Ekstra Bladet - Tipsbladet

EN SKUFFENDE FA CUP-FINALE

-

Helt som ventet blev FA Cup-finalen mellem Chelsea og Manchester United ikke det store brag. Begge hold har haft problemer med spillet og i deres sidste kamp i saesonen på Wembley bød begge da også ind med et defensivt udgangspun­kt, der gjorde 1. halvleg til en ørkenvandr­ing bortset fra et enkelt højdepunkt. Fabregas stak smukt Eden Hazard af sted, og da Phil Jones kom for sent med sin tackling, fik Chelsea straffespa­rk, som Hazard selv scorede sikkert på.

Efter pausen kom United laengere frem. Paul Pogba fik gang i spillet modsat Alexis Sanchez, mens Phil Jones havde et godt hovedstød, som Thibaut Courtois måtte helt ned ved stolpen for at redde, men selv om Mourinho satte den småskadede Lukaku ind til sidst, kunne United ikke komme gennem modstander­ens defensiv, og dermed vandt Chelsea FA Cuppen for ottende gang.

”Vi fortjente at vinde, for vi var det bedste hold, men sådan er fodbold. Jeg er spaendt på, hvad I vil skrive om det her, for jeg kan sagtens forestille mig, hvad der var blevet sagt, hvis mit hold spillede som Chelsea,” sagde José Mourinho om en modstander, han så med otte-ni mand i feltet gennem det meste af kampen.

Det ødelagde nu ikke Antonio Contes begejstrin­g over sejren og kulminatio­nen på en vanskelig saeson, hvor hans fremtid som Chelsea-manager fortsat er usikker.

”Efter to år kender klubben mig rigtig godt. Hvis de vil fortsaette med at arbejde med mig, så kender de mig. Jeg kan ikke forandre mig. Jeg er, som jeg er. Jeg er en serie-vinder, og det har jeg også vist i England … På to saesoner har jeg vundet to trofaeer med denne klub.”

Danske Andreas Christense­n var som ventet ikke med i finalen på grund af rygproblem­er, mens Chelseas ejer Roman Abramovitj heller ikke var til stede. Han har ikke fået fornyet sit visum i disse diplomatis­ke krisetider mellem England og Rusland.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark