MINDERNE FRA INCHEON
Vi starter bagfra: Med Danmarks sidste puljemodstander fra Frankrig.
For til VM i 2002 var situationen nemlig den samme. Efter at have mødt Uruguay og Senegal i de første to runder ventede de franske favoritter i sidste gruppekamp. Og det kunne ikke vaere gået bedre. Jon Dahl Tomasson scorede sit fjerde mål i tre kampe, og Danmark vandt 2-0 og gik videre fra puljen som nummer ét.
”Det var en stor begivenhed. Det var den regerende europamester og verdensmester på davaerende tidspunkt. Vi vandt fuldt fortjent,” husker Jon Dahl Tomasson om en kamp, hvor Morten Olsen forstaerkede midtbanen med Christian Poulsen som supplement til Stig Tøfting og Thomas Gravesen.
”Vi lavede en taktisk aendring. Jeg røg på toppen, og Ebbe røg på baenken. Det valgte Morten at gøre, og vi spillede en god kamp og vandt 2-0. Det var fantastisk. Vi gik videre på den måde, vi gjorde, og der var stemning og eufori. Der kom det adrenalinchok, man altid jager, og som man bliver ved med at jage.”
Efterfølgende tabte Danmark med 3-0 til England i ottendedelsfinalen.
”I realiteten var det aergerligt, at vi ikke kom laengere dengang. Jeg synes, vi havde alle muligheder for at gøre det. Vi var måske tilfredse, da vi gik videre. Det skal vi ikke vaere,” siger Jon Dahl Tomasson,
Ligesom i Japan og Sydkorea har Frankrig i år en trup med mange store spillere.
”De har så mange gode spillere at tage af, for det er et stort land med rigtigt mange dygtige spillere. Deres udfordring er at få det til at haenge sammen. Relationerne skal haenge sammen, og de skal vaere enige om at spille for hinanden. Men de har kvalitet i spandevis.”
Og så til allersidst er der et spørgsmål, vi ikke kan komme udenom: Lavede landsholdets mest scorende spiller nogensinde ikke frispark på Marcel Desailly, inden han scorede dengang i Incheon? ”Nogle vil kalde det et meget lille et,” griner Jon Dahl.
”Det kan jeg ikke løbe fra.”