ÅRHUS’ ALTERNATIV ER HJEMME VED SØEN IGEN

Brabrandsøen i den sydvestlige udkant af Århus er et skønt sted at vaere, når foråret kommer. Motionsløbere og cyklister vrimler ud i solskinnet på den 10 km lange sti omkring søen, roerne får sol på naesen ved Brabrand Rostadion, og fastboende fiskehejrer og gaes på traek nyder roen omkring den delvist fredede vådområde.

Et par hundrede meter fra rostadion ligger Brabrand IF’s fodboldbaner. Der er søudsigt, grønt, hyggeligt, et fint lille divisionsanlaeg i cykelafstand fra kolonihusene en km taettere på centrum af Århus.

Problemet er bare, at 1. divisionsholdet Brabrand IF meget sjaeldent spiller på hjemmebanen. Faktisk er weekendens Esbjergkamp kun den anden på stadion siden september sidste år.

Gå ind på din foretrukne søgefunktion på internettet og skriv ”Brabrand Stadion vand”.

Det første hit for naervaerende skribent var fra et skybrud på stadion 30. juli sidste år, hvor der stod blankt vand og saesonens første hjemmekamp, mod Roskilde, blev aflyst en time før kickoff.

Der er historier tilbage fra 2012, der er historier om at søge husly på AGF’s hjemmebane inde i centrum, og så er der sidste uges nyhed om, at Brabrand IF endelig var klar til igen at spille på hjemmebanen.

”I sidste uge traenede vi for første gang på graes siden oktober,” siger Brabrand IF-cheftraener Tom Søjberg.

”De andre klubber gik fra kunstgraes til graes for over en måned siden. Vi har traenet oppe på kunstgraesbanen i Tilst [fem km nord for Brabrand] og andre lånte baner indtil i sidste uge.”

”Man kan måske huske det fra dengang, man selv spillede fodbold. Man får graesben, når man går fra kunstgraes til graes, eller fra grus til graes for os, der er lidt aeldre. Benene bliver bare tunge i de første par uger. Så i denne uge har jeg kun traenet spillerne i en time og et kvarter. Og de får fri her i weekenden, så vi minimerer risikoen for, at spillerne har tunge ben allerede fra starten af kampen,” siger Tom Søjberg.

I Brabrand IF traener spillerne typisk klokken 17, og bortset fra en håndfuld overvejende aeldre spillere med fuldtidsjobs består truppen af universitetsstuderende og helt unge fra byens gymnasier og handelsskoler.

Mens de øvrige klubber i 1. division er fuldtidsprofessionelle eller på deltid, kan og vil Brabrand kun betale et par tusinde kroner om måneden i henhold til reglerne om amatørkontrakter.

Kenan Hajdarevic tog fra klubben til Fredericia i januar, forsvarsstyrmand Mathias Rosenørn var taet på Tromsø i vinter men endte i sidste uge i Thisted, da aftalen i Norge ikke blev til noget. AGF’s Jens Stage fik gang i en professionel karriere ved at slå igennem i Brabrand, og også i Hobro og AC Horsens er der tidligere Brabrand-spillere.

Brabrand så fortabt ud under stregen, da man i de første forårsrunder tabte til Fremad Amager og Roskilde. Men i de sidste fem runder har holdet fået ni point, heraf to sejre over HB Køge og Vejle, så overlevelsen er ikke opgivet endnu, selvom der er syv point op til Roskilde.

”Spillerne skrabede selv penge sammen til en uges traeningslejr i Tyrkiet i vinter. De var lidt nede, fordi Kenan og Rosenørn var taget videre,” siger Tom Søjberg.

”Vi havde lagt meget an på den første Fremad Amager-kamp, og da vi tabte den, var der godt nok langt op. Men spillerne har virkelig arbejdet flot,” siger Tom Søjberg.

”Sejrene over HB Køge og Vejle er fede at pege på. Men kampen mod Fredericia [1-1] var virkelig vigtig for os. Vi har tabt stort til dem hver halve år i traeningskampe og turneringskampe, men denne gang kunne vi spille lige op med dem,” siger Tom Søjberg.

”Forskellen på os og Esbjerg er stor. Når vores spillere skal have behandling, kender vi nogle dygtige folk, der kan hjaelpe, men det er altså spillerne, der selv betaler. Jeg forestiller mig ikke, at Esbjergs spillere selv betalte deres traeningslejr eller for behandling. De har mere trimmede spillere på fuldtidskontrakter, som i de fleste tilfaelde har et større fodboldtalent, end vi har.”

”Men vi har to ting, jeg vil spille på. Selvfølgelig er der noget taktisk, nogle staerke og mindre staerke sider hos Esbjerg, hvor vi gerne vil holde dygtige profiler som Anders Dreyer fra at dominere. Og så vil vi kaempe røven ud af bukserne for hinanden. Som jeg plejer at sige til spillerne, får de ikke ekstra penge af mig og klubben for at spille godt. De spiller for at vaere så gode som overhovedet muligt for holdet og for hinanden. Måske kommer nogle af vores spillere, der gør det fremragende, til større klubber på større kontrakter i fremtiden. Det vil vi gerne have. Men de kommer ikke nogen vegne, hvis de tror, de skal spare sig selv og gemme sig lidt, fordi vi ligger i en svaer position i tabellen,” siger Tom Søjberg.

”Der er nogle Esbjerg-spillere, der måske spiller i Holland om et år, og som nok i lidt højere grad spiller for sig selv og selv afslutter i stedet for at spille bolden på tvaers til en fri holdkammerat. Det skal vi udnytte, ligesom vores stadion, uanset hvor glade vi selv er for at spille der, bare er en anden oplevelse end Blue Water Arena.”