LEG OG ALVOR
Historien om Pione Sisto er historien om et exceptionelt talent med en stor kaerlighed til verdens bedste legetøj. Men det er også historien om en traeningsnarkoman fra Tjørring, som skulle laere, at fodbold i sidste ende handler om at vinde. Tipsbladet fortaeller her historien om Pione Sistos snørklede vej til den største scene af dem alle: VM-slutrunden i Rusland.
Der er 750 meter fra boligområdet Bytoften i udkanten af Herning til boldbanerne i Tjørring Idraetsforening. De 750 meter kan tilbagelaegges på tre minutter på cykel, for man skal bare lige over Tjørring Hovedgade og hen ad Glimosevej; så er man i den lille klub, der bortset fra et par år omkring 2010 aldrig har vaeret i de danske divisioner.
På disse baner kunne man i midten af nullerne ofte se to unge drenge rende rundt med en bold. Drible, sparke, lege. I timevis. ”Ofte” er måske en underdrivelse, for det var naermest hele tiden, de to brødre fra Bytoften var at finde på anlaegget.
”Det var stort set lige meget, hvornår man kom ned på stadion; så løb han sammen med sin bror og spillede fodbold. Det var traeningstime på traeningstime på traeningstime. Han havde bare altid en bold med, og de var dernede i sindssygt mange timer, hvor de spillede fodbold. Det var lige meget, hvornår på døgnet man kom ned på traeningsanlaegget. De var der altid et eller andet sted med en bold,” siger Peter Lindholm.
Han er tidligere ungdomsformand i Tjørring IF, og han husker tydeligt den unge Pione Sisto, der som syvårig blev meldt ind i klubben og med det samme faldt i øjnene som et unikt talent.
”Allerede dengang var han helt exceptionel teknisk. Han kunne meget mere, end de spillere han spillede med. Det vidste man allerede i de helt unge år, og uanset hvor man kom hen, kendte de godt ham den mørke fra Tjørring, som kunne lidt mere end de andre. Han kunne noget helt fantastisk med en bold. Han var ikke ret gammel, men det var helt tydeligt, at han nok skulle blive til noget,” siger Peter Lindholm.
I dag må man konstatere, at 23-årige Pione Sisto er blevet til noget. Efter fire stormfulde saesoner i Superligaen blev han solgt til spanske Celta Vigo, hvor han med det samme slog til og blev fast mand i den spanske La Liga. Nu venter karrierens foreløbige højdepunkt som en vigtig spiller på Åge Hareides danske landshold, der lørdag spiller den første kamp ved VM-slutrunden i Rusland.
Vejen hertil har vaeret lang , hård og snørklet med nogle bump undervejs.
TALENT OG TRAENINGSNARKOMAN
Pione Sisto har selv fortalt, at han i flere år inden klubtraeningen havde spillet masser af fodbold med sin storebror Angelo hjemme hos familien i Bytoften, hvor drengene boede med deres foraeldre og søskendeflokken på i alt ni.
Det kan lyde hårdt at vokse op som flygtning fra Sydsudan med to lillesøstre, to storesøstre og fire storebrødre, men Familien Sisto har alle dage vaeret kendt som en saerdeles velintegreret del af lokalsamfundet i Tjørring, fortaeller Peter Lindholm.
”Han var ikke saerlig gammel, da han kom til Danmark, så han er altid blevet betragtet som en ganske almindelig Herning-dreng ligesom alle de andre. Han skilte sig ikke ud på anden måde, end at han var skide god til at spille fodbold,” siger Peter Lindholm.
I en artikel i Jyllands-Posten fortalte Pione Sistos storebror, mentor og nuvaerende agent Angelo i 2014, at hårdt arbejde og dedikation er en vigtig vaerdi i familien.
”Hjemme i Sydsudan levede vores foraeldre af et lille landbrug, men da de flygtede herop, oplevede de jo en kaempe forskel. I Danmark har de aeldre knoklet for at opbygge velfaerdssamfundet og har serveret det hele for de nuvaerende generationer, der ikke behøver slide så hårdt. I Sydsudan var det ikke sådan, så vores foraeldre er meget optagede af, at vi gør vores bedste. Når man har mulighederne, skal man også udnytte dem, sådan taenker vi i familien,” sagde Angelo Sisto i artiklen fra 2014.
Her kunne man også laese, at søskendeflokken var i fuld gang med at uddanne sig inden for bygningskonstruktion, erhvervsøkonomi, informationsvidenskab og landbrugsøkonomi.
Familiens fodboldspillende medlem forstod imidlertid også, at der med store evner følger et vist ansvar, og Pione Sisto blev tidligt kendt for at tilbringe enorme maengder tid på traeningsbanen. Den totale dedikation fortsatte, da han i sommeren 2010 kom til FC Midtjylland, hvor han blot skulle bruge et par år på akademieet, inden han blev en del af Superliga-truppen under cheftraener Glen Riddersholm.
”Da han kom til Midtjylland, blev det hurtigt klart for os, at vi havde noget ekstraordinaert mellem fingrene. Det var noget, man ikke ser ret ofte. Jeg har vaeret fodboldtraener i 33 år, og der går ikke mange Pione Sisto’er på literen. Der går faktisk ikke én. Det var unikt,” siger 46-årige Glen Riddersholm i dag.
Han fortaeller den samme historie, som Peter Lindholm fra Tjørring: Den klejne knaegt fra Sydsudan var en fantastisk dribler, der naesten altid befandt sig på traeningsbanen.
”Jeg har oplevet mange spillere, der har traenet meget og vaeret ekstremt målrettede, men jeg har aldrig oplevet en som Pione, der i så tidlig en alder har vaeret så dedikeret omkring sin egen traening. Han fordoblede den traeningstid, som de professionelle fodboldspillere havde i FC Midtjylland. Hvis vi skulle
➜ traene 18 timer om ugen, traenede Pione 36 timer om ugen,” siger Glen Riddersholm, der husker tilbage på tiden i det midtjyske.
Som cheftraener arbejdede han ofte i klubben fra klokken otte om morgenen til klokken otte om aftenen; kun afbrudt af aftensmaden hjemme hos familien.
”Når jeg sent om eftermiddagen lige skulle sørge for at lukke af, inden jeg tog hjem, løb Pione rundt på Bane 1 med kegler og bolde og driblede. Og når jeg kom ned i klubben efter at have vaeret hjemme, så jeg Pione løbe rundt på Bane 1 og selvtraene. Han var der også, hvis jeg kom forbi anlaegget i min ferie. Det første år var jeg nødt til at traekke ham til side og sige, at han skulle holde ferie. Jeg fortalte ham, at det var dejligt at se hans begejstring for spillet og kaerligheden til fodbold, men at hovedet og kroppen også havde brug for at traekke vejret,” siger Glen Riddersholm.
I FC Midtjylland-truppen blev Pione Sisto kendt som den unge og glade dreng, der altid kom til traening i godt humør – og som altid var klar og klaedt på til at spille fodbold.
”Jeg kører på ren glaede, jeg elsker at spille fodbold. Kristian Bak siger, at han er sikker på, jeg sover i mit traeningstøj,” fortalte Pione Sisto selv med et grin, da han blev interviewet til Tipsbladet i december 2014.
FRUSTRATION OG TRIUMF
Det var ikke et spørgsmål om, hvorvidt Pione Sisto ville blive en profil på FC Midtjyllands Superliga-hold. Det var mere et spørgsmål om, hvornår han skulle bringes i spil. Glen Riddersholm og resten af traenergruppen var fast besluttet på, at den unge juvel ikke skulle vises for tidligt frem, men i stedet slibes til.
”Hans drible/finte-egenskaber var unikke, og som helt ung knaegt kunne han drive gaek med selv de mest erfarne Superliga-spillere i truppen. Han kunne virkelig bringe frustrationerne i kog. Dengang traenede vi meget enmod-en-spil, og der var ingen, der kunne komme i naerheden af ham. Men han skulle isaer laere to ting for at tage det afgørende skridt,” siger Riddersholm.
”Han var nødt til at laere nogle taktiske holdepunkter omkring den defensive organisation. Der var han mangelfuld. Han kunne ikke indgå i en fodboldkamp på øverste niveau, hvis ikke han fik en større forståelse for, at ➜