Tipsbladet Retro // 8. juni 1990 Forventningens glaede
Samme dag, som Tipsbladet udkom, begyndte VM i Italien. Per Høyer Hansen indledte sin klumme om slutrunden med en gammel anekdote: ”Filosoffen Søren Kierkegaard inviterede engang sin udkårne, Regine Olsen i det KgL. Theater, men umiddelbart før forestillingens start aflyste han besøget. Thi som han sagde: ”Forventningens glaede er alligevel den største.” Så hun blev skånet for noget, der kun kunne blive en skuffelse.”
Høyer Hansen gik videre til at fortaelle, at VM ikke var noget, der fyldte i danskernes bevidsthed – i skarp kontrast til Mexico-turneringen fire år forinden. For denne gang var Danmark ikke med.
”Om ikke andet bliver dette VM en understregning af, hvor festligt det var at vaere dansker midt i firserne – og af at Danmark nok må vaenne sig til kun at vaere med i slutspillet i ny og nae.”
”Og så kan man jo vise sit nationale sindelag ved at lukke op for TV-apparatet på søndag for at se, hvordan Peter Mikkelsen leder opgøret mellem
Vesttyskland og Jugoslavien. Det er naeppe den vanskeligste, men absolut en spaendende kamp, den unge dansker skal dømme – og FIFA har vist ham stor tilid ved at programsaette ham så tidligt i turneringen,” skrev Per
Høyer.
Men selv om Danmark altså kun var repraesenteret af en dommer, glaedede Tipsbladets skribent sig til begivenhederne.
”Hvorom alting er: Betingelserne for et godt VM er til stede. At verdens bedste fodbold spilles i Italien, mener andre end italienerne, og i dette land er tilskuerinteressen størst. Så hvis man ikke kan afvikle et ordentligt VM i landet, hvor citronerne blomstrer, hvor skulle man så kunne gøre det?”
”Så vi tager Italia 90 med i fortrøstningen om, at når det danske landshold ikke deltager, er det lettere at holde hovedet koldt og overblikket intakt, og det bliver der brug for i den naeste måned.”
”Denne kommentator glaeder sig i hvert fald og løber gerne risikoen for til sin tid at måtte give Søren Kierkegaard ret!”
ANDRE POINTER FRA TIPSBLADET 8. JUNI 1990
• Tipsbladet udpegede Ruud Gullit som en spiller, der kunne blive en stor profil under VM. Og i portraettet af hollaenderen fremhaevedes også hans socialpolitiske vaerdier, som da han tilbød at dele sin VM-bonus ud til mindre velhavende holdkammerater, eller da han dedikerede sin Ballon d’Or til Nelson Mandela. ”Der sker meget positivt i verden for tiden, ikke mindst i Østeuropa, men glem ikke antiapartheid-spørgsmålet. Også mine brødre må have deres rettigheder og leve i et samfund baseret på demokratiske rettigheder,” sagde han i forbindelse med haederen nogle år forinden.
• Den officielle VM-sang var ude og havde fået titlen ”Un estate Italiana” – ”en italiensk sommer”. Den indeholdt blandt andet linjerne: Den magiske nat / jagten på et mål / under den italienske sommerhimmel / Og også du / ønsker at vinde / en sommer / plus et eventyr.
• Den belgiske VM-dommer Marcel van Langenhove var af UEFA blevet frikendt for anklager om korruption. Det var Marseille-praesident Bernard Tapie, der stod bag beskyldningerne. ”Tapie beskyldte Van Langenhove for at have taget imod bestikkelse fra de portugisiske klubber Sporting Lissabon og FC Porto i forbindelse med en raekke Europa Cup-kampe. Omkring en million kroner skulle vaere indsat på en hemmelig bankkonto i Schweiz,” skrev Tipsbladet. (Stan)