HVORFOR SKINNER KRONJUVELEN?
Christian Eriksen er det danske landsholds største stjerne i Rusland og manden, som håbet om succes primaert hviler på. Men hvad gør den 26-årige playmaker så god? Hvad skiller ham ud fra maengden? Og hvordan har han udviklet sig fra landsholdets underpra
Det er altid hyggeligt at ankomme i god tid til et fodboldstadion og se holdene varme op, men det er sjaeldent noget, man bliver ret meget klogere af.
For opvarmning handler i sagens natur om at blive klar til den efterfølgende kamp sammen med sine holdkammerater og ikke om at vise den fulde styrke frem. Derfor er der ikke ret mange elementer, hvor man laerer noget nyt om de spillere, man sidder og kigger på.
Således heller ikke lørdag aften i Brøndby, hvor det danske landshold mod Mexico skal spille den sidste testkamp inden afrejsen mod Rusland og verdensmesterskaberne. Mens Brøndby IF-hjemmebanen farves rød og hvid i stedet for gul og blå, og 1500 mexicanere finder deres pladser på udebaneafsnittet, lunter det danske hold rundt på graesset, laver nogle løbeøvelser og triller lidt med bolden. Reserverne danner rundkreds og forsøger at holde bolden i luften, og der er smølfespark til dem, der dummer sig. Startelleveren laver en pasningsøvelse, og det er altid så intenst og hektisk, at få spillere når at udmaerke sig eller falde igennem, selv om det da bemaerkes, da Simon Kjaer laver tunnel på Yussuf Poulsen.
Men 20 minutter før kampstart går tredjekeeper Jonas Lössl mellem staengerne i målet foran Sydsiden, og det er nu, opvarmningen bliver interessant. For nu skal der afsluttes. Det er her, tilskuernes interesse skaerpes. Hvem har det i sig i dag? Hvem er skarpe?
Mange er ikke. William Kvist har for eksempel et forsøg langt over mål. Nicolai Jørgensen har også problemer. Og Yussuf Poulsen kan hverken score med fødderne, eller når der bliver slået indlaeg fra fløjene. Han ligner en spiller, der ikke kan lave mål på selv de største chancer. Og da slet ikke laegge bolden bag om støttebenet og sparke den i mål fra 20 meter med sit dårlige ben. For bare at tage et eksempel.
Men Christian Eriksen kan afslutte. Efter Thomas Delaney som den første har scoret, laver Danmarks nummer 10 det naeste mål. Han får en aflevering, tager ét traek og sparker bolden hårdt ned i det korte hjørne. Sydsiden jubler. På sit naeste forsøg går Eriksen efter det lange hjørne med et kvalificeret spark, men Lössl dykker ned og griber den.
Scoring på 50 procent af forsøgene er godkendt, men ikke bemaerkelsesvaerdigt. Det er
til gengaeld det naeste, der sker. For mens holdkammeraterne holder sig til de sikre forsøg med deres gode ben; afslutninger der kan stive selvtilliden af, går Christian Eriksen efter sine to skud over i højre side af feltet for også at prøve med venstre. Han er den eneste af de afsluttende danskere, der også bruger sin svagere fod. To gange laegger Kasper Dolberg bolden af til Eriksen, to gange scorer han. Derefter bruger igen han højrebenet, og Lössl redder. Og så skiftes der endnu engang ben, og Eriksen tager to spark mere med venstre. Det første sparker han lige over mål. To meter fra feltet drøner han det sidste på trekantssammenføjningen.
AT GØRE DET RIGTIGE
Mexico har udtaget et landshold ud fra 130 millioner mexicanere. Landstraener Juan Carlos Osorio har taget mange store navne med til den københavnske vestegn. Med i truppen er Rafael Márquez, der allerede har deltaget i VM fire gange, spillet naesten 150 landskampe og vundet Champions League med FC Barcelona. To gange. Med er Porto-trioen Diego Reyes, Héctor Herrera og Jesús Manuel ”Tecatito” Corona. De La Masia-skolede brødre Giovani og Jonathan dos Santos. Den hollandske ligas måske bedste spiller, PSV’eren Hirving Lozano. Og ”Den Lille AErt”, Javier Hernández, der har prøvet at vaere kulthelt i det vestlige Mexico, Nordvestengland og Ruhr-distriktet. Men den bedste og største spiller i Brøndby er dansk.
Christian Eriksen scorede 11 gange i VMkvalifikationen og kom på Årets Hold i Premier League som den første dansker siden Peter Schmeichel for 25 år siden. Det opsigtsvaekkende ved Christian Eriksen ud fra et dansk talentperspektiv er, at han er blevet praecis så god, som man kunne drømme om, da han var 16 år gammel og udskreget som det nye supertalent. Men udover målene, udover oplaeggene, hvad er det så, Christian Eriksen gør så godt på det danske landshold? Hvad laegger man maerke til, hvis man har øjnene rettet mod ham gennem alle 90 minutter?
Da Danmark giver bolden op i første halvleg, er det i Andreas Bjellands fravaer Andreas Christensen, der slår en lang bold op mod Yussuf Poulsen i højresiden. Poulsen taber duellen, men Christian Eriksen er allerede løbet i feltet. Det har vaeret et af nøgleområderne for Åge Hareide: Giv Eriksen plads og sørg for, at han er de steder, hvor han kan udnytte sin evne til at forudse spillets udvikling og erobre andenbolde.
Eriksen står aldrig stille, men er altid i løb. Han presser bagerste mand. Han går over og hjaelper i kombinationsspillet i venstresiden. Han finder mellemrummet mellem Hector Herrera på den bagerste midtbane og forsvaret. Eller løber ud i højresiden for at have den helt for sig selv, fordi det ofte er i venstre, Danmark kombinerer.
Men det, der springer i øjnene, er, hvor verbal og tydelig Christian Eriksen er, også når han ikke har bolden, eller spillet er stoppet. Tidligt i kampen sender Kasper Schmeichel en aflevering ud over sidelinjen, og Eriksen vender sig om og markerer med udslåede arme, at han er ret uforstående over for, hvorfor bolden skulle derud. Senere i halvlegen er det Yussuf Poulsen, der får stjernens utilfredshed at føle. Eriksen vipper bolden over en mexicaner og sender højrekanten i løb med en aflevering, men Poulsen spiller bolden fremad mod Nicolai Jørgensen, der er i klar offside. Det er den nemme aflevering frem for den korrekte, og det er Eriksen sur over. Det får holdkammeraten at vide.
Hver gang, der er en skadespause, bruger Eriksen tiden på at tale og afstemme med sine holdkammerater. Han kommunikerer og får aftalerne på plads med Nicolai Jørgensen og senere hans afløser Kasper Dolberg. Da en mexicaner i en laengere periode får behandling, når midtbanespilleren både at tale med Åge Hareide og Thomas Delaney, sågar med dommeren som han selv henvender sig til at for at sige et par ting. Og da mexicanernes farligste mand, Jesus ”Tecatito”, får frispark 12-13 meter fra feltet, brokker han sig til norske Kai Erik Steen. Frisparket skulle rettelig have vaeret 15 meter laengere bagude. Det ved Eriksen, påpeger han, fordi det var ham selv, der begik det ved at sparke ”Tecatito” over benet.
Spillemaessigt er der to klare højdepunkter: Én assist og et mål. Midt på banen vender Eriksen med bolden, og med venstrebenet afleverer han bolden til Yussuf Poulsen, der traekker ind i banen og, ligeledes med sit dårligere ben, sparker bolden i mål med et smukt svaev. Alle, selv hans holdkammerater, er forundrede over, at han pludselig er i stand til det. Ingen er til gengaeld overraskede over, at Eriksen scorer et minut senere, da et indkast fra Henrik Dalsgaard passerer hele vejen ned i feltet. Det er hans 16. mål i 21 landskampe under Hareide.
Der er flere flotte øjeblikke, for eksempel et par høje bolderobringer og afslutninger snert forbi mål, men det er ikke en kamp, hvor Eriksen har fundet alle sine spektakulaere driblinger frem. Han spiller enkelt så ofte som muligt – én taemning, én aflevering – og han saetter ikke unødigt bolden på spil. I første halvleg får han bolden dybt i banen, kigger op og vurderer Henrik Dalsgaards løb op ad sidelinjen. Eriksen er ikke tilfreds med, hvad han ser, og vender i stedet om og søger afleveringen i forsvaret. Det samme sker på et tidspunkt i anden halvleg. Han får bolden centralt foran mål, men han hverken sparker eller laver afleveringen indenom til Martin Braithwaite eller Thomas Delaney, fordi åbningen aldrig kommer. I stedet venter han og ender med en aflevering ud til fløjen.
80 procent af tiden gør han bare det rigtige. Befinder sig det rigtige sted på banen. Modtager bolden i den rigtige vinkel. Taemmer den korrekt. Holder på den i den rette maengde tid. Afleverer det rigtige sted hen. Og rammer bolden rigtigt. Sådan holder han både det danske spil i gang og laver de afgørende detaljer.
STJERNE, KRONJUVEL, DEN BEDSTE SPILLER
Christian Eriksen bliver kåret til Man of the Match og spiller hele kampen på naer de allersidste minutter, hvor han maerker en begyndende krampe – de manglende traeninger i forbindelse med sønnens fødsel har kostet. Men han spiller laengere end partnerne William Kvist og Thomas Delaney, der dog ser ud til at vaere naesten lige så sikre på holdet som Eriksen. De tre har udgjort midtbanetrioen i 10 af de seneste 12 landskampe, og efter kampen i Brøndby roser Kvist og Delaney deres holdkammerat.
William Kvist pointerer, at Eriksens defensive indsats ikke må glemmes.
”Han er stjernen på holdet, og som en, der ligger bag ham, er jeg enormt glad for, at vi også har en stjerne, der også arbejder for kollektivet. Derfor synes jeg, han er en endnu større stjerne.”
”Christian er nem at styre. Jeg styrer ham ikke i offensiven. Det skal han nok selv finde ud af. Men i defensiven lytter han, og han arbejder rigtigt hårdt,” siger Kvist og bekraefter Tipsbladets påstand om, at Eriksen kommunikerer en del.
”Kropsproget er mere kommunikerende, end det har vaeret tidligere. Det er en modningsproces. For syv sytten, han var meget ung for tre år siden. Nu er han også blevet far. Det kan komme til at gå rigtigt staerkt med den modning nu. Han har da nogle meninger. Han har fået en fodbolddannelse, ”det er sådan her, jeg vil spille”. Det er fint,” siger Kvist om Eriksen, der også får ros af Thomas Delaney.
”Han er, hvor han skal vaere. Ét mål og en assist, og han spiller en god kamp. Han er jo vores farligste våben og vores lille kronjuvel, som vi skal passe på. Vi skal prøve ikke at stille ham i alle situationer alene. Så det er fint, at Yussuf pludselig kan sparke med venstre. ”Crille” er en topspiller, og det har vi brug for. Hvis man kigger rundt omkring, har de fleste landshold en spiller, der er en my bedre end gennemsnittet.”
Lasse Schöne har spillet sammen med Christian Eriksen både på landsholdet og i Ajax og glaeder sig over at have ham i truppen efter fravaeret en uge forinden mod Sverige.
”Han er den vigtigste mand på holdet. Dejligt at få ham tilbage, og heldigvis er han ikke blevet dårligere af at blive far,” siger Schöne.
Han fortaeller, at han har givet sin seks år yngre holdkammerat gode råd om den nyfødte søn.
”Jeg har snakket lidt med ham. Jeg har jo prøvet det, og det er 10 år siden, jeg fik den første. Så jeg har sagt til ham, at hvis han har nogle spørgsmål, skal han bare spørge. Han er utroligt glad. Han går og smiler hele tiden,” siger Schöne, der er sikker på, Eriksen er klar til at spille i Rusland, selv om hans liv netop har aendret sig.
”Selvfølgelig er han det. Det synes jeg også, man kunne se i dag. Der var ikke tanker på andet end det, han skulle ud og spille.”
Ligesom William Kvist bekraefter Lasse Schöne, at Christian Eriksen gerne tager ordet og taler holdet på rette vej.
”Han er ikke en, der går og råber, når der spilles, men når der er stille, kan han godt snakke og lave nogle små rettelser. Det har han faktisk altid gjort. Han er ikke den, der råber højest i omklaedningsrummet, men han gør det på de rigtige tidspunkter. Det kendetegner ham som person. Det, han siger, er som regel det rigtige.”
Det samme er det, han gør på banen. Det er derfor, han er så god. ✖