”JEG SKAL VAERE CHEFTRAENER IGEN”
Mavefornemmelsen fortalte ham, at han skulle takke ja til tilbuddet om at forlaenge kontrakten som assistenttraener for førsteholdet i Brentford FC. Den nye kontrakt er et tydeligt tegn på, at Thomas Frank trives som del af danskerkolonien på Jersey Road. Men på et tidspunkt vil han vaere chef igen: ”Jeg har meget at skulle have sagt her. Men jeg savner at have ansvaret og tage beslutninger,” siger han om tilvaerelsen i den lille klub, der går sine egne veje i Englands naestbedste raekke.
En gråhåret mand i traeningsdragt kommer luntende forbi og hilser venligt på vejen ned mod de vildfarne bolde bag målet. Han samler dem sammen, og imens skaever han ind mod den lille bane, hvor der er fuld fart på intervalspillet.
For en stund agerer Brentfords manager Dean Smith boldhenter. Det er nok begraenset, hvor mange managers i de engelske ligaer der påtager sig den rolle, men Brentford er ikke som de andre. Her på traeningsanlaegget på Jersey Road går de deres egne veje og taenker alternativt, og her er der ingen gamle hierarkier, der gør, at manageren ikke kan vaere boldhenter. For lige nu har Smith ikke ansvaret. Det er hans assistenter, der styrer slagets gang inde på banen, hvor pulsen er høj. En af dem er den 44-årige Thomas Frank, der er trådt et par skridt frem og står foran kollegerne i traenerstaben.
”All square!” råber han, da traeningsspillet når ind i sin slutfase. Ind imellem skal han råbe højt for at overdøve larmen fra flyene, der bryder skydaekket her i det vestlige London, få kilometer fra Heathrow-lufthavnen. Dette har vaeret Thomas Franks arbejdsplads siden slutningen af 2016. I rollen som Assistant Head Coach, som der er to af i Brentford. Richard O’Kelly og Thomas Frank, der arbejder taet sammen med manager Smith.
”Dean er normalt altid på traeningsbanen. Det er ikke, som man nogle gange hører i England, at manageren først kommer ud på traeningsbanen torsdag eller fredag. Men ofte observerer han bare, hvad der foregår. Så i afviklingen af traeningen praeger jeg det meget,” fortaeller Thomas Frank med et smil, efter at intervalspillet er ovre. Oppe ved klubhuset holder Brentfords bus klar. Lidt senere på dagen er der afgang mod det nordlige England, hvor der dagen efter venter endnu et opgør i den langstrakte The Championship.
Spillerne banker graes af støvlerne i formiddagssolen, og Franks stemme er ikke den eneste danske. Henrik Dalsgaard fortaeller med glaede om at føle sig tilbage i form efter at have vaeret ude nogle måneder i vinter. Andreas Bjelland erklaerer sig godt tilfreds med tilvaerelsen, og ude på traeningsbanen har Emiliano Marcondes nu fået selskab af Lars Friis. Traeningsnarkomanen Marcondes bruger lidt ekstra tid på banen sammen med den nye Individual Development Coach, der blev ansat i januar. Og inde i cafeteriaet taler Rasmus Ankersen med Phil Giles. De to deler titlen som Co-Director of Football i klubejer Matthew Benhams ambitiøse projekt med den massive danske tilstedevaerelse.
“Det er en god klub. Her er mange gode mennesker,” fortaeller Thomas Frank, da han viser rundt på traeningsanlaegget og fortaeller, hvorfor han i februar takkede ja til at forlaenge kontrakten med den engelske klub. Både Frank, Smith og O’Kelly fik lagt et år på kontrakten, så den nu løber til 2020. På det tidspunkt vil Thomas Frank have vaeret tre et halvt år i Brentford.
”Jeg sagde ja til at forlaenge ud fra mavefornemmelsen. Det skal føles rigtigt, og det gjorde det. Jeg gik gennem en tjekliste for at finde ud af, om det var det rigtige. Jeg udvikler mig og laerer meget af at vaere her. Jeg talte med min kone Nanna om det, og vi vurderede status på det familieprojekt, som det her også er. Det skal haenge sammen. Og efter en svaer start føler vi, at vi alle er faldet godt til,” siger Thomas Frank, der tilbragte det første halve år alene i London, inden hans kone og parrets tre børn stødte til i sommer.
”Status efter et år i klubben er, at jeg føler mig rigtig godt tilfreds med tingenes tilstand. Der er en god synergi her, vi gør tingene lidt anderledes. Vi bokser med nogen i en højere vaegtklasse, end hvor vi egentlig burde vaere, men klubben tager fornuftige beslutninger på alle områder. Jeg har stort ansvar og stor indflydelse, og jeg føler, at jeg bliver brugt. Så det var egentlig ikke så svaert at sige ja. Der er få fodboldjob, hvor man på alle parametre er i et godt miljø i en rolig og god klub. Det her er et spaendende projekt,” fortsaetter han om udsigten til fortsat at vaere del af trekløveret med Dean Smith og Richard O’Kelly, hvis relation går noget laengere tilbage.
”Relationer opstår og bliver bygget, og vores relation er blevet staerkere. I og med at de to har arbejdet sammen laenge, så skulle de selvfølgelig lige finde ud af, hvem ham den nye var for en fisk. Hvad jeg kunne bringe. Der tror jeg, at de har fundet ud af, at jeg kan godt bringe noget i forhold til at saette en traening sammen og komme med faglige input. Der har jeg en lang erfaring, men omvendt kendte jeg ikke den engelske kultur. Det er et godt signal, at vi alle tre forlaenger sammen. Det er udtryk for, at det går godt, og at klubben er tilfreds.”
Hvad bidrager du isaer med?
”Jeg bidrager med detaljegraden i traening og kamp. Jeg planlaegger traeningen og har fokus på de tekniske og taktiske detaljer. Men vi klikker godt sammen alle tre og bringer
➜ forskellige ting ind i samarbejdet. Det vidste vi ikke på forhånd.”
ET ØNSKE OM UDLANDET
Thomas Frank havde vaeret uden job i ni måneder, da han greb chancen for at komme til Brentford. Efter den bratte afsked med Brøndby efter den groteske ’Oscar-sag’ med klubejer Jan Bech Andersens kritiske kommentarer under et pseudonym på et fanforum kom Thomas Frank frem til, at han havde to ønsker i forhold til sit naeste job: Det skulle helst vaere et cheftraenerjob, og det skulle gerne vaere i udlandet.
”Mine muligheder var så, at enten kunne jeg tage ud og ikke vaere cheftraener. Eller også kunne jeg blive hjemme i Danmark og tage et job som cheftraener. Så vandt pakken med at tage ud,” siger han.
Han viser rundt på anlaegget og traeder i sit kontor, som han deler med de andre medlemmer af traenerstaben. Det ligger i en af de mange barakker, der giver anlaegget et noget midlertidigt praeg, men indenfor fejler faciliteterne ikke noget. Et par kilometer vaek ligger det gamle Griffin Park og venter på at blive udskiftet med et nyt stadion i løbet af de naeste par år. Også bygningerne på traeningsanlaegget vil blive opgraderet, hvis det på et tidspunkt skulle lykkes for Brentford at komme gennem nåleøjet til Premier League.
”I forhold til, hvor klubben er, så gør man mange ting klogt og prioriterer det virkelig højt at have en staerk traenerstab. Se bare her, her sidder vores ekspert i dødbolde. En fuldtidsansat Set Piece Coach, der udelukkende har fokus på standardsituationer,” siger Thomas Frank.
”Han sidder her og analyserer standardsituationer og vores modstandere. Han laver en god plan for det og bruger mange timer på det. Vi traener på det og prøver at gøre det anderledes for at få en fordel. Vi ligger i toppen i forhold til dødbolde, men kunne godt taenke os at vaere endnu dygtigere. Det kraever også, at vi har endnu mere luftvåben, end vi har i øjeblikket. Men vi er overbeviste om, at vi kan vinde ved den fordel over tid. Vi har en af de bedste planer og en af de mest avancerede i forhold til dødbolde,” siger han.
”Som traener har jeg jo kigget langt mere mod Spanien. Så jeg tog måske ikke herover for at blive inspireret af en hel masse ting, men jeg laerer meget af det. Og da jeg hørte om det her og kom i dybden og forstod, hvad Brentford var for en klub, så lød det spaendende. I Championship er det sådan, at strukturerer man det bedre end de andre, så kan man gøre en forskel, fordi ligaen er så jaevnbyrdig. Og man vil gerne dominere kampene. Vores budget er blandt de seks laveste i ligaen, men alligevel dominerer vi stort set alle vores kampe. Vi er blandt de tre bedste i ligaen med bolden efter min mening. Vi er også nødt til at vaere det, for ellers høvler nogle af holdene lange bolde mod os.”
Men hvad er det, du reelt laerer af at vaere her?
”Det er nemt at sige, at fodbold er fodbold og det samme overalt. Men der er forskelle. I Danmark kendte jeg mekanismerne og folk omkring ligaen. Herovre er kulturen anderledes. Vi tror, vi kender England, men de sidste 10-20 procent laerer du først, når du kommer ind under huden på dem hver evig eneste dag. Den saerlige jargon, at de både er overvenlige og høflige, men samtidig er der drillerierne. Og på banen er der en anden tilgang til intensitet, isaer i Championship. Det er en anden fodbold, som man skal laere at håndtere og respektere. Vi skal kunne håndtere det fysiske aspekt, når vi møder hold som Millwall og Burton, der dyrker det. Det kan godt vaere, man synes, der bliver gået til den i Superligaen og spillet andenboldspil. Men det herovre er en anden verden. Det er sjovt at prøve. Og så er der trykket fra tilskuerne. Selvfølgelig er der smaek på FCK-Brøndbykampene, men her er det hver weekend. Som da vi var i Leeds for nylig. De er for vilde deroppe.”
Har det aendret noget ved dit grundsyn på fodbold?
”Jeg vil ikke sige, at det har aendret sig. Men det er blevet skarpere. Jeg har fået mere fokus på pres og genpres og har meget fokus på standarder. Men i forhold til at ville kontrollere og dominere kampene, så er det stadig det, jeg vil. Der er bare en masse nuancer og detaljer, der er anderledes.”
EN ROLIG LEDELSE
Gennem årene har Brentford Football Club ikke spillet nogen større rolle i engelsk fodbold. Som regel har klubben vaeret placeret i den tredje- eller fjerdebedste raekke, og med den store konkurrence i London var der ikke udsigt til, at det skulle aendre sig. Men i 2012 købte Matthew Benham sig ind i klubben, og ud over at hans senere indtog i FC Midtjylland har skabt en staerk dansk forbindelse til Brentford, har Benhams investering også flyttet Brentford op i hierarkiet i London.
I 2014 rykkede klubben op i den naestbedste raekke, hvor klubben kun havde tilbragt en saeson i de foregående 60 år. Denne gang var det taet ved, at Brentford sensationelt strøg direkte videre op i Premier League, men Middlesbrough vandt playoffsemifinalerne i 2015. Siden er fulgt placeringer som nummer ni og nummer ti, og også i denne saeson har Brentford tilhørt midterfeltet, efter at holdet fik rystet en dårlig saesonstart uden sejre i de otte første kampe af sig.
”Det siger noget om klubben, at den tog den dårlige saesonstart med ro. Der er en rolig ledelse, der tager fornuftige beslutninger. Det er afgørende. Det er sjaeldent i Championship, at der en den tålmodighed, som vi finder her. Det giver Brentford en konkurrencefordel,” siger Thomas Frank.
I Danmark skabte han sig et navn som en dygtig ungdomstraener, og med hans forkaerlighed for talentudvikling har han lige skullet vaenne sig til nu at arbejde for en klub uden nogen ungdomsafdeling. For et par år siden lukkede Brentford sit akademi ud fra en kølig kalkule: Med beliggenheden i London blandt mange større klubber var det en håbløs mission at forsøge at lokke talenterne til Brentford. I stedet oprettede man et B-hold for unge spillere og laegger resurserne der. Man holder nu skarpt øje med de 17-18-årige spillere, der bliver til overs i de store klubber, men hvor man stadig ser et potentiale. Og så gør man meget ud af at arrangere gode kampe for talenterne på B-holdet, der ikke spiller med i nogen organiseret liga.
”Først taenkte jeg, at det var lidt underligt. Men jeg kan sagtens forstå tankegangen bag,” siger Thomas Frank.
”I stedet er vi rigtig dygtige til at rekruttere, og det er jo 70-80 procent af det hele. Har du dygtige spillere, så er det nemmere. Vi kan ikke købe de dyreste, men kan vi købe de bedste i forhold til prisen, så er det godt givet ud. Klubbens brug af data er jo velkendt og er blevet bedre med årene. I starten var det ikke alt, der sad lige i øjet. Sådan er det, når man starter med noget nyt. Men i det sidste transfervindue hentede vi fem spillere, som alle er faste i kamptruppen nu.”
I Danmark stod du på den anden side og så FC Midtjyllands metoder udefra. Hvordan er det nu at vaere del af det?
”Systemet har bestemt nogle fordele. At man kan saette nogle forskellige kriterier ind i en database, og så får man spyttet nogle spillere ud. Eller også anbefaler agenter en spiller, som man så kører gennem systemet og ser, hvordan han er ratet. Men han skal stadig ses på video og livescoutes. Og klubben skal stadig have en snak med ham. Men det gør, at vi skal bruge mindre arbejde på at tune os ind på typerne til de forskellige positioner. Der har vi en stor pulje.”
VIRAKKEN PÅ VESTEGNEN
Thomas Frank må konstatere, at det naeppe bliver til nogle playoffkampe om oprykning til Premier League i denne saeson. I flere måneder har Brentford haengt nogle point efter de seks øverste og håbet på at ramme en stime, der kunne lukke hullet. Men uden held. Så den naermeste fremtid ser ud til at byde på endnu en saeson i The Championship for den 44-årige Frank.
”Jeg er rigtig glad for at vaere ude med alt, hvad det indebaerer. Så mange job er der ikke derude for danske traenere, og det er ikke nemt at komme til udlandet. Der er også mange folk i branchen, der går ledige et stykke tid. Det skal man huske på,” siger han.
”Som familie har vi haft vores op- og nedture herovre, men efter at have kaempet for det er vi faldet godt på plads og er glade. Jeg kan se perspektiver og muligheder i klubben, men det er svaert at sige, hvad der skal ske, når kontrakten udløber. Vi er åbne for det meste. Måske tager vi hjem, måske rejser vi videre til et andet land. Vi skal huske at nyde dagen i dag, og at vi lever et godt liv.”
Savner du at vaere cheftraener?
”Jeg savner at have ansvaret. Det må jeg sige. At tage beslutninger. Men det er en god klub, og jeg har meget at skulle have sagt. Jo mere ansvar jeg har i den her rolle, jo mindre bliver savnet. Du skal ikke gå ind i det her job, hvis du ikke er afklaret omkring, hvad det indebaerer. Jeg tog en chance ved at gøre det, men det har fungeret godt. Men på et tidspunkt skal jeg ud og stå med ansvaret igen. Og bruge de erfaringer, jeg har fået efter de mange år i Brøndby, som ungdomslandstraener og her. At vaere cheftraener er at tage beslutninger. Jeg praeger det nu og blander mig i meget i klubben. Men som cheftraener kan man i højere grad traekke i den retning, du selv tror på. Det skal jeg prøve igen på et tidspunkt.”
Traengte du til at komme ud af søgelyset efter Brøndby?
”Jeg vil sige det sådan her: Jeg savner ikke al virakken. For der kan du ikke finde en vildere klub end Brøndby. Man er en meget offentlig person. Der er det meget rart bare at gå rundt i London.”
Har du aendret dig efter bruddet med Brøndby?
”Du har den personlighed, du har. Jeg er stadig et positivt og åbent menneske. Det er sådan, jeg er som person, og det praeger også, hvordan jeg er som traener. Men man bliver også formet af miljøet, og det er jeg også blevet. Det bliver man af naesten tre år i Brøndby på den scene. Jeg er nok blevet hårdere i min tilgang.”
Har du stadig gode tanker om Brøndby?
”Hvis nogen sagde: Du kan gøre det hele om, men på fuldstaendig samme måde, ville du så gøre det igen? Så ville jeg svare: Ja, klart. Der var mange gode oplevelser og vaerdifulde erfaringer. Nogle gange er det også de dårlige erfaringer, man laerer mest af. Det var en vanvittigt stejl laeringskurve på alle parametre. Men Brøndby er en speciel klub, som står mit hjerte naer. Der er så mange gode mennesker derude.”
Nu får du et måske svaert spørgsmål. Hvem håber du bliver dansk mester? Brøndby eller FC Midtjylland?
”Ha, ha. Hvad skal jeg sige til det… Jeg kender selvfølgelig mange i Midtjylland nu, og der er bånd mellem klubberne. Men jeg arbejder for Brentford, ikke for FC Midtjylland. Og når man arbejder et sted, så får man kulturen ind under huden. Og der er Brøndby unik. Fanbasen er stor, og jeg har mange personlige relationer derude. Så det må vaere dem, jeg håber mest på,” smiler den tidligere Brøndbytraener. ✖