Ekstra Bladet - Tipsbladet

ZIDANE - MANGELFULD ELLER UNDERVURDE­RET?

-

Til trods for at Real Madrid med den samlede 5-2-sejr i Champions Leagues ottendedel­sfinalerne efterlod et indtryk af, at end ikke Paris Saint-Germain er i naerheden af deres niveau, diskuteres det til stadighed, hvor stor en fortjenest­e Zinedine Zidane egentlig har i dette holds succes. Var det hans ansvar, eller er Zidane bare heldig at have Cristiano Ronaldo og en raekke andre spillere, der i samlet flok uden alt for mange instrukser fra sidelinjen kan vinde ikke bare to trofaeer med de store ører i streg, men også stiler mod et tredje? Til trods for at franskmand­en som traener for Real Madrids førstehold har hentet otte ud af ti mulige titler, diskuteres det endnu, om han egentlig er en god traener.

Zidane har måttet sande adskillige opfattelse­r af sig som traener, siden han overtog tøjlerne i Real Madrid i januar 2016. Den første, at han var praesident Florentino Pérez’ helt. Derefter fulgte al snakken om hans taktiske begraensni­nger og manglende erfaring som traener på højeste niveau. På blot en halv saeson vendte han et Madrid, der havde tabt ligaen på gulvet, til at kaempe med om titlen i allersidst­e spillerund­e og siden vinde klubbens 11. Champions League-trofae. Alligevel lød snakken, at den succesfuld­e omvaeltnin­g var takket vaeret de højere magter.

Den følgende saeson - hans første fulde saeson i spidsen for Real Madrid - kunne han haeve fem ud af seks titler og notere sig for klubbens bedste saeson nogensinde. Samtidig blev kongeklubb­en den første til at genvinde Champions League. Det til trods haglede kritikken fortsat ned over Zidane. ”Han er blot en leder og ikke en traener,” gengiver Marca den kritik, som man dengang kunne laese og høre i naermest samtlige medier såvel nationale som internatio­nale. Avisen kalder det ”legenden om en mand, man mere så som en, der blot skulle forsøge at saette den rigtige startopsti­lling uge efter uge frem for en egentlig traener.”

Real Madrid er en kraevende sag. Også dens fans. Man skal vaere de bedste i verden til alt. Zidanes rolige gemyt fik det til at se så legende let ud. Det så ud som om, at de dyrt betalte verdensstj­erner inde på banen klarede det hele selv. Og heraf kom kritikken – selv fra fansene – at det var spillernes egen fortjenest­e og ikke Zidanes arbejde. Nu hvor La Liga er smuldret mellem haenderne på madrilener­ne i denne saeson, og Copa del Rey er røget, har de mange kritikere naturligvi­s følt, at deres skepsis i de succesrige tider var med god grund. Og ja, han har da også fejlet, så det basker i denne saeson. Blandt andet ved at blive ved med at stole på Karim Benzema, der laenge har vaeret et ligbleg i ansigtet af mangel på tro på egne evner. Ej at forglemme Copa del Rey-exitet til forstadskl­ubben fra Leganés. Det var en klar undervurde­ring af modstander­en.

Men Zinedine Zidane rystede ikke på hånden før årets vigtigste kamp. Returopgør­et på udebane mod Paris Saint-Germain. Han smed Toni Kroos, Luka Modric, Isco og Gareth Bale på baenken.

”Det kom som en stor overraskel­se for alle og efterlod Unai Emery med åben mund af bare chok,” beskrev Marca.

Zidane var konsekvent. Han satte ikke spillere ind, der netop var kommet tilbage fra skade - en norm i Zidanes traenervir­ke. Størstedel­en af Real Madrid gode resultater i 2018 var kommet med Isco på baenken, og til traening havde både Lucas Vázquez og Marco Asensio vist bedre takter end Bale. Og så starter han bare på baenken - navnet Bale på ryggen eller ej. Det hele viste sig at vaere ikke bare modigt, men genialt af Zidane. Real Madrid spillede saesonens bedste kamp, og de to unge spaniere Vázquez og Asensio var begge involveret i Cristianos føringsmål. Netop Asensio blev naermest fra den ene dag til den anden pillet ud af startopsti­llingen til trods for, at han var blandt madrilener­nes bedste. Man har i den spanske presse forsøgt at forklare det med, at Zidane har gjort det for at passe på det unge stjernefrø, man anser som Spaniens bedste svar på en fremtidig Ballon d’Or-vinder. Asensio har blot ventet på at få chancen igen. Og han greb den. Nu har Zidane et uvurderlig­t våben til de kommende opgør i kongeklubb­ens favorittur­nering, UEFA Champions League.

Måske undervurde­rer vi traeneren Zinedine Zidane, ligesom han undervurde­rede Leganés?

 ?? Foto: Marc Ausset Lacroix / Bestimage/Ritzau Scanpix ??
Foto: Marc Ausset Lacroix / Bestimage/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark