EN SPLITTET NATION OG ET SAMLET LANDSHOLD
Målscoren på 46-17 i 31 landskampe siger meget om, hvad og hvem Egypten er under Héctor Cúper. I Cúpers gennembrud med den lille forstadsklub i Buenos Aires, Lanús, var den lille playmaker Ariel Ibagaza det kreative indslag på et hold af arbejdsmaend. I Cúpers store successaeson 1998/1999 i Mallorca, hvor man nåede finalen i pokalvindernes turnering og blev treer i La Liga, var Ibagaza igen med sammen med et par tidligere holdkammerater fra Lanús og Dani Garcia, hentet i Real Madrid og sendt videre til FC Barcelona efter 12 scoringer.
Spillermaterialet blev bedre i Valen cia, m enden grundla eg g endereceptvardens amme, da Valen cia i 2000 og 2001 nåede Champions League-finalen med Cúper; et stramt organiseret, disciplineret hold, der sjaeldent tabte bolden på farlige steder.
Héctor Cúpers karriere tørrede ud, da han som så mange forgaengere ikke formåede at indfri Inter-ejer Massimo Morattis ambition om Scudetto og Champions League, hvilket ironisk nok først blev virkelighed, da José Mourinho slog FC Barcelona i Champions League-semifinalen i 2010 med en taktik, der ikke var ulig Cúpers.
Heldet vendte først, da argentineren og Egyptens landshold fandt sammen.
Amerikanske Bob Bradley havde styret Egypten gennem to ekstremt svaere år fra efteråret 2011 over katastrofen i Port Said og tumulten under og efter den egyptiske revolution til at vaere naer VM-kvalifikation.
Undervejs havde amerikaneren spillet adskillige yngre spillere ind omkring holdet og skabt en betydeligt staerkere holdånd end tidligere, hvor Egypten levede af flot offensivt spil og store, flamboyante stjerner, der med Hassan Shehata klarede sig fantastisk flot iA fri can Cup o f Nations( tretitler) og markerede sig ved C o n federations Cup i 2009, men ikke havde nerverne tila t leve op til favorit v aer dig hedeni VM-kvalifikationerne.
Efter et skidt mellemspil med Shehatas tidligere assistenttraener Shawky Gharieb hyrede Egypten Héctor Cúper.
Argentineren byggede sit hold op om Mohamed Salah og var, ligesom Bob Bradley på lange straek, kompromisløs i sit valg af spillere, der satte holdet i centrum, og som uden for banen respekterede hinanden.
Cúper er en benhård traener men også fair og glasklar i sin håndtering af spillerne, der ligesom spiller i Lanús for 20 år siden praecis ved, hvordan man skal opføre sig og behandle holdkammerater aerligt og loyalt, ja også dommere og modstandere, hvis man vil spille for Cúper.
”Du kan opsummere Héctor Cúper i to ord. Hårdt arbejde og ydmyghed. Det finder spillere efterhånden ud af,” har Gaizka Mendieta, backen som Cúper gjorde til en verdensstjerne i et par år i Valencia, sagt i et interview om den argentinske traener.
”Héctor Cúper har gjort et godt stykke arbejde som landstraener. Isaer forsvaret ser rigtig staerkt ud, og jeg synes, det lover godt for både de afrikanske mesterskaber og for VM-kvalifikationen senere på året,” sagde Bob Bradley til Tipsbladet i et interview i januar 2017 forud for African Cup of Nations.
ER DET NOK?
Bradley viste sig at have ret, for med et hold uden andre virkelig store profiler end Mohamed Salah spillede Egypten sig til VM med en raekke arbejdssejre i 2017 og et bedre udvalg af defensive spillere, isaer i midterforsvaret, end Bob Bradley havde haft til rådighed i kvalifikationen til VM 2014.
Så der er noget at glaede sig over i en ellers svaer tid for Egypten, hvor den demokratisk valgte praesident Mohamed Morsi med baggrund i det Muslimske Broderskab kun holdt et år, før han efter en raekke kontroversielle beslutninger blev vippet af pinden i et militaerkup i juli 2013.
En af kupmagerne, forsvarsminister Abdel Fattah El-Sisi og tidligere topleder i Egyptens efterretningstjeneste, er i dag praesident på fjerde år og leder Egypten i en stil, der bringer mindelser om årtierne under diktatoren Hosni Mubarak.
Politiske modstandere forsvinder og bliver tortureret, menneskerettigheder og ytringsfrihed er stort set ikke-eksisterende, det Muslimske Broderskab er igen blevet forbudt, og socialt og politisk er Egypten igen en krudttønde, som landet også var i årene op til det Arabiske Forår.
Den tidligere superstjerne og folkehelt Mohamed Aboutrika blev sidste år smidt på liste over terrorister af den egyptiske regering, fordi Aboutrika åbent og gentagne gange har erklaeret støtte til broderskabet og et håb om en mere kompromissøgende kurs i egyptisk politik.
”Han er mere populaer end praesidenten”, sagde en fan til Reuters uden for Al Ahlys stadion efter nyheden om Aboutrika kom frem i juni 2017, en sag der også understreger, at fodbold i Egypten på ingen måde er holdt fri af de politiske spaendinger.
Det egyptiske fodboldforbund har internationalt fået kraftig kritik for at laegge lejren under VM i Grosnij, hovedstaden i delstaten Tjetjenien, der reelt er styret og ejet af Ramzan Kadyrov, der er en notorisk kraenker af snart sagt enhver taenkelig form for menneskerettigheder.
”FIFA’s beslutning om at bruge Grosnij som VM-lejr er fuldstaendig chokerende og uhyrlig. FIFA bør omgøre beslutningen og flytte lejren til en anden by,” sagde Jane Buchanan fra Human Rights Watch i februar, uden det har rokket ved FIFA og Egyptens beslutning.
På banen vil Mohamed Salah blive udfordret maksimalt, da han i modsaetning til i Liverpool ikke har klassespillere som Sadio Mané og Roberto Firmino til at straekke modstandernes defensiv. Så er spørgsmålet, om Egyptens kollektiv alligevel kan vaere nok til at ryste Rusland og Saudi Arabien, der ligesom de fleste af Egyptens modstandere i VM-kvalifikationen heller ikke råder over forsvar, der kunne begå sig i Premier League.