AGF OG DERES SUPERLIGA-KOLLEGER BEGÅR EN KAEMPE FEJL
På Netflix ligger der i øjeblikket en italiensk produceret dokumentar-serie med Juventus. Man er med hjemme hos Gonzalo Higuaín og Miralem Pjanic, kører bil med Gianluigi Buffon og har Torino-fødte Claudio Marchisio til at vise rundt på anlaegget og sludre med de ansatte, der har kendt ham, siden han begyndte i ’Juve’ som syvårig.
Mit helt store problem med den hamrende flotte produktion er, at Juventus’ presseafdeling med al tydelighed har haft det hele til gennemsyn, briefet spillerne og styret produktionen med så hård hånd, at hvert et sekund fremstår som en reklame for klubben.
I denne uge fortalte AGF, at man ikke laengere skal medvirke i det lokale debatprogram ”Fodbold Med Horup” på TV2 Østjylland men i stedet helliger sig en egen tv- og videoproduktion med en kommerciel partner, et projekt der så vidt jeg er orienteret begynder i den kommende uge, og som AGF tilsyneladende forventer kommer til at indbringe flere penge og knytte klubbens kernefans staerkere til AGF, end tidsforbruget på ”Fodbold Med Horup” gør.
AGF har ikke ytringspligt, men for mig at se gør klubben meget uklogt i at vaelge uafhaengige medier fra til fordel for egenproduktion, noget AGF ikke er ene om at gøre eller overveje.
Superliga-klubberne har desperat brug for at gøre sig interessante for danskerne, og at bruge Premier League-klubber som forbillede, som AGF og flere andre Superliga-klubber tilsyneladende gør, er den helt forkerte vej at gå.
De interview og dokumentarer, klubberne selv laver i Premier League, er i bedste fald lidt nuttede og ligegyldige, og er på ingen måde så engagerende som de kritiske interview, uafhaengige medier laver.
Jeg kender klubber større end AGF, der sukker efter det lokale engagement, den intense daekning i JP Aarhus, Aarhus Stiftstidende og ”Fodbold Med Horup” giver, og for klubbernes og ligaens kommercielle fremtids skyld håber jeg ikke, de forestiller sig, at ukritisk kameraføring a la Juventus fører nogen vegne.