GENIET MESSI OG GÅDEN ARGENTINA
”Messi er den eneste grund til, at Argentina er blandt favoritterne. Og det er for stor en byrde at laegge på én spillers skuldre,” siger Jorge Valdano til Tipsbladet inden Argentinas VM-premiere. Ingen tør afskrive et hold med Messi, men Argentina kommer
Ifå nationer i verden har fodbolddebatten gennem historien vaeret så intens og passioneret som i Argentina. På barerne i Buenos Aires, på stadionerne og i tv- og radiostudierne har journalister, traenere og alskens eksperter heftigt diskuteret, hvordan fodbold skal spilles, og hvad der er den rette vej frem for det argentinske landshold.
To af de mest indflydelsesrige og respekterede iagttagere er Jorge Valdano, der i 1986 var med til at vinde VM for Argentina, og Ángel Cappa, der i sin lange karriere blandt andet har vaeret assistenttraener i Real Madrid, Barcelona og på det argentinske landshold.
”At tale om argentinsk fodbold med Valdano og Cappa er som at gennemføre en masteruddannelse i fodbold,” siger Perus landstraener Ricardo Gareca med et smil om sine to landsmaend.
Så lad os høre resultatet af forelaesningerne fra de to højtestimerede fodboldfolk. Hvad har Valdano og Cappa at sige om deres hjemlands landshold, det gådefulde Argentina, der står som et af de største spørgsmålstegn inden VM-slutrunden? Normalt regnes Argentina blandt favoritterne, og med Lionel Messi i spidsen råder argentinerne også denne gang over en raekke store profiler i nogle af de største klubber i verden. Men VM-kvalifikationen var en frygtelig affaere. To gange undervejs skiftede Argentina landstraener, holdet brugte utrolige 45 spillere på vejen til Rusland, og først i den allersidste kamp blev VM-billetten sikret efter et Messi-hattrick i højderne i Quito.
”Man kraever af Messi, at han skal vinde en titel til landet. I virkeligheden burde man kraeve et hold til ham. Argentina har et geni og har brug for en struktur, som understøtter ham. Geniet er der, det er strukturen ikke. Det er den aktuelle tilstand,” siger Jorge Valdano med en vis portion skepsis.
I 1986 scorede Valdano fire mål, da Argentina vandt VM for anden og foreløbig sidste gang. Siden den aktive karriere har den i dag 62-årige Valdano arbejdet som traener i blandt andet Real Madrid og som sportsdirektør samme sted. Han har udgivet flere bøger om fodbold og er en af verdens mest respekterede fodboldiagttagere.
Valdano var også i truppen ved VM i 1982, men blev skadet undervejs. I den turnering var Ángel Cappa assisterende landstraener for César Luis Menotti. Cappa har haft en lang traenerkarriere og var blandt andet assistent for Valdano i både Tenerife og Real Madrid. Han har i årevis vaeret en vigtig stemme i fodbolddebatten og en forsvarer for den fodboldfilosofi, som Menotti stod for. Med en aestetisk forkaerlighed for det smukke spil og som en skaerende kontrast til Menottis efterfølger Carlos Bilardo, der stod i spidsen for landsholdet ved VM i 1986. For ham handlede fodbold om resultater og intet andet.
”Argentinas problem er, at det er umuligt at sige, hvad det er. Jeg aner ikke, hvad det er for et hold. En argentinsk journalist ringede til mig og spurgte: ’Hvordan ser du holdet?’ Jeg svarede, at jeg ikke kunne se noget hold. Spanien har et hold. Hvis du og jeg skulle gaette på Spaniens startopstilling, ville vi måske gaette forkert på to eller tre spillere. Det samme med det tyske hold, det brasilianske hold eller det belgiske hold. Men når det gaelder Argentina, ved vi, at Messi spiller. Det er alt. Og det er problemet,” siger Cappa.
”Det er konsekvensen af, at argentinsk fodbold famler sig frem. Argentina havde tre landstraenere i VM-kvalifikationen med tre forskellige ideer. Og holdet kvalificerede sig til VM i den allersidste kamp gennem en overvaeldende praestation af Messi. Holdet er noget rod. Men noget rod med Messi. Og det aendrer noget. Argentina har gode spillere og har den egenskab, som argentinske spillere ofte har, at de er konkurrencedygtige. De har en staerk personlighed,” fortsaetter han.
Argentina har vaeret svaer at blive klog på i de senere år. Ved VM i 2014 og ved Copa América i 2015 og 2016 nåede holdet frem til finalen, hvilket taler for en vis styrke. Men alle tre finaler blev tabt, og i ingen af turneringerne var det spillemaessige indtryk overvaeldende. Den eneste konstant ved spillestilen har vaeret, at den handler om at få det bedste ud af Messi. Og samtidig har de tabte finaler udviklet sig til noget af et traume i et land, der stadig ikke vundet en landsholdstitel på seniorplan siden Copa América i 1993.
Denne gang har vejen til VM vaeret en rystende oplevelse for den store fodboldnation. Og i marts nåede Argentina et lavpunkt, da holdet uden den skadede Messi blev udspillet af Spanien i Madrid og tabte 6-1 i en testkamp.
”Det var, som om det hele eksploderede i den kamp. Indtil nu var det lidt op og ned, men Argentina kom trods alt med til VM. Så mødte holdet Spanien, som har et klart og defineret projekt, og ved, hvilke spillere de vil bruge, og har vidst det laenge. Afstanden fra det til den totale improvisation – og tilmed uden Messi – er stor. Den kamp udstillede det nuvaerende argentinske landshold,” siger Ángel Cappa.
URIMELIGE KRAV TIL MESSI
Ved det seneste VM modtog Lionel Messi den gyldne bold som turneringens bedste spiller, efter at Argentina havde tabt finalen til Tyskland. Langt fra alle var enige i, at Messi nu også havde vaeret den bedste i Brasilien, men uden ham havde Argentina naeppe nået finalen.
”Messi er den eneste grund til, at Argentina er blandt favoritterne. Og det er for stor en byrde at laegge på en spillers skuldre. Det er meget svaert at leve med et vanvittigt krav om at skulle blive verdensmester. Og hvis ikke det lykkes, er han skyldig. Det er en åbenlys dumhed at se det sådan, men tankerne bliver praeget af følelserne,” siger Jorge Valdano.
Messi fylder 31 år under VM. I mange år lod han til at have det svaert med at skulle udfylde rollen som den staerke leder, som de passionerede argentinere forventer af holdets bedste spiller. Men i Barcelona har han med årene taget et større og større ansvar på sig, og også på landsholdet agerer han nu som leder med en større naturlighed. Og i den afgørende kamp i højderne i Ecuador leverede han en praestation til historiebøgerne, da han ene mand bar Argentina til VM lidt mere end et år efter, at han i skuffelse over det fjerde finalenederlag med landsholdet for en kort bemaerkning havde meddelt, at han ville stoppe på landsholdet.
”Han er modnet meget. Han har ikke Maradonas passion og udtryksfuldhed, men fra kampens start til dens slutning er der ingen, der har større indflydelse på spillet end Messi. Og at lede er at have indflydelse. Hvis jeg var Messi, ville jeg i tiden op til VM sørge for at have gennemført en slags forsaeson, når nu Barcelona ikke havde noget at spille for i de sidste kampe i saesonen. Maradona gjorde det faktisk i 86’. Da var han i januar og februar gennem en forsaeson, som hjalp ham til at komme til VM i optimal forfatning. Denne gang har omstaendighederne vaeret der for, at Messi har kunnet forberede sig i et stykke tid med blikket rettet mod VM,” siger Jorge Valdano.
Det er Messis fjerde VM-slutrunde. I Tyskland i 2006 var han et 19-årigt talent, der havde vaeret skadet i tiden op til slutrunden og blev siddende på baenken i hele kampen, da Argentina tabte kvartfinalen i Berlin til vaerterne efter straffespark. Både i 2010 og 2014 var alt lagt an på Messi, uden at det til fulde lykkedes at få det bedste ud af ham.
”Hvis det ikke var for Messi, ville Argentina ikke vaere nået til en eneste af de finaler, man er nået til. Ved sidste VM scorede Messi mod Iran i sidste minut. Og Messi lavede en god detalje til sidst mod Schweiz, der sikrede sejren. Men vi er 11 spillere på banen. Der er nødt til at vaere et hold. At laegge alt ansvar i et kollektivt spil på en spiller er overdrevet. Det er uretfaerdigt,” vurderer Ángel Cappa.
Messi var ude med en mindre skade, da Argentina i marts led det ydmygende nederlag i Madrid. Som det også har vaeret tilfaeldet i Barcelona i denne saeson, udstillede kampen Argentinas afhaengighed af Messi. Få måneder inden VM kastede nederlaget Argentina ud i en heftig debat om landsholdet og om perspektiverne for slutrunden.
”Jeg har den holdning, at det er bedst, at de store kriser kommer så tidligt som muligt. For det tvinger folk til at aendre synet. Denne kamp stillede Sampaoli over for et tydeligt bevis: Mod et hold som Spanien kan Argentina ikke spille som ligemaend. Ikke med det nuvaerende argentinske landshold. Så han skal tilpasse sin oprindelige ide til omstaendighederne, som er meget specielle,” siger Jorge Valdano med henvisning til den yderst problematiske situation, landsholdet befandt sig i, da Jorge Sampaoli overtog landstraenerjobbet for et år siden.
ET FORVIRRET LAND
På det tidspunkt var Argentina under et tungt pres i VM-kvalifikationen. Gerardo Martino havde haft ansvaret i de første kampe, men gik af i 2016, efter at Argentina for andet år i traek havde tabt en Copa América-finale til Chile efter straffespark.
Afløseren Edgardo Bauza fik aldrig sat noget positivt aftryk på holdet, og efter bare otte måneder i jobbet blev han fyret efter et nederlag i Bolivia i begyndelsen af 2017.
Argentinas VM-billet var derfor i reel fare, da Jorge Sampaoli overtog landstraenerjobbet inden de fire sidste kvalifikationskampe. De tre første endte uafgjort inden forløsningen i Quito.
Det kaotiske forløb understreger, hvordan argentinsk fodbold har mistet enhver form for identitet og retning, mener Jorge Valdano. Landsholdet er blevet praeget af anspaendthed og kortsigtede løsninger.
”Passionen er intakt. Men vi har et overdrevet forhold til fodbold i Argentina. Det kommer til udtryk på meget voldelig vis på stadionerne. Landets vision og tilhaengernes fokus har aendret sig i de sidste 25-30 år. Før råbte tilskuerne ’olé, olé, olé’. Nu råber de ’huevo, huevo, huevo’,” siger han, hvor udtrykket ’huevo’ betyder aeg og er slang for de nosser, spillerne forventes at udvise.
”Det er, som om der nu i højere grad er et krav om, at spillerne skal vise mod, end at man taenker på talentets størrelse. Og det sidste er det vigtigste. For mig har det med tiden aendret den identitet, som argentinsk fodbold havde. Som Maradona udtrykte. Kaerligheden til bolden, faerdighederne. Alt det, som Messi også besidder. Men i dag står han som et saertilfaelde; han er ikke laengere udtryk for en grundtanke eller for, at man har et faelles syn på fodbold i Argentina,” uddyber Valdano.
”Det har skabt en forvirring, som er meget stor. Spanien har vokset sig staerk gennem nogle af de dyder, som karakteriserede sydamerikansk fodbold. Kaerligheden til bolden, teknikken. Ud fra det skabte de et beundringsvaerdigt imperium. I modsaetning til det har et land som Argentina fjernet sig fra en fodboldstil, som har vist sig at vinde meget i disse år, og som samtidig har fået folk til at føle sig stolte.”
Valdanos gamle assistenttraener, den i dag 71-årige Ángel Cappa, kan heller ikke få øje på ret meget af den identitet, som han sammen med Menotti ønskede at udtrykke med landsholdet for tre årtier siden.
”Argentina har forandret sig i løbet af de sidste 30 år til at vaere et stort udstillingsvindue for at saelge spillere. Den lokale liga har ingen egen identitet. Hvad er den der for? For at Lautaro Martínez laver to gode detaljer og så bliver solgt til Inter. For at en 16-årig knaegt i San Lorenzo kommer frem og med det samme skifter til Villarreal i Spanien. Det er argentinsk fodbold. På den måde er det umuligt at have en identitet. Hvis en ung spiller bliver et år i Argentina uden at blive solgt, bliver han set som en fiasko,” siger Cappa.
Den 20-årige Lautaro Martínez er et af fremtidens håb for Argentina og fik efter sit gennembrud i Racing debut for landsholdet i nederlaget i Spanien. Han endte dog med at blive sorteret fra til den endelige VM-trup.
Den trup er kendetegnet ved, at de baerende spillere er oppe i årene. Truppen er blandt de aeldste ved VM; 13 af de 23 udtagne spillere er over 30 år, og blandt spillerne i 30’erne er tre af de fire angribere: Messi, Sergio Agüero og Gonzalo Higuaín,. Også denne gang ser offensiven på papiret imponerende ud, men spørgsmålet er, om landstraeneren efter et år i jobbet har fået skabt noget, der bare minder om et kollektiv.
MENOTTI, BILARDO OG SAMPAOLI
Med ansaettelsen af Jorge Sampaoli har det argentinske landshold igen bevaeget sig i en ny retning. Sampaoli blev hentet fra et traenerjob i Sevilla og havde inden da med stor succes vaeret landstraener for Chile. Her videreførte han det arbejde, som hans store inspirationskilde Marcelo Bielsa havde indledt, og med et bevaegeligt, dynamisk, pressende og offensivt spil tvang Chile vaerterne fra Brasilien ud i forlaenget spilletid i ottendedelsfinalen ved VM i 2014. Og Sampaoli var også landstraener, da Chile vandt den første af de to Copa América-finaler over hans hjemland i 2015. Med valget af ham som landstraener ligger der uundgåeligt en forventning om, at Argentina igen vil naerme sig den spillestil, som holdet praktiserede i de seks år med Marcelo Bielsa som landstraener. Under ham spillede holdet i perioder fremragende fodbold, men det floppede ved VM i 2002, og to år senere tabte Argentina Copa América-finalen til Brasilien efter straffespark i en turnering, hvor holdet havde vaeret det med afstand bedste hold undervejs. Kort efter stoppede Bielsa, og siden har spillestilen gennemgået en raekke forandringer.
”Bielsa er meget mere striks og ultimativ i forhold til sine ideer, end Sampaoli er. Han holder på dem. Sampaoli er mere tilpasningsdygtig. Bielsa kan ikke efterlignes,” siger Valdano.
Bielsa og hans følgere er i Argentina blevet set som repraesentanter for ”en tredje vej” i argentinsk fodbold. Som et opgør med den historiske fejde mellem aestetikeren Menotti og den resultatfikserede Bilardo, som i mange år har praeget fodbolddebatten i Argentina.
”Der kommer nye navne til, men debatten om menottistas og bilardistas vil altid vaere der. Jeg har den opfattelse, at siden Argentina fjernede sig fra Menotti, har man forsimplet sin fodbold,” siger Jorge Valdano.