FODBOLDANALYTIKERE SKAL FORTAELLE OM VIRKELIGHEDEN – OGSÅ NÅR DEN GØR ONDT PÅ FANSENE

Isidste weekend var Jan Mølby aetsende i sin kritik af Manchester Uniteds spil og ikke mindst af José Mourinho, og da Brøndby IF leverede en skuffende indsats i hjemmebane-nederlaget til Brøndby IF, blev der på tv talt om krise. Det var ikke lige populaert blandt alle fans af de to klubber, hvilket man blandt andet kunne laese efterfølgende på sociale medier.

Det er tidligt på saesonen, og tingene kan sagtens nå at rette sig begge steder, omend Brøndby-traener Alexander Zornigers skarpe kritik af spillere og adskillige aspekter af arbejdet i Brøndby IF var bemaerkels esvaerdig og ledte tankerne i retning af mere end blot skuffelse over en enkelt sløj kamp, hvor man i øvrigt snildt kunne have vundet med en større portion held.

Som fan har man naturligvis al ret i verden til at vaere uenig i daekningen og gøre opmaerksom på dette. Jeg vil i dette tilfaelde så også påpege, at det er uafhaengige mediers pligt at saette fingeren, hvor det gør ondt, i dette tilfaelde med det, jeg opfatter som faglig og velargumenteret kritik af vigtige elementer i de to holds spil, der slet ikke fungerede, og som lå ud over den store indflydelse, vi somme tider glemmer i høj grad afgør fodboldkampe.

Det er efter mine begreber ikke kommentatorer og analytikeres job at fordele positive og negative vurderinger ligeligt – så fjerner vi os i hvert fald fra journalistik. Det er journali stikkens forbandede pligt at beskrive virkeligheden så objektivt som muligt, og det gør man efter min mening ved at tale direkte og tydeligt om problemerne, også når det gør nas på klubhjerterne derude.