MARCELO MADRID
Han har haft sine defensive udfald undervejs, men i Real Madrid er Marcelo eksponent for den optur, der i Spanien bringer sammenligningerne med halvtredsernes storhold frem. Tipsbladet er fulgt i Marcelos fodspor og taler blandt andet med manden, der i 2007 hentede den brasilianske back til den spanske hovedstad for naesen af Sevilla.
Stilheden er ved at saenke sig over Santiago Bernabéu. Der er blevet skruet ned for lysstyrken på de store projektører, så der nu er tusmørkt på det store fodboldstadion. Forestillingen er forbi. Endnu en gang har Real Madrid vist, at den fineste europaeiske klubturnering er deres. Det er 20 minutter siden, at slutfløjtet lød, og Madrid havde sikret sig en plads i Champions League-finalen for fjerde gang på fem år efter samlet sejr over Bayern München. Manden, der graed som pisket efter slutfløjtet ikke langt fra min plads, er blevet gelejdet ud af vagterne ligesom resten af tilskuerne. De eneste lyde tilbage på det nu tomme stadion i den spanske hovedstad er nogle unger, der spiller fodbold nede på den velplejede grønsvaer. Den ene af dem er Cristiano Ronaldos søn, den anden Marcelos. Den brasilianske venstre back kommer trissende ud fra spillertunnellen, som var det hans egen baghave, han var på vej ud i for at kalde børnene ind til aftensmad. Marcelo Vieira da Silva Júnior og familien føler sig hjemme efter 11½ år på Santiago Bernabéu.
EN LEGENDE FØDES
Sidste år overgik Marcelo sit idol Roberto Carlos, da han overtog rekorden for at vaere den udlaending, der har vundet flest kampe med Real Madrid. Marcelo har i sin tid i kongeklubben vaeret med til at vinde 18 trofaeer - herunder Champions League tre gange - og er blevet et symbol på det nye Real Madrid under Florentino Pérez’ anden praesidentperiode.
I begyndelsen af dette årtusinde kom Florentino Pérez til magten i Real Madrid. Drømmen om at have verdens bedste spillere samlet i den spanske hovedstad blev til virkelighed, men det kom aldrig rigtigt til at fungere bortset fra en enkelt Champions League-titel i 2001/2002-saesonen, og efter tre titelløse saesoner forlod Pérez posten i 2006. Han vendte dog allerede tilbage igen i 2009 - stadig med ambitionen om at have de bedste spillere i verden samlet i Madrid, men denne gang mere jaevn fordelt over banen. Pérez har siden siddet på topposten i den spanske storklub.
Marcelo fik sin debut for klubben i 2007 under praesident Ramón Calderón, der sad på magten, mens Pérez var vaek fra 2006 til 2009. Brasilianeren var ikke købt ind som en allerede sleben diamant. Tvaertimod. Og om han nogensinde ville nå sin landsmand Roberto Carlos til sokkeholderne, var der ingen garanti for. Ramón Calderón er nu tilbage i sit civile job som advokat. Tipsbladet besøgte ham på hans kontor på Madrids dyreste gade Calle Serrano godt en kilometer fra Santiago Bernabéu.
“Jeg skrev kontrakt med Marcelo samtidig med Gago og Gonzalo Higuaín i vinterpausen i saesonen 2006/2007. Han var kun 18 år gammel. Higuaín var vist nok lige fyldt 19. Det var Fabio Capello, der ville have dem. Faktisk var det store håb Gago af de tre. Jeg var nødt til personligt at forhandle med Mauricio Macri - Argentinas siddende praesident, som dengang var praesident for Boca Juniors. Higuaín og Marcelo kom mere bare som nogle unge spillere, vi var usikre på, hvilken fremtid gik i møde. Men begge har siden triumferet i Europa,” siger Ramón Calderón til Tipsbladet.
Gago blev aldrig den store succes i Europa og vendte tilbage til Argentina i 2013.
“Det var et sats, for Marcelo var en en meget ung spiller, som godt nok havde gang i nogle flotte ting i Brasilien, men jeg havde ikke så meget anden viden omkring ham. Predrag Mijatovic, der var sportsdirektør og Fabio Capello, der var traener, kendte til ham, og Franco Baldini, der også var en del af den sportslige ledelse, kendte ham også godt. Han sagde til mig, at han ville blive en stor figur, som det jo siden viste sig, at han blev,” fortaeller 66-årige Calderón og fortsaetter.
”Prisen var ikke saerlig høj. Fem millioner euro (37 millioner kroner, red.). I dag er det jo en joke. Det var et sats, men jeg stolede på dem. Men da jeg ikke selv kendte noget til spilleren, insisterede jeg på at se nogle kampe med ham på video. Derfra arbejdede vi så frem mod at sikre os ham.”
Marcelo har selv i et indlaeg i The Player’s Tribune beskrevet, hvordan aftalen kom i hus. En agent ringede en dag og spurgte, om han havde lyst til at komme til Real Madrid. Den davaerende Fluminense-spiller svarede naturligvis ja. Efter et møde på et hotel i Brasilien med en herre, som hverken bar Real Madrids logo eller lå inde med et visitkort, røg han på et fly til den spanske hovedstad få dage senere.
“Intet visitkort, ingen papirer. Jeg taenkte for mig selv, om dette overhovedet kunne vaere sandt, eller om nogen var ved at sende mig på et fly til Sibirien,” husker Marcelo.
Den brasilianske teenager steg ombord på flyveren i den tro, at han bare skulle til en samtale med den spanske klub. Da han landede i Madrid, lå kontrakten klar. Efter et laegetjek blev han praesenteret for verdenspressen. Familien hjemme i Brasilien troede ikke på ham, indtil de så nyheden på Globo Esporte.
“Han var egentlig på vej til Sevilla, men vi nåede at bryde ind i sidste øjeblik, og han gav fra første henvendelse udtryk for, at han gerne ville til Real Madrid. Hans klub havde stort set handlen på plads med Sevilla, men vi havde den fordel som altid, at der ikke findes nogen spiller, der ikke gerne vil skifte til Real Madrid, hvis de får tilbuddet,” siger Ramón Calderón med en oprigtig selvsikkerhed i stemmen. Den der stolthed og selvsikkerhed tusinder af madrilenere udstråler, hvad end de går søndagstur med deres børn og partner eller stiger af scooteren på vej på kontoret i Chamartín-kvarteret til hverdag. Madrid er en stolt og selvsikker by. Og ligesom den ligger centralt i Spanien, tror man også fuldt og fast på, at Madrid er verdens navle. Også for folk uden for Den Iberiske Halvø. For madrilenerne er der intet over eller ved siden af Madrid.
Den tidligere fodboldpraesidents advokatkontor ligger i en byvilla med udsigt til egen have og swimmingpool midt imellem Santiago Bernabéu og byens dyreste shoppingområde Salamanca. Indefra ligner kontoret et gammelt, engelsk bibliotek. Vi sidder omkring et massivt mahognibord. Ramón Calderón peger over på et skrivebord lige så massivt og mørkt som bordet, vi sidder ved.
“Over i skuffen der ligger et dokument, som både Manchester United, Cristiano Ronaldo og jeg underskrev den 12. december 2008. I dokumentet står der, at Ronaldo vil skifte til Real Madrid ved udgangen af saesonen, hvis vi betaler 80 millioner pund.”
Da den tid kom, var Calderón trådt af, og Florentino Pérez var tilbage ved magten, men forarbejdet var gjort.
“Jeg er meget stolt over, at jeg var manden, der signede to af de spillere, der lige nu er symbolet på Real Madrid - Cristiano Ronaldo og Marcelo,” siger Ramón Calderón.
VILLE HAVE LEJET HAM UD
Et af de mest trofaste ansigter i presselogen på Santiago Bernabéu er Juan Ignacio García Ochoa. Han er redaktør for al Real Madrid-stof på Spaniens største sportsavis Marca, og så daekker han det brasilianske landshold taet. Tipsbladet tog en snak med ham om klubmanden Marcelo.
“Det er en spiller, som er blevet skabt, formet og dannet i Real Madrid. Da Real Madrid skrev med ham, var han blot en dreng. Lille og teknisk, men ingen troede rigtigt på, at han ville triumfere i Real Madrid. Faktisk var han ved at blive udlejet to gange, men han stod fast på, at han ønskede at blive for altid i Real Madrid,” fortaeller Ochoa.
I det tidligere omtalte indlaeg i The Player’s Tribune kommer Marcelo også ind på netop dette emne.
“Ved udgangen af min første saeson blev jeg kaldt ind på sportsdirektørens kontor. De ville udleje mig. Han ville have mig til at underskrive et stykke papir, men jeg taenkte: “Dette er Real. Hvis jeg smutter nu, kan det vaere, at de aldrig vil have mig tilbage igen.””
Marcelo underskrev ikke papiret. Samme sommer forlod Roberto Carlos klubben efter 11 års tro tjeneste, og vejen var banet for den unge brasilianer.
“Marcelo ville spille i Real Madrid, og han var villig til at vente på sin chance. Det gjorde ham ikke spor. Andre spillere ser man ofte vaere mere utålmodige. Isaer hvis de har et talent som Marcelo, vil de spille alle kampe. Det er ikke noget nemt valg for en spiller med hans niveau at acceptere, at man er blandt reserverne og ikke er fast mand, men han klarede sig rigtigt godt igennem den overgang, og han begyndte at spille mere og mere, indtil han en dag var indiskutabel starter,” siger Ramón Calderón - praesidenten, der bragte Marcelo til Madrid.
Marcelo er i dag viceanfører, mens Sergio Ramos er holdets anfører. Klubbens ansigt udadtil. Den spanske landsholdsspiller fra Andalusien har vokset sig større og større i omklaedningsrummets magtspil, siden han blev hentet til som verdens dyreste teenager i 2005. Fansene har taget ham til sig og ser ham som deres egen, og faktisk er Marcelos historie meget lignende Ramos’. De er begge blevet og har kaempet i tykt og tyndt, og de er begge blevet klubbens ansigter udadtil. Ikke mindst i pressen.
“Han er sammen med Ramos og Cristiano indiskutabel leder i omklaedningsrummet. Faktisk er han i omklaedningsrummet mere leder end Cristiano. Ronaldo er muligvis en større leder på banen på grund af de mange mål, han scorer, men i omklaedningsrummet lytter alle, når Marcelo taler. Han bekymrer sig for de unge spillere, passer på dem og inviterer dem altid til spisning eller ud for at drikke et par ‘copas’. Han er et forbillede for alle og en nøglespiller,” siger Marca-redaktøren Juan Ignacio García Ochoa.
ATTACK, ATTACK, ATTACK
Man må tage det sure med det søde. Marcelo er som ethvert andet menneske eller spiller ikke komplet. Han er ikke den typiske venstre back. Det vidner tallene fra dette års Champions League om. Tre mål har han scoret i ti kampe, og blot et enkelt gult kort har han raget til sig. Hans fokus ligger altså på andet end glidende tacklinger. Men det er ikke så saert, når man laeser overskriften på hans indlaeg i The Player’s Tribute, som lyder: “But first we attack.” Her fortaeller han om, hvilken ‘skole’ han kommer fra. Nøjagtigt som Real Madrid er hans filosofi blot at score flere mål end modstanderen frem for at forsøge at lukke faerre mål ind end modstanderen.
“Jeg fandt inspiration i Roberto Carlos. Han fløj op og ned ad den venstre kant som et baest. Hvad end du elsker eller hader mig, så ved du, hvad du får, når jeg er på banen. Jeg elsker at angribe. Ikke bare at angribe, men AN-GRIBE, du ved? Og hvis der bagefter opstår problemer bagved, så fixer vi det. Det finder vi ud af, men først angriber vi.”
Debatten kører naturligvis om og om igen i den spanske presse, når Marcelo enten har kostet i den ene ende eller leveret genialiteter i den anden ende.
“Marcelo efterlader meget plads bag sig. Og ja, det er muligt, at han defensivt måske ikke er den bedste back i verden, men han giver holdet så meget i angrebet, for Marcelo er en spiller, der vinder kampe, en spiller der baerer holdet offensivt i mange faser af kampen. Så hvis du laver et regnskab efter saesonen og kigger på, hvad han har bidraget med i angrebet og traekker det fra, han har kostet på grund af sine defensive fejl, vinder han meget mere for holdet sammenlagt på grund af alt det, han bidrager med offensivt. Faktisk er denne debat ved at vaere lidt på haeld her i Spanien. Folk er ved at anerkende, hvor vigtig Marcelo er i så mange andre faser af spillet for Real Madrid,” siger Juan Ignacio García Ochoa.
Real Madrid har vaeret meget svingende i denne saeson. Både Marcelo og holdet
➜ spildte store dele af saesonen med middelmådige resultater, hvorfor Real Madrid må nøjes med en tredjeplads i La Liga. Faktisk var det så galt, at pressen undertippede Madrid før ottendedelsfinalen mod nyrige Paris SaintGermain, men ligesom resten af Madridmandskabet var han fluks tilbage i sit gamle jeg, da ‘deres turnering’ stod på programmet.
“Ja, i denne sammenhaeng er han ligesom Real Madrid. Han er der altid i de store kampe og fejler meget lidt i de store kampe,” siger Marca-journalisten.
Marcelo er venstre back, men løber eller dribler for det meste rundt praecis, hvor det passer ham. Nogle gange fungerer han naermest som playmaker, og det giver ofte modstanderen et chok, at en spiller, der burde daekke op ude på backen, pludselig render rundt inde i motorrummet. Netop dette er måske årsagen til, at han har udviklet sig til en hjørnesten på det historiske Real Madridmandskab, der lørdag spiller sin fjerde Champions League-finale på fem år. Altså at han aldrig er forudsigelig og aldrig gør det forventelige. Nøjagtig som selve Real Madrid, der ikke har en hamrende skarp eller efterlignelig taktisk model og filosofi som fx Manchester City, FC Barcelona eller finalemodstanderne fra Liverpool.
“Jeg synes, at det gode ved Real Madrid er, at de behersker flere forskellige spillestile. Det er et hold, der kan spille på kontra, men det er også et hold, der kan dominere og sidde på bolden. Derfor synes jeg, at man ofte er uretfaerdige over for Real Madrid. Man taler meget om Barcelonas stil og stilen under Pep Guardiola, men jeg ser ikke det som en fordel, fordi på den måde spiller Barcelona rigtigt godt på én måde, men når de så møder et hold, som kan daemme op for den stil, så fungerer det slet ikke for dem. Og det er det, man ser med Barcelona og Manchester City. Modsat overlever Real Madrid altid. Det er en fordel at have et hold, der kan spille på flere forskellige måder, og Marcelo er et godt eksempel på en spiller, der både er god, når modstanderen giver Real Madrid en åben bane at spille på, men samtidig er han også god, når modstanderen lukker ned, for helt uden plads er han i stand til at hive en smart dribling frem,” siger Juan Ignacio García Ochoa.
Målet mod Paris Saint-Germain, hvor Marcelo søger i boksen som en anden centerforward, målet mod Juventus efter Barca-lignende kombinationsspil og flugteren fra kanten af feltet mod Bayern viser alle hans alsidighed som spiller, men mest af alt hans betydning for Real Madrid og ikke mindst hans lighed med selve holdet - når det gaelder, så er han der. Målene mod PSG, Juventus og Bayern var i henholdsvis ottendedels-, kvart- og semifinalen. I gruppespillet, hvor Real Madrid sluttede som nummer to efter Tottenham, scorede han ikke en eneste gang. Men da det gjaldt, da var han der.
EN SIDSTE MISSION
Indtil han var 16 år gammel, anede knaegten fra Rio de Janeiro ikke, at der var noget, der hed Champions League. Den første kamp, han så fra den europaeiske mesterholdsturnering, var finalen mellem FC Porto og AS Monaco. Han mindes det som, at det lignede noget fra en anden planet. Spotlightet var skarpere og graesset grønnere end på noget brasiliansk stadion, og der var ingen bare pletter på banen. I dag er han 30 år gammel, og vinder Real Madrid i Kiev, vil det vaere klubbens tredje Champions League-titel i streg og fjerde på fem år. En epoke, hvor Marcelo har vaeret uvurderlig.
“De seneste fem år har Marcelo vaeret fundamental for de store titler, Real Madrid har vundet. Marcelo startede på baenken i Champions League-finalen i Lissabon i 2014 mod Atlético Madrid, og finalen begyndte først at aendre sig, da Marcelo og Isco kom på banen med en halv time igen. På det tidspunkt begyndte vaegten at udligne sig og haelde til Real Madrids fordel. Efter min mening er han den bedste venstre back i Real Madrids historier. Han overgår Roberto Carlos,” slutter Marcas Real Madrid-redaktør.
Marcelos 174 centimeter lange krop er dekoreret med mange tatoveringer, men på det venstre lår finder man en helt speciel en af slagsen. Champions League-trofaeet. Neden under pokalen med de store ører er årstallene 2014, 2016 og 2017 ligeledes foreviget. Talraekken bliver måske udvidet lørdag, hvis Real Madrid vinder, og han kan finde en lokal ukrainsk tatovør. Men han mangler én ting, som vil gøre ham mytisk ikke bare i Madrid, men også i hjemlandet.
“Jeg har en sidste mission. Jeg har altid drømt om at haenge ud af en flyvemaskine og holde det brasilianske flag ligesom Romario efter at have vundet VM,” skrev han i The Player‘s Tribune sidste efterår.
Marcelos navn figurerer naturligvis på listen over de spillere, der skal jagte Brasiliens første VM-triumf siden 2002. ✖