Mysteriet Real Madrid
Siden Champions League blev skabt i 1992, har intet hold domineret turneringen, som Real Madrid gør i disse år. Og hvis holdet besejrer Bayern München i semifinalen og vinder Champions League for fjerde gang på fem år, er der tale om en praestation til historiebøgerne. Men hvor højt skal dette mandskab vurderes? Det spørgsmål tog Tipsbladet med til førende Real Madrid-kendere i den spanske hovedstad.
Jorge Valdano har talt sig varm og er i fuld gang med sin analyse af det nuvaerende Real Madrid og dets plads i fodboldhistorien, da han bliver afbrudt af en anden gaest på caféen. ”Undskyld, señor Valdano, men jeg er nødt til at spørge Dem: Var der straffe?”
Valdano smiler og slår tvivlende ud med armene. Dette er dagens store tema på Madrids barer og caféer, på kontorer og i metroen. Var der straffe eller ej, da Cristiano Ronaldo aftenen forinden reddede Real Madrid fra den totale fiasko i Champions League-kvartfinalen mod Juventus?
Da jeg nogle dage forinden havde lavet aftalen med Jorge Valdano, havde ingen af os taget højde for muligheden for, at Real Madrid ikke skulle gå videre til semifinalen. En 3-0-sejr i det første opgør i Torino havde ikke efterladt meget tvivl, men alligevel måtte Real Madrid gennem mange lidelser, inden semifinalebilletten kom i hus.
Så dagsordenen for samtalen med klubbens tidligere spiller, traener og sportsdirektør holder stadig og er måske blevet endnu mere aktuel: Hvor skal vi placere dette Real Madrid i fodboldhistorien? Er dette et mandskab, som eftertiden vil huske som noget saerligt? De europaeiske meritter taler unaegtelig for det: Real Madrid blev det første hold i Champions League-tiden til at vinde trofaeet to år i traek. Dertil vandt holdet titlen i 2014, så høsten nu hedder tre titler på fire saesoner. Og nu står de igen som del af turneringens slutfase som semifinalist for ottende saeson i traek. Skulle det virkelig ende med endnu en titel, må det vel efterhånden vaere på plads at rangere dette Real Madrid blandt historiens store klubhold. Eller hvad?
”Det er et hold med en vis ustabilitet. Det så vi mod Juventus. Men bortset fra det stormvejr, de var igennem i returkampen, føler Real Madrid sig som regel godt tilpas i Europa og er til at stole på,” siger den 62-årige Jorge Valdano på en café på et hotel nogle få hundrede meter fra Santiago Bernabéu.
”Men det har vaeret en saeson, som er vanskelig at forklare. Sidste år var vi alle overbeviste om, at Real Madrid var ved at indlede en aera. Supercopa’en mod Barcelona understregede det. Og så begyndte ligaen, og holdet blev meget hurtigt haegtet af. Alt det, som indtil da havde vaeret en selvfølgelighed, blev erstattet af forvirring på grund af de dårlige resultater. Indtil holdet tog til Paris i ottendedelsfinalen. Holdet tog til Paris som et Real Madrid og vendte tilbage som et andet,” fortsaetter Valdano om en ejendommelig saeson med store udsving med de to kvartfinaler mod Juventus som det ekstreme symbol: Det første opgør var det store Real Madrid med et historisk saksesparksmål af Cristiano Ronaldo i 3-0-sejren i Torino. Returmødet var et vaklende mandskab, der efter italienernes tidlige mål blev bragt ud af fatning og mere lignede det sårbare hold, der i ligaen i flere måneder har vaeret ude af mesterskabskampen, end det lignede en favorit til at vinde Champions League endnu en gang.
”Juventus kan føle sig stolte af kampen, med de manglede det, som Real Madrid har meget af: Evnen til at udnytte øjeblikkene. Og det gør, at Real Madrid efter min mening er det hold, der har den bedste mulighed for at vinde turneringen,” siger Valdano.
Hvad ser du som årsagen til, at de så tidligt var ude af titelkampen i La Liga?
”Måske gav kampen mod Juventus et svar på det. Det er ikke godt for dette hold at føle sig for selvsikkert. Den samme forklaring, som der er på starten af saesonen, er der på starten af returkampen.”
Kan man tale om, at dette hold tegner en epoke?
”Ja, det er et modent hold med ambitiøse spillere og med en historisk bevidsthed. Spillere som Sergio Ramos og Cristiano Ronaldo har den historiske bevidsthed. De ved, at de spiller for at gøre sig til legender. Og kun Europa gør det. Zidane siger, at ligaen har størst betydning for ham. Det forstår jeg, for det er der, man i højere grad ser en traeners arbejde. Man skal vise en stabilitet og vedholdenhed og en meget høj professionalisme i hele saesonen. Men Real Madrid er, hvad det er, på grund af de 12 Europa Cup-titler. Det er dem, der har gjort klubben til et universelt faenomen.”
ORDEN, TALENT OG EVENTYR
Jorge Valdano sluttede sin karriere som spiller i Real Madrid i 1987. Nogle år senere blev han ungdomstraener i klubben, og i 1994 overtog han jobbet som cheftraener på et tidspunkt, hvor Barcelonas Dream Team dominerede spansk fodbold.
Som assistenttraener tilknyttede Valdano sin landsmand Ángel Cappa. Tidligere på dagen tager Cappa imod i sit hjem i et byhus et par kilometer vaek til kaffe, småkager og en snak om Real Madrid. Den i dag 71-årige Cappa har en lang traenerkarriere bag sig i flere lande, og ud over assistenttraenerjobbet i Real Madrid har han haft samme rolle for landsmanden César Luis Menotti på det argentinske landshold ved VM i 1982 og senere i FC Barcelona. Som Valdano har han i mange år vaeret en markant stemme i fodbolden, har skrevet flere bøger og er kendt som en kompromisløs forsvarer af det gode spil.
”Madrid har ikke nogen defineret stil. Det er tydeligt. Juventus har det, Manchester City har det, Liverpool har det. Men Real Madrid har det ikke. Det handler mere om, hvad spillerne kan skabe hver for sig. Det ser man meget tydeligt, når de forsvarer. Presser de højt? Tja, nogle gange gør de det måske. Traekker de sig tilbage og står taet i kaederne? Nej, ikke rigtigt, måske nogle gange. Man ved ikke, hvad de gør. Men de har den styrke, at der, hvor bolden havner, står der en crack. En stjernespiller. Det er en stor fordel,” siger Ángel Cappa.
”Men det er et hold, hvor resultaterne er større end spillet. De har ikke et klart og defineret spil. De har ikke et spil og en base, der står igennem i øjeblikke med tvivl. Det så vi tydeligt efter Juventus’ første mål. Al tvivlen kom frem,” fortsaetter han.
”Det er lidt, som når man laver en kamp mellem de bedste spillere fra Europa og de bedste spillere fra Sydamerika. De går ud og spiller godt, fordi det er gode spillere. Men de er ikke et hold, og det er Madrids udfordring. Men samtidig er det svaert at spille mod sådan et hold. For når alt kommer til alt, tilhører fodbolden spillerne. Og når man har spillere på det niveau, så er man et staerkt hold.”
Men er det overvurderet at skulle have en identitet? Real Madrid klarer sig jo meget godt uden?
”Det er vigtigt at have en plan. Sådan er det med alt i livet. Hvis du går ud på gaden, skal du have en ide om, hvad du vil, og hvor du vil hen. Der skal vaere en orden. Arsenio Iglesias, den gamle traener her i Spanien, sagde: ”Fodbold er orden og talent.” Og Menotti sagde: ”Fodbold er orden og eventyr.” Der skal vaere en orden som udgangspunkt for, at man kan bryde den. At lykkes med, at der er orden og talent eller orden og eventyr, er det, ethvert hold har brug for. Mourinhos hold har en orden, men den går ud på at bure spillerne inde. Det giver ikke plads til eventyret.”
CRISTIANO RONALDOS AERA
Fodboldens historiske mandskaber har ofte vaere kendetegnet af en tydelig identitet, der sammen med resultaterne har praeget fodboldhistorien. Ajax i 1970’erne, Milan i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne og Barcelona under Cruyff og Guardiola er hold med en stor tydelighed. Sådan er det ikke med det nuvaerende Real Madrid.
➜ På Santiago Bernabéus tribuner taenker Sid Lowe et stykke tid over spørgsmålet, hvor han vil rangere dette mystiske Real Madridmandskab. Englaenderen Lowe har boet i Madrid i snart to årtier og skrev i 2013 bogen ’Fear and Loathing in La Liga’ (da. ’Kaerlighed og had i La Liga’, 2014) om historien og forholdet mellem Real Madrid og Barcelona.
”Det simple svar er, at det ved jeg ikke. Og det lyder dumt. De er meget taet på at blive den naestbedste generation i hele klubbens historie, når man ser på, hvad de har vundet i Europa. Og alligevel er det svaert at undgå følelsen, at Barcelona har vaeret et bedre hold i forhold til stabilitet,” siger han.
”De har nok den største samling af talent, de nogensinde har haft. Måske endda større, end Di Stéfano-generationen havde. De har så fundet ud af, at stabilitet ikke lige er dem. De føler sig måske for gode. Det kraever noget at få dem i gang. Det skal føles, som om det virkelig er vigtigt. Den følelse skaber Europa Cup’en. At de vandt ligaen sidste år, var ikke kun, fordi de ville det, men det var en del af det. Der var en anerkendelse af, at én ligatitel på syv år er virkelig, virkelig sølle. Så ser man det i et ligaperspektiv, er det her jo en forfaerdelig generation,” uddyber han om paradokset.
I Barcelona var der en klar epoke omkring Guardiola. Kan man tale om en epoke her?
”Ja, det er jo det. Det her er ikke bygget op om en ide. Det er ikke un equipo de autor, et hold, der er bygget op omkring en traener. Måske kan man beskrive det som en praesidentiel succes, men Florentino har også haft sine fejl. Men når man samler så meget talent, så bør det med tiden vinde noget. Men hvornår startede det? Måske med Ancelotti. Men så fyrede de Ancelotti, og han blev afløst af Benítez, der ville lave det hele om, og det taler imod, at der er tale om en sammenhaengende epoke. Zidane kom jo ind, fordi de var på den. Det var en tilfaeldighed,” siger Sid Lowe.
”Ved du hvad, hvis der er tale om en epoke, der startede på et saerligt tidspunkt, så er det her et hold, der begyndte at få succes, da Cristiano Ronaldo blev en forward. Måske er det svaret. Da han aendrede sig fra at vaere wing til at vaere forward.”
Det kan lyde paradoksalt. Han scorede endnu flere mål før, hvor mere af spillet var bygget op omkring ham?
”Ja. Men de vandt ikke lige så meget som hold. Jeg husker, at jeg for to-tre år siden var med i en debat, hvor temaet var, om Ronaldo havde fejlet i Real Madrid. Selvfølgelig ikke personligt, men i forhold til hvad han havde vundet med holdet. I dag afhaenger Barcelona af Messi for at spille godt. Real Madrid afhaenger ikke laengere af Ronaldo i spillet, de afhaenger af ham for at afslutte det. Måske er det en bedre ting at vaere afhaengig af.”
Så er den simple sandhed, at vi om mange år vil huske dette hold som Cristiano Ronaldos hold?
”Sandsynligvis. Isaer hvis de vinder Champions League igen, og han scorer i finalen. I Lissabon i 2014 var han ikke den afgørende spiller i finalen. Billedet var ikke af ham. I Milano i 2016 heller ikke. Men sidste år var det ham, der dominerede finalen.”
Også Jorge Valdano fremhaever, at Cristiano Ronaldos betydning nok vil stå endnu klarere i eftertiden.
”Identiteten i de sidste syv-otte år hedder Cristiano Ronaldo. En spiller med sådan et niveau og en så høj målscoringsfrekvens kommer til at praege et hold. Der er mange kampe, hvor der først kommer mål af Cristiano Ronaldo, og derefter kommer der så en form for fortjeneste. Og når holdet så spiller godt og fortjener at vinde kampene, så scorer Ronaldo tre mål i stedet for et. Han effektivitet er ekstraordinaer. Det er uden for det normale, og han er et unikt tilfaelde. Det vil fremprovokere en enorm nostalgi, når han forlader Real Madrid. For hvis man taeller målene, er han uerstattelig,” siger Valdano.
”Messi er et geni, men Ronaldo er et faenomen. Og hvis geniet mister opmaerksomheden et øjeblik, så kommer faenomenet og tager Guldbolden fra ham. Men stadigvaek vil Messi vaere geniet og Cristiano Ronaldo faenomenet. Men der ligger en større praestation i at vaere et faenomen. For faenomenet har skullet kaempe sig til det i en grad, så han naermest har bygget en ny krop. Det må man virkelig anerkende.”
MIDDELKLASSENS COMEBACK
Jorge Valdano vendte endnu engang tilbage til Real Madrid i 2009, da Florentino Pérez efter godt tre års fravaer genindtog praesidentposten. Valdano blev sportsdirektør i sommeren, hvor Real Madrid oprustede voldsomt for at tage kampen op med Pep Guardiolas Barcelona-hold, der netop havde vundet The Treble, og hentede Cristiano Ronaldo, Kaká, Karim Benzema og Xabi Alonso til klubben. I første omgang lykkedes det ikke at vaelte catalanerne af tronen, og Manuel Pellegrini holdt derfor kun et år som traener. Som afløser ansatte Real Madrid José Mourinho, og den portugisiske traeners konfliktsøgende stil skabte hurtigt en dyb kløft mellem ham og aestetikeren Valdano. Magtkampen endte med Mourinho som vinder, og i 2011 forlod Valdano klubben.
Alligevel ser han Florentino Pérez som den afgørende skikkelse, der har sikret, at Real Madrid har genindtaget sin historiske position som verdens førende fodboldklub, som blev grundlagt med sejrene i de første fem udgaver af Europa Cup’en, da turneringen blev skabt i 1955.
”Det startede med Santiago Bernabéu, der var en vis mand, som forstod, hvor fodbolden
bevaegede sig hen. Han byggede et stadion til 120.000 tilskuere i efterkrigstiden uden officiel hjaelp, hvor mange andre klubber i Europa havde stadioner til 25.000 eller 30.000 tilskuere. Og for at fylde stadion hentede man nogle af de bedste spillere i verden. Den ide levede klubben af i 50 år. Og ved århundredets afslutning kom Florentino Pérez og fornyede Bernabéus vision. Han kørte Rolls-Roycen ud af garagen, børstede støvet af den og viste verden, at klubbens storhed stadig var der. Verden var anderledes, nu skulle man forføre tilhaengere fra fjerne steder, isaer fra landene med de vigtige økonomier. Florentino forstod, at i denne forretning havde man brug for helte. Derfor opstod ideen om Los Galácticos, og derfor hentede man Cristiano Ronaldo. Derfor er der denne intention om altid at hente spillere med både fodboldmaessige og markedsmaessige styrker,” siger Jorge Valdano.
Ligger der i det projekt nogen saerlig fodboldfilosofi?
”Nej. Der er et ønske om espectáculo, men ikke på en bestemt måde. Real Madrid er et hold, der ligner den traener, der i klubben. Det er en klub, som lever meget dårligt med at tabe. At vinde er det principielle. Real Madrid har altid vaeret karakteriseret af sine store bedrifter og sine store spillere.”
Hvorfor er der den forskel mellem Real Madrid og Barca i forhold til forventningen om en saerlig spillestil? Er det bare på grund af Cruyff?
”Cruyff definerede stilen. Men den aestetiske fornemmelse har Barcelona altid haft. I modsaetning til Real Madrid, der altid har vaeret mere pragmatisk. Så kom Cruyff og viste en meget tydelig vej, for med den stil vandt han. Og så fik man Guardiola, der tilførte mere metode til Cruyffs ideologi. Og så oplevede man et generationsmaessigt mirakel, så man i samme øjeblik havde Xavi, Iniesta og Messi. Det sker naeppe igen.”
Det nuvaerende Real Madrid-hold har også aendret karakter undervejs. Hvordan vurderer du aendringerne?
”De har fundet midtbanespillere på et højt niveau. Kroos, Modri
, Isco, Asensio. Det har aendret holdets flow. Zidanes overbevisninger har også aendret sig. Laenge sagde han, at BBC ikke var til forhandling. De skulle spille. Nu føler han sig mere komfortabel med en 4-4-2. Madrid er pragmatisk, og det samme er Zidane. Man skal ikke glemme, at han var fem år i italiensk fodbold. Det praeger også hans fodboldsyn. Zidane er den bedst mulige traener for dette Real Madrid. Måske ville det ikke fungere lige så godt i et andet Real Madrid. Men i dette findes der ikke en bedre traener,” siger Valdano.
”Han har forstået at lytte til de baerende spillere og få dem til at føle sig vigtige. Det er et hold med et meget tydeligt lederskab. Sergio Ramos, Modri
, Cristiano Ronaldo. Det gør det nemmere for en traener. At have en rygrad, der ikke er til debat,” fortsaetter han.
Som i Florentino Pérez’ første periode som praesident har Real Madrid også nu et ønske om at råde over nogle af verdens bedste spillere. Men Sid Lowe ser en noget mere gennemtaenkt sportslig strategi i dag.
”Dengang handlede det om at hente Galácticos for enhver pris. I dag bygger man et hold. Santiago Solari (tidligere spiller og nuvaerende traener for B-holdet Castilla) talte engang om, hvordan middelklassen forsvandt i Real Madrid. Nu har man spillere som Varane, Kroos og Modri
, hvor man sidst ville have taget nogle ungdomsspillere op i stedet. Før havde de ikke bredden, og kulturen var anderledes. Der må man også give kredit til Ronaldo. Han er selvoptaget, men hans ambitioner og drive er også godt for et omklaedningsrum,” vurderer han.
DEMAGOGERNES TID
Siden han blev ansat som cheftraener i begyndelsen af 2016, har Zinédine Zidane stadig ikke prøvet at tabe et dobbeltopgør eller en finale i Europa. I sidste saeson vandt Real Madrid tilmed mesterskabet, så klubben for første gang i 59 år vandt ligaen og Europa Cup’en i samme saeson. I denne saeson bevarede han og klubben roen, da krisen kradsede, og en traener, der forener en stor fortid som spiller i klubben med en afdaempet personlighed, har vist sig at passe Real Madrid godt.
”Zidane er en revolutionaer i disse tider. Dette er demagogernes tid. Men han styrer uden om enhver form for demagogi. Det gør ham beundringsvaerdig,” siger Jorge Valdano.
”Det, Zidane har gjort, er vigtigt. Han har skabt en god stemning med respekt og solidaritetsfølelse. Benítez lukkede spillerne inde i et bur. Zidane sikrer, at de flyver, når de kommer ud. De føler sig frie,” siger Ángel Cappa.
”Real Madrid er en klub, der køber de bedste spillere i verden. Det, de har manglet, er en traener. Mourinho havde en personlighed, der var en modsaetning til spillerne. Det gav et sammenstød. Han ønskede en type fodbold, spillerne ønskede en anden. Så han lykkedes ikke med at få sin filosofi igennem,” fortsaetter Cappa.
”Der er mange facetter i det at vaere traener. Man skal skabe et faelles mål. Zidane er lykkedes med det gennem sin naturlighed og sin ro. Det er vigtigt. Der er aldrig nogen problemer i truppen. Det er et solidarisk hold. Det, vi mangler, er så, at man mere tydeligt ser, hvad holdet vil. Personligt ville jeg have ønsket, at Manchester City vandt Champions League, for det er for mig det hold, der spiller bedst i forhold til den måde, jeg ser spillet. Hvis Real Madrid vinder, hvad efterlader de så?” spørger Cappa retorisk om holdet, der i de kommende to ugers opgør mod Bayern München skal forsøge at spille sig i den fjerde Champions League-finale på fem år. ✖