet for, er at spille fodbold. Nu har jeg spillet de seneste fire kampe fra start,
➜ så det har virkelig vaeret dejligt at føle sig som en fodboldspiller. Man glemmer det lidt.”
”Det vigtigste for mig var at komme til at spille fodbold igen. Jeg kunne godt se, at det er for nemt at slappe af, når man ikke spiller. Det er for nemt at blive glemt. Jeg havde halvandet år tilbage af min aftale i Standard, og det er for lang tid ikke at spille. Og så var Brugge den bedste mulighed. Det siger sig selv. Det havde jo naermest vaeret en mulighed, selv hvis jeg havde vaeret på holdet i Standard,” siger Scholz om henvendelsen fra topholdet.
Siden danskeren ankom, har Club Brügge ikke tabt en ligakamp. Topholdet har bare heller ikke vundet. Fire kampe i traek er sluttet uafgjort, men der er dog stadig 11 point ned til Charleroi på andenpladsen.
”Det har egentlig vaeret frustrerende. I Belgien kan man nemt bruge pointene, for de bliver halveret, når man går ind til playoff. Det er vigtigt for os, at vi får sluttet af med et par gode kampe, inden systemet skifter, og vi kommer til at spille top 6-kampe. Det gode er, at vi ikke taber, men ét point kan man ikke bruge til så meget.”
EFTERMIDDAGSTRAENINGEN I TANKERNE
Men selv med en pointhalvering har Club Brugge et forspring på seks point, for man runder op i tilfaelde af et ulige antal point. Alexander Scholz har vundet pokalturneringen med både Lokeren og Standard Liège (med førstnaevnte blev han matchvinder i finalen, med sidstnaevnte var Club Brugge finalemodstanderen) og nu er hans ambition at vinde mesterskabet.
”Det er ikke grunden til, at jeg skiftede, men det er klart, at det vil jeg helt vildt gerne. Nu, hvor jeg skifter til en klub med så stort et forspring, vil jeg blive utroligt skuffet, hvis vi ikke bliver mester. Selvfølgelig er det fedt at vinde cuppen, men det er federe med mesterskabet. Det vil jeg gerne have med.”
”Hvis man er i en klub, der har mulighed for at vinde, skal man have respekt for at gøre sit arbejde ordentligt. Vi har så stort et forspring, at vi ikke har gjort vores arbejde ordentligt, hvis vi ikke bliver mester. Så det er mere ud fra et professionelt synspunkt om, at man skal sigte efter det højeste, man kan, frem for en gammel drengedrøm om at vinde pokaler.”
Der ligger et potentielt mesterskab om nogle måneder, men Alexander Scholz forsøger ikke at taenke på det. Ej heller på karrieren endnu laengere ude i fremtiden. Efter et halvt på baenken handler det nu om det helt basale.
”Jeg taenker ikke engang på den naeste kamp. Jeg kaemper så hårdt for min plads lige nu. Jeg ved, hvor vigtigt det er at få en god start i en ny klub og få skabt respekt om mig selv. Vi har traening i eftermiddag, og lige nu taenker jeg bare, at jeg skal gøre mit arbejde godt der.”
”Og så taenker jeg på holdet. Det er en dejlig følelse. Når man kommer ud på baenken, taenker man virkelig meget på sig selv. Det er ikke altid godt for holdet at have nogle fyre, der kun taenker på sig selv. Selv hvis jeg skulle ende på baenken i et par kampe – og der vil blive roteret, for der er seks midstoppere – håber jeg det bedste for holdet. Det er sådan, vi bliver mestre, og så kommer alle til at se godt ud. Også mig personligt. Så det er det, jeg taenker på nu. At spille og vinde fodboldkampe.” ✖