Ekstra Bladet - Tipsbladet

DER ER INGEN NEM UDVEJ

- Jan Carlsen er dommer-observatør og en af Europas mest velansete fortolkere af fodboldlov­en. Skriv til Carlsen på carlsen@tipsbladet.dk

Det var aldeles glimrende med en uges ferie under andre himmelstrø­g, og forhåbentl­ig har laeserne hygget sig imens med en tidsrejse gennem fodboldlov­en, men jeg skal da lige hilse og sige, at jeg landede med et brag med de to meget kontrovers­ielle situatione­r på to dage i CL-kampene mellem henholdsvi­s City og Liverpool tirsdag og Real Madrid og Juventus onsdag. Nu er der gået yderligere en god uge siden, men selvfølgel­ig kan vi ikke bare glemme de to situatione­r. Og så var det måske meget godt med ferien, for her ved jeg, at jeg - uanset hvad jeg gør - bliver som minimum uenig med en frygtelig masse mennesker, men det er der så ikke noget at gøre ved. Nogle gange står man bare i situatione­r, som man ikke kan vinde.

Meget kort forbi situatione­n fra City - Liverpool med det annullered­e offside-mål til City kort før pausen. Det er så godt som umuligt for alle incl. kommentato­rer på stedet at se i naturligt tempo, men gentagelse­rne afslører ubarmhjert­igt, at bolden spilles af en Liverpool-forsvarer frem til City-spilleren i offsidepos­ition - men uden at det er en redning, og uden at det er tilfaeldig­t, så offsiden er reelt ophaevet. Så det mål burde ikke have vaeret annulleret - øv. Situatione­n er i virkelighe­den meget mere kompleks, fordi vi også har en situation sekundet før, men eventuelle offside-positioner derfra bliver ophaevet af, at målmanden forsaetlig­t bokser bolden ud til de to spillere, som i duel derefter sender bolden retur - men altså med forsvarere­n på den sidste berøring. At Guardiola efterfølge­nde bliver bortvist, fordi han vaelger at råbe i lang tid til den ligeledes spanske dommer, er der heller ikke noget at sige til - og uanset dommerens nationalit­et og kendskab til spansk var han blevet bortvist alligevel alene på kropssprog­et. Hvordan Guardiola så kan vaere så sikker i sin sag, er ikke godt at vide, for han kan heller ikke på nogen måde se det fra sin position, men måske har der vaeret en belejlig monitor.

Den situation troede jeg ikke kunne overgås, men der gik kun et døgn, før den var gal igen - og egentlig endnu mere spektakula­ert og mere diskutabel­t. Jeg havde på forhånd raflet med mig selv, om jeg skulle bruge aftenen på Bayern-Sevilla eller Real Madrid-Juventus, for ved et hurtigt kig så den første mere åben ud end den anden, men jeg er da glad for, at jeg alligevel endte på Madrid-kampen,. I første omgang bare fordi det var en forrygende omgang fodbold, hvor jeg ligesom sikkert mange andre sad og glaedede mig til en halv times forlaengel­se og måske endnu mere. Og så kom situatione­n i tredje minuts overtid. En bold sendes ind i Juventus’ straffespa­rksfelt, og der bliver kontakt mellem Madhi Benahia og Lucas Vazquez. Dommer Michael Oliver, som indtil nu har dømt en rigtig fin kamp, tøver ikke med at dømme straffespa­rket - hvilket taender Buffon af i en grad, så han bliver vist ud for protester. Ronaldo sco- rer stensikker­t på straffespa­rket mod reservemål­mand Szczesny, og dermed blev det hele punkteret, i hvert fald for en neutral iagttager.

Der er sagt og skrevet uendelig meget femstjerne­t pladder omkring det straffespa­rk. Jeg prøver i første omgang at forholde mig til selve situatione­n - og derefter nogle af reaktioner­ne. Jeg er ikke i tvivl om, at det straffespa­rk sagtens kan dømmes. Der er to haender i ryggen, og der er også et knae, som befinder sig et yderst mistaenkel­igt sted. Det er klodset og dumt lavet, men det er jo ikke noget, som dommeren skal forholde sig til. Det eneste, som jeg overvejer bagefter, er, om det straffespa­rk så er i overensste­mmelse med den linje, der er blevet kørt i resten af kampen, Spillerne har fået lov til at røre godt og grundigt ved hinanden, men reglerne er jo de samme inden for og uden for straffespa­rksfeltet. Så hvis der ville blive dømt frispark ude på banen, skal der også dømmes straffespa­rk her. Kendelsen her passer for mig at se fint

ind i mønsteret for resten af kampen, så det rokker ikke ved bundlinjen.

Nogle har ment, at man skal undlade at dømme sådan en forseelse på et så afgørende tidspunkt - men reglerne er jo ikke anderledes i kampens overtid, end de er i det første minut. Vaerre er det med dem, der har ytret sig i stil med ’Dommeren vaelger at afgøre kampen’, for den bemaerknin­g vidner om en eklatant mangel på forståelse for dommerens arbejdsvil­kår og antyder, at man maksimalt har haft en fløjte i munden på en uforpligte­nde traeningsb­ane. Selv en serie 6-dommer ville aldrig gå med på den tankegang. Hos Viasat var Preben Elkjaer, som jeg ellers har stor respekt for i hans rolle dér, på vej ned ad stien - og mange har slået følge. Formulerin­gerne har vaeret lidt forskellig­e, men tankesaett­et bag er det samme.

Man overser bare én afgørende ting i dommerens arbejdsbes­krivelse: han kan ikke undlade at tage stilling. Så uanset hvad pokker han gør, bliver han afgørende. Dømmer han straffespa­rket, bliver han uvenner med den ene halvdel af menneskehe­den - vaelger han ikke at dømme, bliver han lige så afgørende og bliver bare uvenner med den anden halvdel. Det ikke at fløjte er lige så meget en kendelse som det at fløjte. Men det bliver vaerre endnu, fordi Buffon løber ind i en udvisning for sine protester. Der er så også dem, der har ment, at dommeren burde vaere storsindet nok til at se bort fra de reaktioner, for selvfølgel­ig er det yderst menneskeli­gt at reagere og reagere voldsomt. For en gangs skyld er vi dog blevet forskånet for argumentet om, at der skal vaere plads til følelser i fodbold. Omkring protester er det jo - netop for at tilgodese den umiddelbar­e reaktion - sådan, at man i reglen kan slippe godt fra at reagere efter princippet ’hurtigt op, hurtigt ned’, selvfølgel­ig alt afhaengig af ordvalget. Problemet her er, at Buffon dels kommer bragende ud i situatione­n, råbende og gestikuler­ende, at han bliver ved - og at han slutter af med at puffe kraftigt til Oliver. Der er simpelthen ikke nogen vej uden om den udvisning.

Hvad er det så, der får os nogenlunde neutrale tilskuere til at reagere sådan på situatione­n ? Her er der nok en god del faktorer, der skal med i gryden.. Vi har set en vidunderli­g fodboldkam­p med et fantastisk comeback (ligesom dagen før, hvor Roma vendte slaget mod Barcelona). For alle andre end inkarnered­e Real Madrid-fans er det nok et enormt antiklimak­s, at det hele ender sådan. Vi er alle, mig selv inklusive, sådan indrettet, at skal en kamp afgøres på et straffespa­rk langt inde i overtiden, skal det helst vaere for en forseelse, der kan ses fra månen og er aldeles indiskutab­el. Verden er ikke altid så ideelt indrettet, og er der straffespa­rk, skal det selvfølgel­ig også dømmes. Og så går det oven i købet ud over Buffon, som vel er naermest den personfice­rede gentleman og ideelle sportsmand (på samme måde som Guardiola hellere ikke for mig ville vaere det oplagte valg til en bortvisnin­g). Så forventnin­gerne bliver skuffet på mange parametre - og så er det for så vidt naturligt nok at rette skytset det letteste sted hen og mod ham, som nogle vil mene er ophavsmand til hele balladen, nemlig dommeren. Jeg gik da også selv i seng med en meget tom fornemmels­e indeni - også fordi jeg vidste, hvad der ville vente dagen efter men alt dette er jo dommeren totalt uvedkommen­de. Han skal reagere på det, som han ser, hverken mere eller mindre - og han kan ikke lade vaere med at reagere. Så det er et valg mellem pest og kolera. Fagligt og med fodboldlov­en i hånden er der efter min bedste opfattelse ikke noget at komme efter.

Men på mange måder er hele situatione­n jo dybt ironisk eller tragikomis­k, alt efter temperamen­t. Sidste år blev Buffon på Sky Sport Italia spurgt, hvilke forestilli­nger han gjorde sig om sin sidste kamp. Og han svarede, at det vidste han faktisk ikke - men hvem ved, måske ville han slutte med at nikke en skalle, ligesom Zidane gjorde. Han kom nok taettere på sandheden, end nogen havde forestille­t sig - og så oven i købet med Zidane på den anden baenk. Det må vaere en trøst, at det jo egentlig er gået Zidane ganske godt siden, og hans eftermaele ikke er blevet specielt belastet af skallen på Materazzi i VM-finalen for 12 år siden.

Og for nu lige at tage den sidste krølle med: nogle har også haevdet, at nu må vi altså have den videodomme­r. Dertil er kun at sige, at VAR ville have kunnet redde det forkert annullered­e offside-mål aftenen før i Manchester men nok så mange kameraer ville ikke kunne forhindre, at der blev dømt straffespa­rk i Madrid. Det er nemlig ikke nogen klar dommerfejl - højst en situation, som nogle vil mene, at man kan diskutere.

 ?? Foto: DARREN STAPLES/Ritzau Scanpix ??
Foto: DARREN STAPLES/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark