TRE AF DE GO­DE

Ekstra Bladet - Tipsbladet - - CARLSENS CORNER -

Det må godt nok si­ges at va­e­re falsk va­re­be­teg­nel­se at ta­le om ’for­års­sa­e­so­nen’ med de tem­pe­ra­tu­rer, vi op­le­ver. Det er selv­føl­ge­lig ae­r­ger­ligt, at rig­tig af­gø­ren­de kam­pe i Su­per­liga­en skal af­vik­les un­der så­dan­ne for­hold - ik­ke ba­re på grund af vej­ret, men og­så for­di det kun er de mest hård­hu­de­de til­sku­e­re, der duk­ker op - men det er jo pri­sen for en så kom­pakt sa­e­son, som vi har den­ne gang på grund af det fo­re­stå­en­de VM. Men vi fik da run­det nog­le styk­ker af de klas­si­ske spørgs­mål: be­kra­ef­tet, at dom­me­rens ene­ste kom­pe­ten­ce til at af­ly­se en kamp er, hvis ba­nen er far­lig, el­ler stre­ger­ne er så uty­de­li­ge, at kam­pen ik­ke kan af­vik­les ef­ter fod­bold­loven. Dom­me­ren skal ik­ke be­kym­re sig om, hvor­vidt for­hol­de­ne er til un­der­hol­den­de el­ler køn fod­bold, el­ler om af­vik­lin­gen er sport­s­lig - han har kun det far­li­ge at ha­en­ge sin hat på. Det er til gen­ga­eld ef­ter fod­bold­loven su­ve­ra­ent dom­me­rens af­gø­rel­se, og det kan selv nok så iha­er­di­ge klub­le­de­re ik­ke aen­dre på.

Vi af­kla­re­de og­så et an­det af års­ti­dens spørgs­mål: om stre­ger­ne nød­ven­dig­vis be­hø­ver at va­e­re hvi­de. Og nej, det gør de ik­ke - de rø­de stre­ger i Hor­sens var yderst prak­ti­ske og så le­ve­de man fint med, at hjør­ne­fel­ter­ne nok ik­ke var helt må­l­fa­ste. I Hor­sens mød­te vi og­så den oran­ge bold, og dér er der hel­ler ik­ke no­gen krav til far­ven, selv om en grøn bold un­der nor­ma­le om­sta­en­dig­he­der ik­ke er hen­sigts­ma­es­sig. Det er egent­lig me­get sjovt at mø­de no­get an­der­le­des, selv om øj­ne­ne li­ge skal indstil­le sig på det.

Men bort­set fra det bød we­e­ken­den på tre si­tu­a­tio­ner, som lov­ma­es­sigt hør­te til i den yderst in­ter­es­san­te af­de­ling - end­da i nog­le ret højpro­fi­le­re­de op­gør. Lad os star­te fra top­pen med EFL-Cup­fi­na­len i Eng­land, hvor Man­che­ster Ci­ty eks­pe­de­re­de Ar­se­nal med 3-0. Her var det før­ste mål lidt af en la­ek­ker­bi­sken. Ci­tys Agu­ero har an­bragt sig li­ge ak­ku­rat in­de på Ar­se­nals ba­ne­halv­del og bag tre forsvarere, da der stik­kes en lang bold frem mod ham, som han kan ta­ge en halv ba­nela­eng­des løb på og sco­re. Man kan dis­ku­te­re, om han får puf­fet lidt til Ar­se­nals Musta­fi, da han lø­ber bol­den i mø­de og ero­brer den, men det er nok un­der det ni­veau, som man gi­der be­kym­re sig om ov­re på de bri­ti­ske øer. Til gen­ga­eld er der in­gen tvivl om, at Agu­ero er for­an bå­de bold og na­est­sid­ste mod­spil­ler, da må­l­man­den sen­der bol­den op til ham, så en of­f­si­de-po­si­tion kom­mer i den grad op på net­hin­den. Da Agu­ero spar­ker den i mål, vil­le han selv­føl­ge­lig og­så skul­le straf­fes for den. Det er der og­så et par per­so­ner, der har frem­ført rundt om­kring på di­ver­se fora. Men der er det lil­le, men i den­ne sam­men­ha­eng af­gø­ren­de raf­fi­ne­ment, at bol­den godt nok kom­mer fra må­l­man­den - men at det ik­ke er et ud­s­park el­ler en nor­mal bold i spil, men di­rek­te fra et måls­park. Og når bol­den kom­mer di­rek­te fra måls­park, hjør­ne­s­park el­ler ind­kast uden at rø­re an­dre spil­le­re un­der­vejs, er of­f­si­de ik­ke et te­ma - uan­set hvor ty­de­lig en of­f­si­de-po­si­tion, man el­lers be­fin­der sig i. Når jeg gør lidt ud af det, er det, for­di der er for­bløf­fen­de man­ge spil­le­re (og tra­e­ne­re !), der ik­ke er klar over det, og det er el­lers et af de punk­ter, hvor man vir­ke­lig kan ud­nyt­te sit re­gel­kend­skab til som den klo­ge at nar­re den min­dre klo­ge. En an­gri­ber kan be­fin­de sig mile­vidt bag for­sva­ret - hvis han bli­ver spil­let di­rek­te på måls­par­ket, er der frit slag.

Lad os bli­ve ved of­f­si­den og ta­ge vi­de­re til Tys­kland, hvor bund- og lo­ka­l­op­gø­ret mel­lem Wer­der Bre­men og Ham­bur­ger SV blev af­gjort fi­re mi­nut­ter før tid på et mål, som blev dis­ku­te­ret vildt og in­der­ligt. Og der var og­så en god del at se til. Det er Aron Jo­hans­son, der ef­ter et par pas­nin­ger slip­per igen­nem i ven­stre si­de af straf­fes­parks­fel­tet og helt in­de på kan­ten af må­l­fel­tet sen­der en bold mod mål. Den for­svin­der mel­lem be­ne­ne på må­l­man­den, og så ud­spil­ler der sig el­lers et kapløb mel­lem an­gri­ber Bel­fo­dil og for­sva­rer van Dron­ge­len, hvor det i sid­ste en­de til­sy­ne­la­den­de er van Dron­ge­len, der får skra­bet bol­den ind i eget mål. Det spa­en­den­de er imid­ler­tid, hvad der sker, da Jo­hans­son i før­ste om­gang sen­der bol­den mod mål, for hvor er Bel­fo­dil helt nøj­ag­tigt pla­ce­ret ? Han er i hvert fald for­an den na­est­sid­ste mod­spil­ler, men spørgs­må­let er, om han og­så er for­an bol­den, for er han ik­ke det, kan vi al­drig no­gen­sin­de kom­me til at be­kym­re os om of­f­si­de, om der så al­drig var hver­ken forsvarere el­ler må­l­mand i na­er­he­den. TV-vink­ler­ne af­slø­rer ik­ke ret me­get an­det, end at det er en mil­li­me­ter­af­gø­rel­se, hvor Bel­fo­di­ls ene knae må­ske - men jeg tror det ik­ke - har sne­get sig for­an bol­den. Hvis det hav­de det, vil­le vi ta­le om of­f­si­de-po­si­tion, for der­til kra­e­ves jo blot, at en del af an­gri­be­rens ho­ved, krop el­ler fød­der er kom­met for­an. Men som sagt, selv om Bel­fo­dil me­get be­ha­en­digt be­fin­der sig ak­ku­rat på må­l­fel­tets lan­ge linje, og det der­for bur­de va­e­re let­te­re at vur­de­re med no­get fast at sig­te ef­ter, er vink­ler­ne ik­ke én­ty­di­ge.

I Tys­kland bru­ger man jo VAR i Bun­des­liga­en, og det er igen et fint ek­sem­pel på, at in­gen si­tu­a­tion er bed­re end de vink­ler, der er til rå­dig­hed. Hav­de der va­e­ret en én­ty­dig vin­kel, er jeg sik­ker på, at no­gen nok skul­le ha­ve gra­vet den frem nu - så det må jeg for­mode, at der ik­ke har va­e­ret. Og så er VAR-dom­me­ren i nøj­ag­tig sam­me si­tu­a­tion som al­le os an­dre. Der har va­e­ret god gang i den på fan­fora og i de ty­ske avi­ser - der er talt om skan­da­le og stil­let spørgs­måls­tegn ved, hvad man over­ho­ve­det skal med vi­deo­dom­me­ren og he­le sy­ste­met, når det ik­ke en­gang kan kla­re så­dan no­get, men VAR er ik­ke no­gen mira­kel­kur, og un­der al­le om­sta­en­dig­he­der er den­ne si­tu­a­tion så sna­e­ver, at det ik­ke gi­ver me­ning at ta­le om skan­da­le. Skul­le jeg en­de­lig sa­et­te mi­ne pen­ge på no­get, si­ger min ma­ve­for­nem­mel­se, at der ik­ke er of­f­si­de. Men selv hvis der hav­de va­e­ret det, er der sta­dig et par aspek­ter, der skal over­ve­jes, før man kan luk­ke si­tu­a­tio­nen ned. Da bol­den lø­ber mel­lem be­ne­ne på Ham­burgs må­l­mand, er der for­ment­lig en lil­le be­rø­ring. Og hvis der er det, er an­gri­be­ren så løst fra sin of­f­si­de ? Nej, det vil han ik­ke va­e­re, for­di det var en red­ning, og så er of­f­si­den sta­dig i spil. Fo­re­ta­ger Bel­fo­dil sig så no­get der­ef­ter, der kan gø­re ham straf­bar of­f­si­de ? Ja, for ved at ind­le­de sig på kaplø­bet med van Dron­ge­len ’an­gri­ber han for at ero­bre bol­den’, og der­med ge­ne­rer han en mod­spil­ler, for nu at bli­ve i of­f­si­de-reg­lens sprog. Og så er det un­der­ord­net, at det er for­sva­re­ren selv, der sen­der bol­den i mål. Men en si­tu­a­tion, som man kan dis­ku­te­re la­en­ge og in­der­ligt i te­o­ri­lo­ka­let - og hvor alt alt­så ha­en­ger på, om der over­ho­ve­det fo­re­lig­ger en of­f­si­de-po­si­tion i før­ste om­gang: er no­get af Bel­fo­dil for­an bol­den, da Jo­hans­son sen­der den mod mål ?

Lad os en­de her­hjem­me i no­get, der trods alt i sam­men­lig­ning med en en­gelsk po­kal­fi­na­le og et tysk liv el­ler død-Bun­des­liga­op­gør må be­trag­tes som lidt me­re yd­mygt - Su­per­liga­kam­pen mel­lem FCK og OB. Her har der ef­ter­føl­gen­de va­e­ret en del snak om en du­el mel­lem San­tan­der og Jep­pe Tver­skov. Igen er det fi­re mi­nut­ter før tid - åben­bart et godt tids­punkt - hvor de to jag­ter en bold ud over må­l­linj­en med Tver­skov for­re­st. Så fo­re­ta­ger San­tan­der sig no­get med det ene ben, som lan­der op­pe mel­lem Tver­sko­vs - og det ind­brin­ger et fris­park og en ad­var­sel. Spørgs­må­let er, om det er et spark el­ler ej - og om det bur­de ha­ve va­e­ret en ud­vis­ning ? Her har vi fak­tisk fat i én af de ting, hvor der er skru­et på lov­tek­sten og for­tolk­nin­gen for­ud for den­ne sa­e­son, nem­lig om­kring spark, slag og slag på af­stand (dvs kast med gen­stan­de). I tid­li­ge­re ti­der vil­le man ha­ve sagt au­to­ma­tisk ud­vis­ning - men der er trods alt for­skel på f. eks. spark. Hvis det ud­fø­res med ube­ty­de­lig kraft, så vi ik­ke stra­ek­ker os ud over be­gre­bet hen­syns­løst, er det kun en ad­var­sel, der skal gi­ves. De ele­men­ter, som dom­me­ren skal vur­de­re i re­la­tion til kort­far­ven, er be­gre­ber som ’bruta­li­tet’, ’ond hen­sigt’ og ’unø­dig stor kraft’. El­ler sagt lidt me­re mun­dret: hvis spar­ket el­ler sla­get er på tjat-ni­veau el­ler må­ske ba­re en mar­ke­ring, uden at vi ta­ler egent­lig vold, er ad­vars­len nok. Jeg tror sta­dig, at langt de fle­ste slag, spark og kast i kam­pens he­de vil bli­ve af­le­ve­ret med en in­ten­si­tet og hen­sigt, så det en­der i ud­vis­ning. Men den­ne her er ik­ke et ty­pisk spark, sy­nes jeg - fak­tisk skal man ha­ve fat i den lang­som­me gen­gi­vel­se for helt at re­gi­stre­re, hvad der fo­re­går - og det er na­er­mest San­tan­ders knae, der kom­mer først ind, hvor­ef­ter be­net føl­ger ef­ter. Sik­kert er det vel, at hvis der hav­de va­e­ret rig­tig on­de hen­sig­ter og var ble­vet spar­ket igen­nem, hav­de Tver­skov na­ep­pe rejst sig igen li­ge med det sam­me, når man ta­en­ker over, hvor be­net lan­de­de hen­ne.

Så det var fak­tisk en god høst den­ne we­e­kend med tre vidt for­skel­li­ge si­tu­a­tio­ner, som brag­te os en del om­kring i lov­gym­na­stik­ken.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.