UPÅAGTEDE ENGLAND HÅBER PÅ EN HALV GENTAGELSE FRA 1998
Det var smeltende varmt, og Englands VM-åbner mod Tunesien skulle først spilles mandag eftermiddag i Marseille, så hele weekenden blev brugt til at bage op til kampen med masser af alkohol, mens de lokale indbyggere af arabisk afstamning holdt øje med situationen. Og den eskalerede desvaerre voldsomt ved flere lejligheder, så da kampen endelig kunne begynde, fortalte politiet om 63 sårede i gadekampene, der havde vaeret vaerst om søndagen.
Det er 20 år siden, at England og Tunesien sidst mødtes i VM-regi – ja faktisk har de kun mødtes den ene gang udover en uafgjort venskabskamp tilbage i 1990 – men selv om der er lagt op til en varm dag i Volgograd, er der intet, der på forhånd tyder på ballade. Så den gentagelse behøver man naeppe at frygte, mens englaenderne til gengaeld gerne ser en kopi af resultatet fra Marseille, hvor det blev til en 2-0 sejr på mål af Alan Shearer og Paul Scholes.
Dengang var forventningerne store til et engelsk landshold, efter fodbolden var kommet hjem to år tidligere med semifinalepladsen mod Tyskland ved EM-slutrunden i England, men som så mange gange før kunne ”Three Lions” ikke leve op til det. En ung David Beckham blev vist ud af 1/8-finalen mod Argentina, og så røg England ud efter straffespark, mens nationen rasede i skuffelse og vrede.
Sådan var det dengang i 90’erne, men nu er situationen noget anderledes. Efter nedturen ved VM i Brasilien, hvor åbningskampen mod Italien blev tabt med 2-1 og fulgt op af et tilsvarende nederlag til Uruguay og en rekordhurtig exit, og det slemme 1/8-finalenederlag til Island ved EM i Frankrig to år senere, har den nye landstraener Gareth Southgate gennemført et generationsskifte på landsholdet.
Borte er de sidste rester fra den gyldne generation (Steven Gerrard), og hverken Joe Hart eller Wayne Rooney er heller laengere en del af et landshold, der kun har tre mand over 30 år og Gary Cahill som den eneste med mere end 50 landskampe for England. Så selv om alle spillere, bortset fra målmand Jordan Pickford, kommer fra de bedste klubber i Premier League, er det som om, at der er en faelles enighed om at holde forventningerne helt i bund og give holdet plads – også selv om visse medier har fortsat kampagnen mod Raheem Sterling, der heller ikke åbnede traeningslejren optimalt med en ny og ufaerdig tatovering af et M16-gevaer på laegmusklen, efter han i øvrigt kom en dag for sent hjem fra en kort ferie på Jamaica.
Samtidig lader det til, at det nye landshold fungerer som en enhed, for Southgate har en trup af spillere, der stort set har vaeret en del af de engelske landshold siden deres helt unge dage. Så de kender ham, de kender hinanden, og de er trygge ved spillestilen.
”Vores mål er at vaere aggressive og modige i boldbesiddelsen. Det er det, vi prøver at gøre til en del af holdet. Vi vil angribe VM lige på. Der vil vaere svaere stunder undervejs, og der vil vaere op- og nedture. Nogle gange, når man begynder på en stor turnering, handler det om ikke at tabe og at holde igen, men vi vil spille angrebsfodbold. Vi går efter at vinde den første kamp, og så gå efter den anden. Det er vores indstilling til VM,” sagde anfører og topscorer Harry Kane, der i øvrigt ikke kommer til at sparke hjørnespark som under Roy Hodgson ved EM-slutrunden i Frankrig.
Og så har England altså også en fornuftig åbning mandag aften mod Tunesien, der nok ligger nummer 20 på FIFA-ranglisten mellem Kroatien og Island, men er hårdt ramt af savnet af den skadede playmaker Youssef Msakni – eller som landstraener Nabil Maaloul sagde det om betydningen af Msakni, før han blev korsbåndsskadet:
”Tunesien uden Msakni? Det ville vaere som Argentina uden Lionel Messi eller Portugal uden Cristiano Ronaldo. Han er en meget vigtig spiller.”