Bayern München er altdominerende – er klubben også altødelaeggende?
Der var en gang, hvor Bayern München ganske vist var Tysklands største klub, men hvor tre mesterskaber var en naturlig graense for, hvor meget sydtyskerne kunne vinde i traek. Den graense er blevet brudt. Bayern har vundet de seneste seks titler, og intet tyder på, dominansen er forbi. Og hvad gør Bundesligaen ved det?
Det var lige, da Bundesligaens store boom var i gang. Stadionerne var fyldte, spillet hurtigt og underholdende, og det eneste, der blev beundret mere end fanscenen, var talentakademierne, som spyttede det ene stortalent ud efter det andet og leverede profiler til et staerkt landshold.
Men da Tipsbladet i marts 2014 interviewede VfL Wolfsburg-sportsdirektør Klaus Allofs, var det også oplagt at spørge ind til Bayern München. For selv om solen skinnede på Bundesligaen, sugede den sydtyske gigant det meste af lyset. Året forinden havde klubben under Jupp Heynckes vundet en triple i form af Bundesligaen (med 25 point ned til Dortmund på andenpladsen), DFB-Pokalen (3-2sejr over Stuttgart i finalen) og Champions League (2-1-sejr over Dortmund i finalen). Efter veteranen Heynckes var vaek, var Pep Guardiola kommet til, og på tidspunktet for Klaus Allofs-interviewet havde Bayern efter 23 runder et forspring på 20 point til andenpladsen. Wolfsburg lå yderligere seks point nede i tabellen.
”Her i Tyskland diskuterer alle, om det er godt eller skidt, at vi har så godt et hold. Jeg synes, det er godt. I øjeblikket har vi det måske bedste hold i verden, og det er godt for landet og for konkurrencen. Selvfølgelig skal vi sørge for, at hullet ikke bliver for stort mellem Bayern München og alle andre, men jeg er ret sikker på, at der kommer til at vaere andre mestre i de kommende ti år,” sagde Klaus Allofs til Tipsbladet.
”Folk glemmer hurtigt. Vi har lige haft Borussia Dortmund som mester to gange. I 2009 havde vi Wolfsburg. Vi har haft Stuttgart, vi har haft Werder Bremen. I øjeblikket har de et rigtigt godt hold, og de laver ingen fejl, hverken på eller uden for banen, men alle ved, at meget kan aendre sig hurtigt – som det er sket tidligere. I de seneste 20-25 år har Bayern München hver saeson vaeret favoritter til mesterskabet, men der har vaeret mange andre mestre,” sagde sportsdirektøren for den ambitiøse Niedersachsen-klub.
Dagen efter interviewet havde vaeret i Tipsbladet, kom Bayern München på besøg på Volkswagen Arena. Naldo bragte hjemmeholdet foran 1-0 efter assist af Kevin De Bryune, hvorefter gaesterne scorede seks gange og vandt 6-1. Siden har Wolfsburg spillet otte Bundesliga-kampe mod storklubben, hvilket har givet én sejr, én uafgjort, seks nederlag og en samlet målscore på 9-25. Halvdelen af de 10 år, Klaus Allofs talte om dengang, er gået. Som ventet vandt Bayern München mesterskabet i 2014 og fulgte så op med yderligere fire titler i 2015, 2016, 2017 og 2018.
Bayern har vaeret tysk fodbolds største klub, siden Bundesligaen blev dannet i 1960’erne, men aldrig har der vaeret så stor og langvarig afstand til de øvrige hold, som der er i disse år.
Hvordan blev det sådan? Hvad betyder det for Bundesligaen? Og holder det nogensinde op?
DA GLASLOFTET SPLINTREDES
Bayern München vandt et enkelt mesterskab i 1932, men var ikke en af de største klubber i første halvdel af det 20. århundrede. Og da Bundesligaen blev dannet i 1963, var det lokalrivalerne fra 1860, der fik pladsen i den bedste raekke, mens Bayern måtte vente to saesoner i laget under, inden klubben Bundesliga-debuterede i 1965-66 med en tredjeplads. Det første mesterskab fulgte i 1969, og det blev begyndelsen på klubbens første storhedstid i 1970’erne, hvor verdensstjerner som Franz Beckenbauer, Sepp Maier og Gerd Müller gik forrest på det hold, der vandt tre mesterskaber i traek fra 1972 til 1974.
Men det stoppede altid ved tre. I 1975 overtog Borussia Mönchengladbach med Allan Simonsen og Henning Jensen det store salatfad efter at have vundet ligaen, mens Bayern efter en ringe saeson sluttede helt nede som nummer 10 – klubbens naestdårligste Bundesliga-placering nogensinde. Midt i firserne var Bayern igen altdominerende, men i 1988 sluttede Werder Bremen øverst og forhindrede den fjerde titel i traek. Det samme skete omkring årtusindeskiftet, hvor Dortmund i 2002 brød en tre år lang Bayern-stime og vandt mesterskabet, blandt andet takket vaere et par dyre indkøb. Sådan var Bundesligaens første halve århundrede. Bayern var den største klub, der altid blandede sig i kampen om mesterskabet, men turneringen var rig på andre udfordrere, der fra tid til anden lykkedes med at snyde giganten. I de seneste 25 år har Dortmund, Kaiserslautern, Werder Bremen, Stuttgart og Wolfsburg alle løftet trofaeet. Det var det, som Klaus Allofs fremhaevede i 2014.
Men siden Dortmunds titler i 2011 og 2012 har ingen kunnet besejre Bayern. Da Pep Guardiola midtvejs gennem triple-saesonen blev praesenteret som storklubbens naeste traener, var det et scoop for Bundesligaen som brand, men samtidig skidt for konkurrencen. For med sine taktiske evner og kraevende detaljeorien tering gjorde han Bayern til en formidabel vindermaskine. I sin tredje og sidste saeson i klubben brød han – efter Jupp Heynckes’ indledende arbejde – ligaens glasloft med den fjerde titel i traek.
”Det var den hårdeste titel indtil videre. Borussia Dortmund har vaeret fantastiske,”
sagde Guardiola som afskedssalut, inden han rejste til Manchester – men hans hold sluttede nu alligevel 10 point foran Thomas Tuchels.
Det var i samme saeson, hvor en statistik efter cirka en tredjedel af kampene viste, at verdens bedste målmand, Manuel Neuer, groft sagt var overflødig. Selv hvis han ikke havde lavet en redning hele saesonen; hvis samtlige afslutninger mod Bayern var gået i mål, ville holdet stadig ligge nummer ét. Det store spørgsmål var, om Guardiolas afløser Carlo Ancelotti ville kunne bevare styrken. Var en vaesentligt mere afslappet traener den rette mand til en succesfuld trup i fare for at blive maet? Det var han ikke, hvilket hans fyring efter 15 måneder viste, men i mellemtiden nåede han at vinde mesterskabet med et forspring på 15 point. Og da så Jupp Heynckes skulle redde stumperne, da indledningen på 2017-18 gik galt, og Ancelotti forsvandt, gjorde han det så eftertrykkeligt, at Bayern havde 21 point ned til Schalke 04 på andenpladsen, da saesonen lukkede.
”Det er ofte svaerere at vinde til traening end det er mod et hold i Bundesligaen,” som Thomas Müller for nogle år siden sagde på en traeningslejr i Qatar.
SKOTSKE TILSTANDE
Og der er vi så nu. Seks Bayern-mesterskaber i traek, tre mere end det der engang var den ubrydelige graense, og en liga stort set blottet for spaending i toppen, allerede inden den er gået i gang. Og det er ikke godt for tysk fodbold.
”Når ét hold er alt for langt foran nummer to, tre, fire og fem på, kan det på laengere sigt blive et problem for ligaens attraktivitet,” lød det i vinter – ikke fra en frustreret konkurrent, men derimod fra Bayern Münchendirektør Karl-Heinz Rummenigge.
Også Bundesligaens direktør Christian Seifert aergrer sig over udviklingen, men skyder ikke skylden på rekordmestrene.
”Det er ikke op til Bayern at aendre det. Hver saeson øjner fem klubber Premier League-trofaeet. I Italien gør tre, og to gør i Spanien. Men i Tyskland erklaerer 17 klubber, at Bayern ikke har nogen konkurrence. Det er nødt til at aendre sig på et tidspunkt,” sagde Seifert i 2017.
Bayerns monopol begejstrer ikke det øvrige Tyskland, men hver gang, der spørges til magtbalancen i de øvrige klubber, kommer der et modspørgsmål.
”Jeg synes ikke, deres dominans er god for Bundesligaen, men hvad kan vi stille op imod dem? De er staerke, de er kraftfulde, og de kan spille fodbold. Alle hold er begyndt at gå efter andenpladsen, ikke efter titlen,” som den davaerende Stuttgart-spiller Ibrahima Traoré, i dag Borussia Mönchengladbach, sagde til BBC i 2014.
”Nogle gange er det lidt frustrerende, men på den anden side har de gjort et godt stykke arbejde i 40 år. Det er den bedste klub i Tyskland. Og det er ikke fordi, de har vundet pengene i lotto, eller at en russisk fyr er kommet for at give dem en masse penge – det er et resultat af deres arbejde. Det er noget, man må acceptere. Det er vores opgave at lukke hullet, og det arbejder vi på,” sagde Traorés davaerende sportsdirektør Jochen Schneider i samme BBC-artikel. Han er siden skiftet til Red Bull Leipzig.
Men selv om konkurrenterne anerkender Bayerns kvalitet, betyder det ikke, at de er ubetinget tilfredse med stormagtens ageren. I 2013 udtalte Bayern-boss Uli Hoeness, at han frygtede spanske tilstande i Bundesligaen – at kun to klubber, Bayern München og Dortmund, ville kunne vinde mesterskabet. Det svarede Jürgen Klopp igen på.
”Jeg frygter skotske tilstande mere end spanske tilstande,” sagde Klopp med henvisning til Celtics enevaelde efter Rangers’ konkurs.
”Hvis Hoeness ikke vil have skotske tilstande, skulle han måske prøve at tage afsked med spillere i stedet for at købe dem,” sagde Jürgen Klopp. Det var den 19. april. Den 23. april blev det offentliggjort, at Bayern München betalte Mario Götzes frikøbsklausul for at købe ham fri af Dortmund.
Bayern har altid vaeret kendt for at støvsuge Bundesligaen for de bedste spillere, og efter Dortmunds mesterskaber i 2011 og 2012 stod Ruhr-klubben for skud. Et år efter Götze rejste Robert Lewandowski på en fri transfer, og i 2016 tog så Mats Hummels ruten mod syd.
”Nu har de taget haevn. De ønsker at udslette os. Ikke som mennesker, fordi de ikke kan lide os, men for permanent at slukke for os som en direkte konkurrent ved at tage vores bedste spillere, så vi ikke laengere udgør en trussel,” sagde Dortmund-direktør Hans-Joachim Watzke i 2014 til Die Welt.
”Det er helt legitimt, og det må vi leve med. Når de tilbyder det dobbelte i løn, har vi ingen chance,” sagde han om Götze og Lewandowskis afgang.
Dortmund er ikke de eneste, der har måttet tage afsked med profiler. Siden 2012 er Mario Mandzukic, Dante, Jan Kirchhoff, Sebastian Rode, Joshua Kimmich, Niklas Süle, Sandro Wagner, Serge Gnabry og Sebastian Rudy alle hentet til Bayern München hos Bundesliga rivalerne, og selv om langt fra alle er blevet profiler på Allianz Arena, draener det den øvrige Bundesliga for talent. Denne sommer var det Schalkes Leon Goretzka, der tog samme tur, som Manuel Neuer i sin tid gjorde og sluttede sig til den forhadte rival. Dertil
➜ kommer de storindkøb, Bayern München laver i udlandet, og som de øvrige Bundesliga klubber økonomisk ikke kan matche.
Så for at citere Ibrahima Traoré igen: Hvad skal de andre stille op?
SKAL BUNDESLIGAEN LAVES OM?
Ifølge Hans-Joachim Watzke er der ikke noget at gøre: De andre Bundesliga-klubber indhenter ikke Bayern München. Det udtalte han i foråret til Süddeutsche Zeitung.
”Vores tiltraekni ngskraft som klub, som brand, er stadig meget stor, men det betyder ikke, at vi i den naermeste fremtid vil kunne overhale Bayern. Årsagen er udelukkende økonomisk: Summerne i den øverste del af professionel fodbold er eksploderet i de senere år. I 2011 og 2012, da vi senest sluttede foran Bayern, havde vi et lønbudget på omkring 40 millioner euro, mens Bayern havde et på 80, dobbelt så stort. I dag er Bayerns stadig dobbelt så stort. Vi har nu et på 110, og jeg gaetter på, at Bayerns er på 220. Dengang var hullet på 40 millioner, i dag er det på 110. Det siger det hele. Det kan vi ikke kompensere for.”
”Ikke medmindre bayerne laver meget alvorlige fejl, der kan skade dem, men det kommer ikke til at ske. I hvert fald ikke på et niveau, så det kan vaere nok til at indhente dem,” sagde Watzke i interviewet, hvor han sammenlignede rivalerne med Juventus og PSG, andre europaeiske topklubber som har distanceret resten af deres liga.
”Og selv hvis vi formåede at udvikle to-tre enestående spillere, som vi ville kunne true
➜ dem med, ville Bayern sikkert bare købe dem hurtigt med deres økonomiske ressourcer.”
Sidste efterår annoncerede Bayern München en rekord omsaetning for saesonen 201617 på 640,55 millioner euro – svarende til 4,8 milliarder danske kroner. Tilsvarende havde Watzkes Dortmund en omsaetning på 405 millioner euro – tre milliarder kroner. Det er et hul på naesten to milliarder for Tysklands naeststørste klub. Og muligheden for økonomisk at indhente Bayern ved at tage en smutvej er så godt som umulig i Tyskland. Den meget omtalte 50+1-regel, der sikrer, at det stadig er klubberne selv, der har aktiemajoriteten, og at klubbernes medlemmer dermed sidder med det afgørende flertal, er blevet rost som en demokratisk vaerdi i en kynisk fodboldverden, men den forhindrer også eksterne investorer i at overtage klubberne, pumpe nogle milliarder ind og skabe en topklub henover natten, som vi har set det med Chelsea, PSG og Manchester City.
I Tyskland er man nået så vidt, at man er begyndt at diskutere andre ligamodeller.
”Det er virkelig ikke sjovt laengere,” skrev Stefan Effenberg i februar i en klumme for t-online.de med henvisning til sin tidligere klubs suveraenitet.
Derfor foreslog han en revolution af Bundesliga-strukturen: De 18 klubber skulle udtraekkes til to puljer á ni, hvor der skulle afvikles 16 runder. Når efteråret så var forbi, skulle nummer 1-4 fra de to puljer samt den bedste femmer udtages til et mesterskabsspil, mens de resterende hold skulle spille om at undgå nedrykning. Efter jul ville man i de to ni-holdspuljer starte fra nul point.
”Specielt for FC Bayern kan det vaere en stor fordel. De går ikke ind til anden halvdel af saesonen med et stort forspring, men er nødt til at arbejde sig igennem. På grund af nulstillingen er de under pres og konstant højspaendte. Det kan have en positiv effekt i Champions League,” skrev Effenberg uden dog at argumentere for et vaesentligt punkt – hvordan det skulle give de andre hold større mulighed for at vinde mesterskabet.
BAYERN UDEN CHAMPIONS LEAGUE-TRAENER
Diskussionen lever. Også den tidligere Leverkusen-direktør Wolfgang Holzhäuser har åbnet en strukturdebat med sit forslag om en playoff-runde for de bedste hold efter afslutningen på den ordinaere saeson. Det skulle øge spaendingen og mindske Bayerns greb om trofaeet. Men Bundesligaen begynder fredag aften 20.30, hvor Bayern München får besøg af Hoffenheim, og den afvikles efter den saedvanlige model – 18 hold, 34 runder, holdet med flest point ved afslutningen i maj vinder.
Og selv om traeneren for Bayerns åbningsmodstander, Julian Nagelsmann (i gang med sin sidste saeson i Hoffenheim, inden han skal til RB Leipzig) i starten af august erklaerede, at han drømte om et mesterskab, er det stadig svaert at se andre end de forsvarende mestre løbe med titlen. Ganske vist har Bayern fået ny traener i Niko Kovac, der kun har prøvet at vinde pokalturneringen – i maj måned med Eintracht Frankfurt og med finalesejr over Bayern – mens de foregående mestertraenere Jupp Heynckes, Pep Guardiola og Carlo Ancelotti alle tidligere i managerkarrieren havde vundet Champions League. Men problemet for de øvrige hold er, at Bayern skal dykke samtidig med, at de selv skal forbedre sig. I fem af de seks mesterskabssaesoner har storklubben fået mindst 80 point (Pep Guardiola nåede kun 79 i sin anden saeson 2014-15). Kun ét andet hold har rundet 80 point i Bundesligaens 55 år lange historie. Det var Jürgen Klopps mestre i 2012.
I denne saeson findes den helt store udfordrer ikke. Dortmund mangler en spidsangriber. Schalke har allerede taget et anstrengende skridt ved at blive nummer to i sidste saeson og skal nu bruge kraefter i Champions League. RB Leipzig har mistet Naby Keïta. Og Bayer Leverkusen har stadig et stykke arbejde med at kapitalisere nok på en potent offensiv til at forvandle sidste saesons femteplads til noget bedre.
Så det bliver Bayern München. Igen. Og i Tyskland har debatten handlet ikke bare om denne saeson, men om de kommende mange år. I april lavede Kicker blandt Bundesligaens pinger en rundspørge om hvorvidt, der vil komme en anden mester frem mod 2025, eller om Bayern ville forvandle seks mesterskaber på stribe til 13. Axel Hellmann, bestyrelsesmedlem i Eintracht Frankfurt, sagde nej. Bayern ville løbe med det hele. Ligaens vicepraesident Peter Peters mente, det ville blive svaert. Men Hans-Joachim Watzke svarede ja. Dortmunddirektøren, der flere gange har lydt opgivende, når han er blevet spurgt til Bayerns forspring, troede på muligheden. Måske ikke på permanent at kunne indhente førerklubben, men på at hans egen klub eller en anden vil kunne snyde den i årene, der kommer.
”Selv ikke Bayern vil altid gøre alt rigtigt. I fodbold vil der altid ske aendringer. Det bliver aldrig sådan, at én klub vinder alt,” sagde Watzke i april som et ekko af Klaus Allofs’ tidligere interview med Tipsbladet.
Det blev givet for fire et halvt år og fem mesterskabsfejringer siden. Bayern München har stået for dem alle. Og det er svaert at pege på, hvorfor de ikke skulle blive ved. ✖