Frygten for en europaeisk superliga

ANDRE POINTER FRA TIPSBLADET DEN 21. AUGUST 1998

Med 2-0 ude over Kosice var de danske mestre fra Brøndby kun en vel-overstået hjemmekamp fra at sikre sig klubbens første deltagelse i Champions League, men første gang kunne også blive den sidste, hvis de store klubber og en gruppe mediekonger fik held med deres ”operation Gandalf.” ”Vi kan råbe op, men vi kan ikke stoppe det, når det handler om penge,” sagde Brøndby-traener Ebbe Skovdal om den plan, som Tipsbladet kunne berette om.

Tanken var, at man i stedet for Champions League ville lave en europaeisk superliga med 32 hold delt i to grupper uden deltagelse af klubber fra mindre tv-markeder som de skandinaviske og østeuropaeiske. La Gazzetta dello Sport kunne fortaelle om 16 givne deltagere – fra Real Madrid over Marseille til Galatasaray og Panathinaikos – og klubberne skulle købe sig til en plads via et deltager-gebyr på 25 millioner kroner, der dog hurtigt ville blive tjent ind, når mediefolk som Silvio Berlusconi, Rupert Murdoch og Leo Kirsch solgte kampene som pay-per-view.

De flere kampe – i første omgange 15 gruppekampe hvorefter de otte bedste ville spille videre i en cup-turnering – ville give større tilskuerindtaegter, mens de flere penge fra tv kunne betyde, at en Champions League-vinder kunne øge indtjeningen fra 100 til 400 millioner kroner.

UEFA var dog opmaerksom på truslen og havde allerede åbnet for, at toerne i de store ligaer kunne kvalificere sig til Champions League, mens man også ville øge antallet af gruppekampe ved at have flere hold i hver gruppe. Det gav dog ikke megen optimisme at spore i Tipsbladets artikel om planerne, der ifølge DBU-formand Poul Hyldgaard kunne blive fodboldens død.