TILFAELDET PAOLO GUERRERO
D a Peru senest var til VM, var der endnu to år til, at Paolo Guerrero blev født.
Som barn var hans forbilleder fortidens helte som Teófilo Cubillas og Héctor Chumpitaz.
At opleve Peru til VM igen lignede en umulig drøm for ham, og han var endda en berømt fodboldstjerne med fast plads på landsholdet.
For Peru fejlede igen og igen, indtil Guerrero var fyldt 34. Så skete der noget med landsholdet, isaer i 2017, hvor Peru inspireret af den anerkendte landstraener, argentineren Ricardo Gareca, og af Paolo Guerreros mål og spil som enlig spydspids.
Ironisk nok skyldte Peru også en tak til naboen og rivalen Chile såvel som til den internationale sportsdomstol CAS for den pludselige og uventede fremgang.
Det chilenske fodboldforbund havde nemlig valgte at nedlaegge protest mod Bolivia efter en målløs kamp i Chiles hovedstad Santiago.
Forsvarsspilleren Nelson Cabrera havde ellers kun spillet et par minutter i kampen, men det var nok. Den Paraguay-fødte spiller levede ikke op til reglen om, at han skulle have boet i Bolivia i fem år for at blive boliviansk statsborger, og sportsdomstolen CAS tilsluttede sig FIFA’s afgørelse, der tildelte en 3-0-sejr og de deraf følgende tre point til Chile.
Men Cabrera havde også spillet nogle minutter for Bolivia mod Peru i en overraskende og for Peru yderst skuffende, 2-0-sejr til naboerne, som ellers er et af de få hold i Sydamerika, Peru regelmaessigt slår, blandt andet fordi Bolivia fordel i La Paz’ 3700 meter er til at overse mod de bjergvante peruanere.
Så ud over at sikre sig selv to ekstra point sendte Chile også tre ellers tabte point til Peru. Det skete relativt tidligt i kvalifikationsturneringen, hvor Chile var blandt de klare favoritter til at kvalificere sig til VM, blandt andet foran de undertippede naboer i nord.
Men på den sidste kampdag i kvalifikationsturneringen var Chile i problemer.
Landstraeneren og hans stab måtte slås med disciplinaere problemer i truppen, og det tegnede ikke godt forud for en kamp i Brasilien, hvor Chile pinedød skulle have mindst uafgjort mod det formstaerke tophold i den sydamerikanske kvalifikation.
Peru skulle slå Colombia hjemme i Liverpool for at kvalificere sig direkte til slutrunden i Rusland, og peruanerne kunne også komme i to playoffkampe med et uafgjort resultat, isaer hvis Chile tabte i Brasilien.
Og det var praecis sådan, det endte. Chile og Peru endte begge på 26 point, men sidstnaevnte havde en bedre målscore. Havde CAS ikke stadfaestet FIFA’s afgørelse om Cabrera, var Chile endt på femtepladsen i stedet. Så Peru endte med at overvinde et chilensk hold, der har vaeret hele verdens kaeledaegger i det seneste årti, og som vandt over Peru og to et stort landområde i Stillehavskrigen mellem de to sydamerikanske nationer i 1880’erne.
GUERRERO I KNIBE
På det tidspunkt var der allerede sket noget, der lagde en daemper på de ellers vilde fejringer i Andeslandet. For i naestsidste spillerunde i VM-kvalifikationen, hvor Peru heroisk tilkaempede sig et point i Buenos Aires og dermed gav Argentina sved på panden indtil sidste kamp, blev Paolo Guerrero tilfaeldigt udvalgt til en dopingtest.
Prøven viste spor af stoffet benzoylecgonin, som er et af de stoffer, kokain nedbrydes til i denne menneskelige krop.
Guerrero blev omgående tildels 30 dages karantaene og gik dermed glip af de to playoffkampe mod Stillehavsregionens bedste hold New Zealand, en dyst Peru vandt relativt sikkert efter 0-0 i Wellington og en 2-0-sejr hjemme i Lima, hvor Peru havde styr på alt andet end New Zealands dødbolde.
Perus kvalifikation var så sikker, at ingen for alvor savnede Paolo Guerrero. Til gengaeld var det noget andet at skulle undvaere holdets største stjerne til en VM-slutrunde. Derfor gik Perus fodboldforbund i aktion, og det samme gjorde Guerreros agenter.
Den første dom fra FIFA’s disciplinaerkomité var ødelaeggende. Guerrero fik 12 måneders udelukkelse for at have brudt artikel 63 i antidoping-reglerne, fordi han havde indtaget en stimulant, der stod på det internationale
dopingagentur WADA’s liste over forbudte stoffer.
Ergo stod Paolo Guerrero til at gå glip af VM, og derudover fik han også forbud mod at stille op for noget fodboldhold. Hans klub, det brasilianske traditionshold Flamengo, satte derfor kontrakten i bero og kraevede erstatning af Guerrero.
Men alt håb var ikke ude endnu, for der var stadig den mulighed at appellere til FIFA’s appeludvalg. Et udvalg, der består af medlemmer, der ikke er uvildige og uafhaengige medlemmer, men som består af valgte fodboldpolitikere. Måske ville de vaere mere tilbøjelige til at se på en fanfavorit som Guerrero med milde øjne. En spiller, der ville øge VM-slutrundens kommercielle vaerdi. Og som måske også havde den tanke i baghovedet, at det også kunne have vaeret Lionel Messi eller Luis Suárez, der havde drukket den forurenede Mate (te), Guerrero sagde var skyld i den positive dopingtest?
For de fleste mennesker i verden gaelder det, at hvis man tester positiv for benzoylecgonin, betyder det, at man har indtaget kokain. Når kokainet er snuset ind, ender den til sidst i leveren, hvor den nedbrydes til flere forskellige molekyler, herunder et sporstof, der kan spores meget laengere end selve kokainet, der typisk er ude af systemet igen i løbet af få dage. Så hvad var der sket? Var Guerrero taget til en fest forud for Argentina-kampen og måske blevet overtalt til at tage en bane efter et par drinks sammen med et par feststemte kammerater?
Indtagelsen af kokain og alkohol producerer et stof i leveren, der minder om benzoylecgonin, bare tilsat ethyl.
Ethylbencoylecgonin, også kendt som cocaethylen, er det, de fleste kokainbrugere tester positiv for.
Men det gjorde Guerrero ikke.
Kokain er ulovligt at indtage i stort set alle lande i verden, og nogle steder udløser det endda en dødsstraf. I de fleste tilfaelde er der ikke nogen anvendelse af stoffet, som ikke er euforiserende, og derfor er det ulovligt. Nogle laeger udskriver ganske vist stoffer lavet på basis af kokain, men langt de fleste foretraekker andre, mindre afhaengighedsskabende midler.
Med andre ord: Tester man positiv, er man en stofmisbruger.
Et afgørende element i sagen er til gengaeld den maengde, Guerrero testede positivt for. Hvis man er den type, der tager en bane kokain med vennerne på et diskotekstoilet, er niveauet i en test naeste morgen omkring 10,000 nanogram per milliliter. Hvis man fester igennem og tager et par baner til, kan det tal sagtens ryge op på 60,000.
Og det er vel at maerke bare den rene kokain, som kroppen meget hurtigt skiller sig af med gennem forbraendingen.
Paolo Guerrero havde 70 nanogram per milliliter i blodet af sporstoffet. Guerrero testede positivt for et stof, der ikke bare er på dopinglisten, men som også er forbudt i alle andre sammenhaenge.
Men i Peru er tingene ikke så simple. Og det var skrivelsen, Guerreros forsvarsadvokater sidenhen brugte, bestemt heller ikke – den var faktisk noget af det mest bizarre, man nogensinde har set inden for sportsjuraen.
BØRNEMUMIERNE FRA LLULLAILLACO
’Skrivelse’ er måske så meget sagt – der var naermere tale om en billedcollage.
Guerreros agent Marcos Motta og hans advokatfirma Birchara Neto sendte en praesentation til FIFA’s appeludvalg, der skulle vise, hvor vigtig kokaplanten, som er det, kokain produceres af, er i Perus folkekøkken.
Problemet var bare, at collagen mest af alt lignede noget, et par 14-årige havde lavet til en fremlaeggelse i skolen, men til gengaeld ikke mindede ret meget om en staerk, gennemarbejdet og seriøs argumentation for, at deres klient burde frikendes, også ud fra et juridisk standpunkt.
Praesentationen handlede om mytologien bag kokaplantens position i inkakulturen.
I 1999 besteg arkaeologen Johan Reinhard og hans team Llullaillaco, der er en vulkan på graensen mellem Chile og Argentina, som på sit højeste punkter stikker 6739 meter op over havets overflade.
I en lille hule på én gange en halv meter fandt de tre perfekt bevarede mumier af inkabørn fra 1300-tallet. Børnene havde sandsynligvis tilhørt inkahøvdinge, da børneofringer var meget sjaeldne og kun skete, når en høvding døde. Børnene havde vaeret smukke, og de var blevet forkaelet, indtil de blev sendt op på toppen af bjerget for at fryse ihjel i den lille hule.
En af de ’godbidder’, børnene havde fået, var en stor portion kokablade, de kunne tygge på. Disse blade var på grund af deres opkvikkende effekt forbeholdt eliten og dem, der skulle gives i gave til guderne.
Disse børn, der i mange tilfaelde blev hentet til langt fra inkaernes hovedstad Cuzco og derefter gennemgik en lang renselsesproces, døde ifølge inkaernes tro aldrig helt, men levede ifølge mytologien i stedet videre som vagter på de tårnhøje bjergtinder i Andesbjergene.
I dag bruges kokablade som en art tyggetobak i store dele af Perus befolkning, fordi kokabladene virker opkvikkende og blandt andet, ifølge den folkelige opfattelse, kan modvirke højdesyge og andre lidelser.
Bladene bliver også anvendt i lokale peruanske versioner af mate, som er en meget udbredt og populaer urte-te, der drikkes på hele kontinentet bortset fra de mest nordliggende lande.
Og den te var Guerreros undskyldning for, at han havde testet positiv. Ikke, at han havde drukket mate med kendskab til det faktum, at mate de coca kan udløse en positiv dopingprøve, men fordi Guerrero ifølge sin egen forklaring ved en fejl havde indtaget små maengder te.
For at få den forklaring til at give mening er vi nødt til at gå i detaljer med hans version af, hvornår han havde drukket te, hvilket angiveligt var sket, da han og landsholdet var samlet på et hotel i Lima forud for afrejsen til ➜
Perus anfører Paolo Guerrero blev til stor opstandelse i det bjergrige land udelukket fra VM på grund af en positiv dopingprøve, der slog ud for et sporstof af det ikkepraestationsfremmende kokain, men nu narkotika må han spille alligevel. Vi opruller en speget sag, der for nylig fik anførerne for Perus tre VM-modstandere til i et åbent brev at bede om at lade Guerrero spille slutrunden.
➜ Argentina. Ifølge Guerrero og landsholdets medicinske stab havde Guerrero fået et mindre maveonde efter morgenmaden. Holdlaegen foreslog, at Guerrero drak noget anis-te for at få styr på maven, og ifølge Guerreros egen forklaring tjekkede han selv, at der vitterligt stod ’té de anis’ på det te-brev, han puttede i koppen.
Senere fik han kop til med sin familie, der var kommet for at ønske ham god tur.
Denne gang blev teen tilberedt af en tjener på hotellet, som serverede det i en kande, da to af Guerreros familiemedlemmer gerne ville have den samme te. Guerrero havde ikke nogen ingrediensliste at forholde sig til denne gang, men taenkte ikke videre over det, da teen smagte som anis-te. Da testen i Buenos Aires så senere viste sig at vaere positiv, var teorien, at tekanden havde haft spor af kokablade.
EN ARBITRAER KENDELSE
FIFA’s appeludvalgs afgørelse var ikke perfekt for Guerrero. Men den var til at leve med, da den etårige karantaene blev nedsat til seks måneder. De troede på hans historie om, at han ikke havde indtaget kokain eller bevidst drukket koka-te. Men de mente, at Guerrero i mindre grad havde skyld, da han selv havde et ansvar for, hvad han indtog, selvom landsholdets laegefaglige stab tjekkede alt, spillerne indtog. Men i deres kendelse blev denne delvise skyld beskrevet som ubetydelig, og at seks måneders karantaene var tilstraekkelig straf. Guerrero var dermed tilbage i VM. Han var tilmed tilbage i klubfodbold, da Flamengo tog ham tilbage. I maj var Guerrero for første gang i kamp for sin Rio-klub, og han scorede på et hovedstød i en 3-2-sejr over Chapecoense mindre end to uger efter sit comeback.
Men kampen var langt fra ovre, for WADA havde appelleret sagen til CAS, den øverste internationale myndighed i sportens verden. WADA ville have Guerrero udelukket i 24 måneder.
Guerreros advokater havde også appelleret, men det var for at få afvist sagen fuldstaendig. Og praecis mens Guerrero var på fotoshoot med landsholdet i Lima, kom nyheden fra Lausanne, hvor CAS hører hjemme.
Selvom CAS anerkendte de samme praemisser som FIFA’s appeludvalg, at Guerrero ikke havde vaeret vidende om indtagelsen, og at han ikke havde begået en stor forseelse, blev karantaenen udvidet til 14 måneder.
Det udelukkede Guerrero fra VM, og Flamengo satte samtidig kontrakten i bero. Hvilket der ikke var mange, der bebrejdede Flamengo, som i øvrigt har et større samarbejde med Guerreros agent Marcos Motta.
For Flamengo har ikke råd til at forsøge en stjernespiller, der ikke kan spille for dem igen i år. Paolo Guerrero har brugt alle appelinstanser, og i en alder, hvor mange spillere er stoppet på topplan, blev hans spilletilladelse også afmeldt af CAS. Det bliver nu svaert for Guerrero at få en sidste, lukrativ kontrakt.
Støtten kom straks fra alle retninger. Ikke kun i hjemlandet, hvor mange øjeblikkelig lagde CAS for voldsomt had.
Den internationale spillerforening FIFPro sagde i en pressemeddelelse, at kendelsen var uretfaerdig. Perus praesident stillede sig også frem og bad offentligt FIFA om at rette det, han betragtede som en alvorlig fejltagelse. Twitter strømmede over med støttebeskeder, og mest påfaldende gik anførerne for Perus tre puljemodstandere ud og bad FIFA om at lade Guerrero spille mod dem ved VM i juni. Guerrero kom endda i audiens hos FIFA-praesident Gianni Infantino. Gav det et håb? På ingen måde.
I sådanne situationer kan selv Infantino kun give et trøstende klap på skulderen. Det svarede til at gå i byretten og trygle den om at omstødte en højesteretsdom.
FIFA anerkender CAS som øverste retsinstans og skulle have brudt båndet til CAS for at omstøde beslutningen. WADA’s antidopingregler er identiske med FIFA’s, og er det ikke tilfaeldet, skal man som sportsforbund tilpasse sig WADA-reglerne.
Guerreros muligheder for at omstøde dommen var udtømte. Eller var de?
For nylig fortalte Juan de Dios Crespo, en anerkendt spansk sportsjurist, Guerreros lejr hyrede efter den første dom, at man ville appellere sagen til Schweiz’ føderale domstol.
Det var bemaerkelsesvaerdigt. En sag som denne ville typisk traekke ud i årevis, men den føderale domstol ville komme med en foreløbig, gaeldende afgørelse per 4. juni, den dag hvor FIFA har deadline for registrering af den endelige 23-mands-trup til VM. Det viste sig at den kom endnu tidligere
Hvis den føderale domstol midlertidigt suspenderede CAS’ afgørelse, kunne Guerrero måske stadig nå det. Med det vigtige aber dabei, at domstolen til enhver tid kan traeffe en endelig afgørelse. Noget, der kan ske efter to uger eller to år.
Håbet var, at WADA’s regler ikke omfatter brug af narkotika, som ikke er praestationsfremmende. Der er en grund til, de nordamerikanske sportsligaer ikke vil have WADA som deres endelige retsinstans i dopingsager.
De nordamerikanske sportshold har ingen interesse i, at deres superstjerners karrierer bliver smadret, fordi de bliver taget med hash, kokain eller andre stoffer efter en livlig fest. Politimyndighederne er noget andet; man tager en bøde og et par naetter i faengsel med.
Og torsdag kom så den nyhed, som alle i Peru havde drømt om. Den schweiziske domstol frøs midlertidigt CAS’ dopingstraf og tillod Guerrero at deltage i VM. CAS havde tidligere erklaeret, at man ville acceptere domstolens afgørelse. Så efter måneders usikkerhed og juridisk ballade skal Perus store stjerne nu alligevel til Rusland. På sin Facebook-side takkede angriberen Gud, sin familie, fodboldforbundet, fodboldforbundets praesident, landsholdskammeraterne, hele Peru, Gianni Infantino samt Hugo Lloris, Mile Jedinak og Simon Kjaer.
”Jeg dedikerer nu mig selv og vil gøre mig de største anstrengelser for at give nye og større glaeder til mit land. Der er ingen graenser, der er ikke laengere umulige drømme, for det er blevet bevist, at når vi peruanere, er alt muligt.”
VM-drømmen braender igen for fuldt blus i et lille land i Sydamerika. ✖